Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fnatmider - Fnok - Fnoksilke - Fnokurt - Fnug - Fo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fnatmider (Sarcoptidæ). Til F.’s meget store
Fam. regnes nutildags i Alm. 5 Underfamilier:
Tyroglaphinæ, Listrophorinæ, Cytodininæ,
Analgesinæ og Sarcoptinæ. Af disse lever den første
Afdeling næsten udelukkende af animalske og
vegetabilske Stoffer i Dekomposition og er
altsaa ikke Snyltere. Den anden lever som
Snyltere, men næsten kun paa Gnavere; de to flg.
er Fuglesnyltere. Til den sidste hører de egl.
F., som enten ved deres Angreb paa Mennesket
ell. paa vore vigtigste Husdyr paa forsk. Vis
faar Bet. for dette.
Sarcoptineernes Legeme er altid mere ell.
mindre kredsrundt med konveks Overside og
flad Underside, dækket hist og her af større
ell. mindre Plader og i øvrigt furet af talrige
bugtede, fine, symmetriske Linier. Overhuden
bærer tillige talrige Haar. Fortil findes en
bevægelig, kegledannet Snabel, sammensat af de
Stykker, som sædvanlig danner Snabelen hos
Miderne. Fødderne, der støttes af skeletagtige
Plader, er sammensatte af 5 Led, der hver bærer
ofte meget lange Haar. Sidste ender enten i
et saadant ell. i en ejendommelig klokke- ell.
sugeskaalagtig Udvækst, der bæres af en
gennemsigtig Stilk. Det er bl. a. ved Hjælp af
disse Sugeskaale, at Dyrene kan holde sig fast.
Af Fordøjelsesorgarer kendes bedst Mund og
Gat; sidstnævnte er en Længdespalte nær
Legemets bageste Rand. Ydre Kønskarakterer er
Føddernes Form, Genitalpartiets Udseende og
Legemsformen; tillige er Hannen altid betydelig
mindre end Hunnen. Hannens ydre
Kønsorganer ligger i Medianlinien mellem de to
bageste Benpar. Ofte finder man Sugeskaale
anbragte paa hver Side af Parringsorganet; de
tjener til at fastholde Hunnen under Parringen.
Hunnens Gataabning tjener som Kønsaabning
under Parringen, og først naar Æggene skal
aflægges, aabner der sig efter et nyt Hudskifte
en særlig Udførselsaabning for Æggene langt
fortil mellem 2. Benpar. — Æggene er 4—10
Dage om at udvikle sig, og Ungerne
gennemgaar ret betydelige Forandringer, inden de
bliver kønsmodne. Den lige udkrøbne F.
har kun 3 Benpar, et aflangt Legeme; den
skifter 2—3 Gange Hud, inden den naar
Nymfestadiet, karakteriseret ved 4 Benpar, men
ingen Kønsorganer. Disse optræder først i det
kønsmodne Stadium; efter dette skifter
Hunnen atter Hud og gaar over i det
æglæggende Stadium, kendeligt paa den
omtalte Udførselsaabning for Æggene.
Sarcoptineerne deles i Alm. i 3 Slægter,
Sarcoptes, Psoroptes og Symbiotes. Til den første
af disse hører dels nogle enkelte Fuglemider,
dels de til Mennesket og Pattedyrene knyttede
F.- ell. Skabmider. Bl. disse bør først og
fremmest Sarcoptes scabiei De Geer, Menneskets og
mange Husdyrs F., nævnes (se Fig. 1 og 2).
Legemet er omtr. cirkelrundt med parallelle
Furer, der kun afbrydes paa Rygsiden af
fremspringende, skarpe, koniske Torne; desforuden
bærer Ryggen fortil 2 spidse Torne, 3 paa hver
Side, omtr. over det Sted, hvor 2. Benpar
indleddes, samt 7 ordnede i 4 Rækker, 2 paa hver
Side af Medianlinien bagtil. Paa hver Side af
Gattet sidder 2 lange Haar. De to første
Benpar har altid Sugekopper, hos Hannen tillige
3. Par; de øvrige Benpar ender med et meget
langt Haar. Menneskets F. er efter de fleste
og bedste Undersøgeres Opfattelse den samme,
der optræder paa et stort Antal Dyr,
saaledes Svin, Hest, Ræv, Ulv, Ged, Kamel, Faar.
Hovedforskellen mellem disse Dyrs F. ligger
særlig i Størrelsen, og Mégnin har vist, at
jo tykkere Værtens Hud er, des større er ogsaa
Miden. Den er særlig stor hos Hest og Svin
og meget mindre hos Ulv og Ræv. Det er
forsøgsvis godtgjort, at ligesom Menneskets F. kan
trives fortræffelig paa forsk. Dyr, er de enkelte
Dyrs F. ikke bundne til en enkelt Art, men
trives godt ogsaa paa andre. En fra S. scabiei
forsk. Art er S. minor, der lever paa Hovedet
af Kat, Hare og enkelte andre Dyr.
Til Slægten Psoroptes Gerv. (= Dermatodectes
= Dermatocoptes), der adskiller sig fra
Sarcoptes ved en længere Snabel, ved at
Sugeskaalene bæres af længere 3-leddede Stilke, og
ved, at Hannen har et Par Sugeskaale paa hver
Side af Kønsaabningen, hører kun en paa Hest,
Ko, Faar, Ged, Hare levende Art.
Slægten, Symbiotes Gerlach (= Dermatophagus),
hvortil er henregnet 4 Arter, er særlig
karakteriseret ved meget store Sugeskaale og
lever paa Hest, Ko, Faar, Hund, Kat (se i
øvrigt Fnat). Et ikke ubetydeligt Antal F.
forekommer ogsaa paa Fugle, dels Arter
hørende til selve Slægten Sarcoptes, dels til de
3 ovf. nævnte Underfamilier. Bl. Sarcoptes-Arterne
maa særlig S. mutans nævnes, da det er
den, der lever under Skællene paa Kalkuners,
Høns og mange Burfugles Mellemfødder og her
frembringer ret alvorlige Lidelser. Hvad de 2
Underfamilier, der snylter paa Fugle, angaar,
se Fuglemider. (Litt.: Chabert, Traîté
de la gale et des daitres des animaux [Paris
1783]; Fürstenberg, »Die Krätzmilben der
Menschen und Thiere« [1861]; Mégnin, Les
Parasites et les maladies parasitaires [1880J; H.
J. Posselt, »Menneskets Utøj« [»Naturen og
Mennesket«, 1890]; R. Bergh,
»Hospitalstidende« 1859 og 1872; »Naturhist. For. vid. Medd.«
1860; »Vierteljahrsschr. f. Dermat. und Syphilis«
1874).
C. W.-L.
 |
| Fig. 1. Fig. 2. Sarcoptes scabiei, Han og Hun. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
