Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 316 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fodbold - foddelt - Fodder - Foder - Foderanalyse - Foderbede - Foderbønne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kbhvn’s Kommune og indviet 25. Maj 1911. Den
kunde rumme 16000 Tilskuere, men har
allerede vist sig at være for lille, hvorfor man har
maattet opføre ny Tribuner og tænkt paa
yderligere Udvidelse. Tilstrømningen til Kampene
har nemlig været saa betydelig, at man til
Kampen Danmark—Sverige 1916 havde 20000
Tilskuere, og dog kunde ikke alle, der ønskede
det, komme ind, fordi hver Plads var
optaget.

Danske F.-Spillere har hidtil været de bedste
i Europa uden for de britiske Øer, vel sagtens
fordi vi saa tidlig optog Spillet. Først senere
har andre Lande optaget det, og det gennemgaar
nu der den samme Udvikling som hos os.
(Litt.: The Badminton Library: Football
[London 1899]; H. Schnell, »Handbuch der
Ballspiele« [Leipzig 1900]; Fr. Knudsen, »Den
gl. isl. Boldleg o. s. v.« [Danske Studier 1906];
Fr. Knudsen og A. Otterstrøm,
»Lærebog i Fodboldspil« [1909]; The Encycl. of Sports
and Games [London 1911]).
Fr. K.

foddelt, se fodribbet.

Fodder [↱fådə], eng. Vægt (Ton) for Bly i
saakaldte Gæs ell. Søer (Pig lead) i London
= 19 1/2, i Newcastle = 21, i Stockton = 22
Cwt.
H. J. N.

Foder kaldes i Alm. den Føde, der rækkes
Dyrene af Mennesket. Udtrykket, et F., bruges,
naar Talen er om Dyr, i samme Bet. som et
Maaltid, naar Talen er om Mennesker; man
giver 3, 4 o. s. v. F. daglig. — Fylde-F.
kaldes et F., der indeholder saa meget
ufordøjeligt Stof — i Reglen Træstof — at det
»fylder« meget i Forhold til dets Indhold af
Næring (f. Eks. Halm). Indeholder et F.
megen Næring paa et lille Rumfang som Følge af,
at ufordøjelige ell. for Ernæringen værdiløse
Stoffer er til Stede i ringe Mængde, kaldes det
Kraft-F. (f. Eks. Sædarternes Kerne,
Oliekager m. m.). — Den Mængde F., der lige
netop er tilstrækkelig til Legemets Vedligeholdelse,
kaldes Vedligeholdelses-F.
Dettes Størrelse er vanskelig at bestemme og
veksler efter Dyrets Art, Alder, Individualitet o. fl.
Forhold; for de større Husdyr regnes alm. 0,7—1
F.-Enhed pr 100 kg Legemsvægt (se
F.-Enheder). — Det F., Dyret fortærer ud over
Vedligeholdelses-F., kaldes <sp>Produktions-F./sp>
Da Øjemedet med Husdyrholdet er F.’s
Omdannelse til ædlere Produkter (Mælk,
Legemstilvækst, Uld, Kraft etc.), vil man sædvanligvis
give Dyret et F., der er større end det blotte
Vedligeholdelses-F.: man vil give det et
Produktions-F., og man vil gøre dette større ell.
mindre, efter som man finder det stemmende
med god Økonomi at forcere Produktionen.
Afknappes et producerende Dyrs F. til det
nødvendige Vedligeholdelses-F., ophører
Produktionen af Legemstilvækst straks, medens
Produktionen af Mælk, Uld og Kraft kan
fortsættes en Tid paa Legemsvævenes Bekostning.
H. J. Rasmussen.

Foderanalyse ell. Foderstofanalyse
gaar i sin alm. Form ud paa at godtgøre
Fodermidlernes Sammensætning i grove Træk og
bestaar i eri kvantitativ Bestemmelse af de
Stoffer ell. Stofgrupper, hvoraf Fodermidlerne
er sammensatte. Det almindelige Skema for F.
er følgende:

	%
Kvælstofholdige Stoffer (Raaprotein, Æggehvide)	a
Fedt	b
Kvælstoffri Ekstraktstoffer (Kulhydrater, Sukkerstoffer)	c
Træstof	d
Aske (Mineralstoffer)	e
Vand	f
	100

Metoden for Undersøgelsen er i Grundtrækkene
flg.: Vandmængden bestemmes ved
det Vægttab, Foderet lider ved Tørring ved
100° til konstant Vægt. Askemængden
bestemmes ved Glødning til konstant Vægt.
Kvælstofholdige Stoffer bestemmes ikke direkte, men
beregnes efter Kvælstofmængden. Denne sidste
bestemmes, og idet man gaar ud fra, at de
alm. Æggehvidestoffer indeholder 16 %
Kvælstof, saa at til 16 Dele Kvælstof svarer 100 Dele
Æggehvide ell. henh. 1 til 6,25, multiplicerer
man den fundne Kvælstofmængde med 6,25;
Produktet opføres da som Mængden af
kvælstofholdige Stoffer. — Som Fedt opføres den
Tørstofmasse, man faar ved Indtørring af den
Opløsning, der fremkommer ved Fodermidlets
fuldstændige Udtrækning med Æter. Den Rest,
der bliver tilbage efter Fodermidlets
Behandling og fuldstændige Udtrækning med Syrer og
Alkalier, Vinaand og Æter, opføres — efter
Fradrag af tilstedeværende Aske — som
Træstof. Summen af de for de nævnte Stoffer
fundne Procenttal trukket fra 100 giver da
Procenttallet for kvælstoffri Ekstraktstoffer.

Som det let vil ses, er Resultatet af en
saadan Analyse kun et ufuldkomment Udtryk for
et Fodermiddels Sammensætning. Dels angiver
Tallene kun den samlede Mængde
kvælstofholdige Stoffer, Fedt, »Kulhydrater« o. s. v., ikke
Mængden af de enkelte Stoffer inden for hver
enkelt Gruppe, og dels er de anvendte
Betegnelser ingenlunde korrekte Udtryk for de
Stofmængder, Tallene angiver. Eksempelvis skal blot
nævnes, at der under Gruppen »kvælstofholdige
Stoffer« falder baade egentlig Æggehvide,
Aminosyrer, Syreamider og undertiden endog
uorganiske Kvælstofforbindelser, samt at Æter
ikke alene opløser Fedtstofferne, men ogsaa
Bladgrønt o. a. Farvestoffer m. m. — Analysens
Tal angiver altsaa ikke de virkelige Mængder
af Æggehvide og Fedt, men henh. Kvælstofmængden
multipliceret med 6,25 og de i Æter
opløste Stoffer. Men Analysen er forholdsvis
let og hurtig at udføre, den er lettere at overse
for den praktiske Landmand, end en mere
detailleret Analyse vilde være, og Tallene er i
det hele taget tilstrækkelig nøjagtige Udtryk
for de paagældende Stofgrupper, naar henses
til den ringe Nøjagtighed, hvormed man kan
arbejde i Praksis. — Hvor det gælder at afgøre,
om et Fodermiddel er forfalsket ell. ikke, er
den kem. Analyse ikke altid tilstrækkelig, men
maa suppleres af en mikroskopisk Undersøgelse.
H. J. Rasmussen.

Foderbede, se Runkelroe.

Foderbønne, d. s. s. Fodervikke (se
Vikke).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>