Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 311 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - fob - Fobos - Foca - Foch - Focsani - Fod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fob [fåb], Sammendragning af f. o. b., som
atter er en Forkortelse af de eng. Ord free on
board eller af det tilsvarende danske Udtryk
frit om Bord. Ved Salg af Varer f.
paahviler det Sælgeren at levere Varerne frit om
Bord i Skib paa Afladningsstedet til den
fastsatte Tid og i kontraktmæssig Stand, medens
det er Køberens Sag at sørge for, at passende
Skib er til Stede i rette Tid. Fra det Øjeblik,
Varerne er indladede, er al Risiko Køberens.
Forsømmer denne at skaffe Skib, har Sælgeren
ikke Ret til at fragte for hans Regning for
saaledes at tilstille ham Varerne, men kan
enten hæve Kontrakten ell. oplægge Varerne
for Køberens Regning og Risiko, ell. han kan
endelig, efter først at have varslet Køberen,
sælge Varerne for hans Regning. Ofte træffes
der særlig Aftale om, at Sælgeren skal fragte
for Køberens Regning, enten bedst mulig eller
saaledes, at der sættes en Grænse, som han
ikke maa overskride. Drejer Handelen sig om
Stykgods, og finder der regelmæssig
Dampskibsforbindelse Sted mellem de to Pladser,
indskrænker Aftalen sig i Reglen til, at Varen
sælges »f. pr første Damper« e. l., og det
paahviler da Sælgeren at besørge alt fornødent
m. H. t. Afskibningen.
(C. V. S.). Th. O.

Fobos, se Deimos og Fobos.

Foca [↱fåt∫a], By i Bosnien, ligger 75 km
Ø. f. Mostar ved Floden Drina og har c. 4200
Indbyggere, overvejende Muhammedanere.
Berømte Kniv- og Klingesmedier og
Sølvfiligranarbejder.

Foch [få∫], Ferdinand, fr. Marskal, f. 2.
Oktbr 1851 i Tarbes, var Frivillig i Krigen
1870—71 og indtraadte efter denne i École
supérieure, udnævntes 1871 til Sekondløjtnant,
Premierløjtnant 1876, Kaptajn 1878. Han
underkastede sig nu Generalstabsuddannelse
og ansattes til Tjeneste i Generalstaben indtil 1891,
da han kom til praktisk Tjeneste i Feltartilleriet.
I en Rk. Aar var han Lærer i Krigskunst i École
supérieure de guerre og forfremmedes
1898 til Oberstløjtnant i Artilleriet. 1903
blev han Oberst og Stabschef ved 5. Armékorps,
1907 Generalmajor i Artilleriet og var fra 1908
i nogle Aar Chef for École supérieure de guerre.
Efter at være bleven Divisionsgeneral 1911 fik
han Aaret efter Kommandoen over 8., senere
over 20. Armékorps og var dettes Chef, da
Verdenskrigen udbrød. Han blev da Chef for
7., senere for 9. fr. Armé, som han førte med
overlegen Dygtighed i Slaget ved Marne, hvor
den dannede de Allieredes Centrum ved
Sumpene ved St. Gond. Efter Stillingskrigens Beg.
førte F. Befalingen over en Gruppe Arméer
N. f. Oise. En Tid maatte han opgive Befalingen
for at begive sig til Italien efter Østerrigernes
og Tyskernes heldige Fremstød. Han
indlagde sig her megen Fortjeneste. 1918 blev
han Leder af de Allieredes Krigsraad i
Versailles, og fra Slutn. af Marts Højstbefalende
for de Allieredes Hære paa Vestfronten. Han
standsede her de store tyske Angreb, der i
Løbet af Foraaret og Forsommeren førtes frem
mod Amiens, mellem Ypres og La Bassée og
mellem Soissons og Reims, og da Tyskerne
den 15. Juli havde paabegyndt et nyt Angreb
over Marne, satte F. den 18. Juli sit Modangreb
ind, der efterhaanden udviklede sig til den
tyske Hærs fuldstændige Tilbagegang og
Afslutning af den for Tyskerne ydmygende
Vaabenstilstand 11. Novbr 1918. F. har herefter
ledet samtlige Vaabenstilstandsforhandlinger med
Tyskland. 23. Aug. 1918 udnævntes F. til
Marskal af Frankrig.
B. P. B.

F. Foch.

Focsani [fok↱∫ani], Fokschani, By i
Kongeriget Rumænien, Landskabet Moldau,
ligger 166 km NØ. f. Bukarest paa begge Sider
af Floden Milkov og ved Foden af de østligste
Udløbere fra Karpaterne. (1905) 24200 Indb.,
hvoriblandt 6000 Jøder og 2600 Udlændinge.
F. driver stor Handel med Korn og Kvæg samt
Vin, der avles i Omegnen og endvidere findes
Jern, Kobber, Petroleum og Stenkul. Ved F. blev
Tyrkerne 1789 slaaede af Russerne og
Østerrigerne. F., der 1889 blev udstyret med
moderne Fæstningsværker som det venstre
Fløjstøttepunkt af Sereth-Linien, der skulde
forsvare Rumænien mod Ø., blev imidlertid 1916
angrebet fra V. af Tyskerne og Østerrigerne.
H. P. S.

Fod (pes) er hos Mennesket, p. Gr. a. dettes
oprejste Gang, stillet i en ret Vinkel til Skinnebenet
(staar altsaa normalt i »Dorsalfleksion«,
se Fleksion); da F. skal bære hele Legemets
Vægt, maa den paa een Gang være meget stærk
og dog elastisk, hvilket opnaas ved den
ejendommelige Bygning af dens Skelet. Dette
bestaar af Fodroden (tarsus) og
Mellemfoden (metatarsus) med Tæerne (digiti
pedis). Fodroden (se Tavle »Baand«) bestaar af
flg. 7 Knogler: 1) Rullebenet (talus), hvis
halvcylinderformede Overside, Rullen
(trochlea), passer ind i den »Gaffel«, som dannes af
Skinne- og Lægbenets nederste Ender (henh.
indre og ydre Ankel, malleolus), sammen med
hvilke det danner Fodledet (Ankelledet),
der p. Gr. a. den omtalte Gaffel væsentlig kun
tillader rene Strække- og Bøjebevægelser,
medens F.’s Sidebevægelser foregaar i Ledene
under Rullebenet, hvilke Led har en saadan
Form, at naar Fodspidsen drejes indad
(Adduktion), løftes tillige den indre Fodrand,
medens en Bevægelse udad (Abduktion) ledsages
af en Løftning af den ydre Fodrand. —
Nedadtil hviler Rullebenet paa 2) Hælbenet
(calcaneus), der er F.’s største Knogle; dens
bageste Del danner Hælen (calx) og tjener
til Tilhæftning og Vægtstang for Achilles-Senen
(se Ben 3). Foran Rullebenet ligger paa F.’s
indvendige Side 3) Baadbenet (naviculare),
der atter foran sig har 4—6) de 3 Kileben
(ossa cuneïformia), medens 7) Terningbenet
(cuboïdeum) ligger paa F.’s ydre Side

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>