Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fod - Fod - Fod - Fod - Fod - Fod - Fodangel - Fodangel - Fodartilleri - Fodbad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foran Hælbenet. Foran 4—7) ligger Side om
Side de 5 Mellemfodsben (ossa
metatarsalia), og hver af disse bærer en Taa, der
i det hele er bygget som de tilsvarende Fingre
paa det nær, at den »lille« Taa i Reglen kun
har to Ledstykker. — Afset fra Rullebenets
Ledforbindelser er Fodrodens Knogler kun i
ringe Grad forskydelige mod hverandre, idet
der vel findes smaa glatte Ledflader overalt,
hvor de direkte berører hinanden, men
Bevægeligheden i disse Led er stærkt
indskrænket ved talrige stramme Baand, der i alle
Retninger forbinder hver Knogle med dens
Naboer; navnlig paa Fodens Underside er disse
Baand stærkt udviklede for at vedligeholde F.’s
normale Hvælving. Denne Hvælving er
saaledes bygget, at Fodryggen (dorsum pedis)
er konveks med Skraaning fra den indre
Fodrand nedad mod den ydre, medens
Fodsaalen (planta) er udhulet paa tilsvarende
Maade. I staaende Stilling hviler F. derfor
væsentlig kun paa Hælen og paa forreste Ende af
1. Mellemfodsben samt et mere ell. mindre
stort Stykke af den ydre Fodrand, medens den
indre Fodrand kun i Tilfælde af »Platfodethed«
rører ved Jorden. Hver F. danner saaledes en
»Nichehvælving«, og begge F. tilsammen en
»Kuppelhvælving«, der bærer Legemets Vægt.
»Slutstenen« i hver F.’s Hvælving dannes af
Rullebenet, uden hvilket Hvælvingen vilde
synke sammen og Gangen derved tabe sin
Elasticitet. Foruden de omtalte Baand paa F.’s
Underside bidrager ogsaa de her befæstede
Sener af Bøje- og Peronealmuskler (se Ben 3)
til at vedligeholde Hvælvingen, der bliver
stærkere krummet, naar disse Muskler træder i
Virksomhed, medens omvendt Legemets Vægt
og Strækkemusklerne tenderer til at afflade den.
— Under Gangen »afvikles« F. fra Jorden paa
den Maade, at først Hælen, derpaa
Mellemfoden og tilsidst Tæerne løftes, hvorved disse
sidste, idet de af Bøjemusklerne trykkes mod
Jorden, virker som en Slags elastisk Fjeder.
Ved uhensigtsmæssigt Fodtøj kan de nævnte
Forhold betydelig forrykkes (se i øvrigt Haand
og Tavlerne »Muskler«, »Blodkar« og »Nerver«),
Hos Pattedyrene er F.’s Skelet overalt
bygget efter samme Plan som Menneskets,
medens derimod dens Virkemaade alt efter
Dyrets Levevis er højst afvigende (Saalegængere,
f. Eks. Menneske, Bjørn; Taagængere,
f. Eks. Hund, Kat; Hovgængere,
f. Eks. Hest, Ko; nogle gaar paa Fodranden,
f. Eks. Myresluger). Trods de vidtgaaende
Reduktioner i Knoglernes Antal (f. Eks. hos
Hesten, der kun har 1 Taa) forekommer det
aldrig, at enten Taa ell. Mellemfod ell. Fodrod
helt mangler (undtagen hos Hvaler og Søkøer,
der jo overhovedet ingen Baglemmer har). Hos
Fuglene mangler Fodroden tilsyneladende,
idet Løbet, der bestaar af sammenvoksede
Mellemfodsben, direkte ved Led er forbundet
med Skinnebenet; i Fostertilstanden er der dog
ogsaa her en Fodrod, der imidlertid tidlig
smelter sammen dels med Skinnebenet, dels med
Løbet. Hos de med Baglemmer udstyrede
Krybdyr og Padder nærmer F. sig i
Reglen stærkt til sin Urtype med 5 Tæer,
5 Mellemfodsben og en Fodrod med 1) en øvre
Række af 3 Knogler (svarende til Hælben +
Rulleben), 2) en nedre Række af 5 Knogler
(svarende til Kileben + Terningben) og 3)
mellem disse Rækker en enkelt Knogle,
centrale (svarende til Baadbenet).
S. B.
Fod — ældre Længdemaal — (tysk Fuss; fr.
pied, eng. foot), et i Alm. duodecimalt, men
ogsaa i særlige Øjemed (f. Eks. Landmaaling)
decimalt Længdemaal, baseret paa
Menneskefodens Længde. I Danmark var tidligere
Enheden for Længdemaalet een F. = 0,31385 m.
Fod (Skjoldfod), Betegnelse for den
nederste, ved en vandret Tværlinie afgrænsede,
Trediedel af Skjoldet (se Heraldik).
P. B. G.
Fod, se Sokkel.
Fod (Versefod), i den antikke Metrik
Benævnelse for en rytmisk Enhed, en Forbindelse
af lange og korte Stavelser; ved saadanne
Enheders Sammenstilling dannes Verset
(Verselinien). De simpleste Former er: — ⏑ ⏑
Daktyl, ⏑ ⏑ — Anapæst, — ⏑ Trokæ, ⏑ —
Jambe. Uegentlige Fødder er saadanne, der
bestaar udelukkende af lange ell. korte
Stavelser og bruges som Erstatning for andre
Fødder, f. Eks.: — — Spondæ, ⏑ ⏑ ⏑ Tribachys;
i videre Forstand bruges F. om en Kombination
af fl. Fødder, f. Eks. Dochmius. Se i øvrigt
Rytme.
K. H.
Fod, i Jagtsprog Aftrykket af Vildtets
Fødder og den dermed forbundne Lugt (»Fært«).
Fodangel er et tidligere hyppig anvendt
Hindringsmiddel, bestaaende af 4 indtil 8 cm
lange spidse Jernpigge, der var forenede
saaledes, at de 3 altid hvilede paa Jorden, medens
den 4. stod i Vejret. F. udlagdes f. Eks. skjult
paa Bunden af Vadesteder, eller hvor det
gjaldt hurtig at tilvejebringe en Hindring.
Nutildags anvendes som F. lave Pigtraadshegn
ell. Spiraler af Pigtraad, der henlægges paa
Jorden, ell. Bøjler af Jerntraad (Croquetbuer)
ell. blot enkelte Jerntraade, der spændes ud tæt
over Jordoverfladen, Fodtraade, ofte foran
ell. bag ved en større Hindring.
Sch. P.
Fodangel (Caucalis Hoffm.), Slægt af
Skærmplanterne, hvoraf en enkelt Art Faastraalet F.
(C. daucoides L.) vokser i Danmark,
mellem Sæden, men er sjælden. Den har 2—3
Gange fjersnitdelte Blade med liniedannet-tilspidsede
Afsnit, intet ell. et enbladet Storsvøb
og et 3—5-bladet Smaasvøb. Smaaskærmene har
kun 2—3 frugtbare Blomster; Kronerne er hvide
ell. rødlige. Frugten er svagt sammentrykt fra
Siderne og har hagekrummede Pigge paa
Biribberne. Planten bliver 15—30 cm høj og
blomstrer i Juni.
A. M.
Fodartilleri, i nogle Hære Navnet paa det
ikke beredne Feltartilleri og Fæstningsartilleri.
Fodbad, et Bad, hvor alene Fødderne og
nederste Del af Underbenet dyppes i Vandet.
F. benyttes dels som Renselsesbad, dels som
Lægemiddel, navnlig som deriverende, idet
man ved F. kan fremkalde en forøget
Blodtilstrømning til Fødder og Underben. For at
dette skal ske, maa F. gøres saa varmt som
muligt og efterfølges af en kortvarig
Neddypning af de badede Dele i koldt Vand. For at
virke stærkere irriterende paa Hudens Kar og
Nerver tilsætter man ofte forsk. Stoffer til F.,
saaledes Sæbe, Sennep, Potaske, Soda.
Lp. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
