Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fløystrup - F. M. - f. m. - F-Mol - Fnat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Barselfeberens infektionære Oprindelse haft
paa Fødslens og Barselsengens Behandling?«,
og han studerede Fødselshjælp udenlands
1882—83; ogsaa hans Disputats behandlede
et obstetritisk Emne (»Om Kranioklasi«,
1886). Efter at have været Reservelæge ved
Kommunehospitalet, helligede han sig den
interne Medicin og konkurrerede med K. Faber
om Professoratet i dette Fag (1896). 1898—1916
var han Overlæge ved Kommunehospitalet, og
opnaaede her stor Anerkendelse for sin
Diagnostik og sine Evner til ad klinisk Vej at
bedømme en Sygdoms Udfald. Han udnævntes til
Prof. 1905, til Medlem af Sundhedskollegiet
1906—07. F. har været Medlem af Bestyrelsen
for fl. sanitære Institutioner, af
Cancer-Komiteen og har inden for Farmakopé-Kommissionen
udført et meget skattet Arbejde.
J. S. J.
F. M., »fredlyst Mindesmærke«, og derover
en Krone er de indhugne Mærker paa de
Granitsten, hvormed de under Nationalmuseet
offentlig fredlyste Dysser, Gravhøje, Voldsteder
o. s. v. betegnes. Fredlysningen sker sædvanlig
ved en Deklaration, der tinglæses; Mærkestenen
er det ydre Tegn paa, at dette er sket, men
er endnu langtfra opstillet ved alle fredlyste
Mindesmærker, idet det først, efter at
Fredlysningen var langt fremskreden, viste sig
ønskeligt at foretage saadan Afmærkning.
H. A. K.
f. m., paa Recepter, Forkortelse af fiat massa
(lat.): lav (laves) en Masse (til Pillefremstilling).
F-Mol, den Moltonart, der har F til
Grundtone; har 4 ♭, for h, e, a og d.
Fnat (lat. Scabies), norsk Skab, kaldes en
parasitær Hudsygdom, der skyldes
Tilstedeværelsen af en Mide, Sarcoptes hominis, i den
menneskelige Hud. Dette Dyr, der lige netop
kan skelnes med blotte Øjne, graver sig ned
under Overhuden, hvor dets Gange viser sig
som en fin Streg, der kan ligne et
Knappenaalsrids; i Gangens inderste Del, der i
Reglen er udvidet og vædskefyldt, findes Dyret,
medens Gangen bagved er opfyldt af Æg og
Ekskrementer. Foruden disse Gange findes tillige i
stærkere ell. svagere Grad Irritationsfænomener,
der skyldes Kløen og Kradsningen samt andre
ydre betændelsesvækkende Faktorer. Herved
kan fremkaldes et Ekzem med Skorper,
Smaabylder m. m., som kan dække den opr. Sygdom
og ofte gøre dens Erkendelse vanskelig.
Lidelsens hyppigste Sæde er Armenes Forside,
Mellemrummene mellem Fingrene, Anklerne og Sædet,
men den kan ogsaa angribe alle Hudpartier,
hos ganske smaa Børn endog Ansigtet. Dens
Hovedsymptom er en stærk Kløe, der især
bliver fremtrædende, naar Patienten bliver varm
i Sengen og Miderne derved livligere i deres
Bevægelser. Sygdommen er meget smitsom, dog
væsentlig kun ved intimere Samliv, og findes
hyppigst hos Individer og i Samfund, hvor slet
Hudpleje og sammenpakket Levemaade
begunstiger den Slags Sygdommes Opstaaen og
Udbredelse.
I tidligere Tider benyttede man forsk., til
Dels indvendige Behandlingsmaaden men
siden man i 1840’erne blev klar over den
parasitære Oprindelse, er Behandlingen
udelukkende rettet paa at dræbe Miderne og deres Æg
samt i anden Linie at helbrede de ledsagende
ekzematøse Tilstande. Der eksisterer en
Mængde forsk. »F.-Kure«, som i Hovedtrækkene
bestaar af Midler, der mek. aabner Gangene i
Overhuden (f. Eks. stødt Kridt), dernæst
dræber Parasitterne (Svovl, Styraks, Perubalsam
o. fl.) og endelig virker heldig paa Ekzemet
(Tjære). Efter Indgnidning af Midlet, der ved
de saakaldte Hurtigkure kan bestaa af blot en
enkelt, energisk Applikation, maa i Reglen
anvendes en Efterkur med Pudring, Bade etc.,
ligesom en paalidelig Desinfektion af Klæder
og Sengetøj maa finde Sted. Denne behøver
dog p. Gr. a. Dyrets svage Bygning og ringe
Modstandsevne uden for Huden ikke at være
særdeles energisk, alm. Vask af Linned og for
Resten tør Varme paa 90—100° er fuldstændig
tilstrækkelig.
E. P-n.
F. hos Husdyrene (Skab). Hos
Husdyrene optræder ogsaa kronisk forløbende,
smitsomme Hudsygdomme, som fremkaldes af forsk. i
og paa Huden snyltende Mider (Skabmider,
se Fnatmider). Hos fl. af Husdyrene
optræder Mider af alle 3 Hovedfam. (Sarcoptes,
Dermatocoptes og Dermatophagus), dog saaledes,
at det altid er een bestemt Mideart,
som danner Hovedformen. Faaret er
det af Husdyrene, hos hvilket Skabsygen
spiller den største Rolle. Faarenes tykke
Uldpels og det, at Dyrene de fleste Steder holdes i
Flokke, gør, at Sygdommen som oftest faar
Tid til at brede sig stærkt, ikke alene paa de
enkelte Dyr, men i hele Hjorden, inden man
bliver opmærksom derpaa. Og af de samme
Grunde er Lidelsen meget vanskelig at faa
helbredet. Den hos Faaret almindeligst
forekommende Mide er en Sugemide
(Dermatocoptes communis), som lever paa Overfladen af
Huden og derfor væsentlig holder sig til de
tættest beuldede Dele af Legemet, hvor den
giver Anledning til en kronisk
Hudbetændelse (med Rødme, Knude- og
Blæredannelse, Afskalning af Overhuden,
Skorpedannelse, Løsning af Ulden) ledsaget af stærk
Kløefornemmelse. Hudkløen er værst i varmt
Vejr, og naar Dyrene har løbet sig varme. Af
Uforstaaelige Grunde breder Sygdommen sig
stærkest om Vinteren, naar Faarene holdes i
Stald, og den kan undertiden naa en saadan
Udvikling, at Dyrene magrer af ell. endog gaar
helt til Grunde. Paa den Maade kan
Faareskaben i de Lande, hvor den forekommer mere
udbredt, som paa Island, paa Vestkysten af
Norge — i sin Tid ogsaa i Jylland — i
Tyskland o. fl. a. St., foraarsage ganske betydelige
Tab, ikke alene i Uld, men ogsaa i Kød, og
man forstaar derfor, at Lidelsen fra det
Offentliges Side behandles som en ondartet
smitsom Sygdom (jfr dansk L. om, smitsomme
Sygdomme hos Husdyrene 14. Apr. 1893 § 2,
norsk L. 14. Juli 1894 § 1). Hos de andre
Husdyr viser Skabsygen sig ved lgn.
Symptomer: et kronisk Udslæt med Skorpedannelse,
Haaraffald, Fortykkelse af Huden og
paafaldende stærk Kløe, men Lidelsen faar aldrig den
Udbredelse og derfor heller ikke den Bet. som
hos Faaret. I Overensstemmelse hermed
betragtes Skab hos andre Husdyr end Faaret som
en mildere smitsom Sygdom (jfr oven
citerede dansk L. § 10, B).
G. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
