Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fodéré - Foderenheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fodéré [fåde↱re], François-Emanuel,
fr. Epidemiolog og Retsmediciner, (1764—1835),
gjorde som Student paa et røvet Kretinerlig
de Undersøgelser, som han offentliggjorde 3
Aar efter, at han havde taget Doktorgraden
(1787) med Titel Traité du goître et du
crétinisme (2. Opl. 1800, tysk Overs. 1796). Kong
Viktor Amadeus III gav ham et
Rejsestipendium for 3 Aar, som F. tilbragte i Paris og
London, og her grundlagde han de
retsmedicinske Studier, der gjorde ham berømt.
Hjemvendt blev han edsvoren Retslæge for
Hertugdømmet Aosta. 2 Aar senere okkuperedes
Savojen af Frankrig, og F. traadte da ind i den
fr. Armé og deltog i Krigen mod Italien. En
Del Soldatersygdomme beskrev han i Mémoires
de médecine pratique sur le clima et les
maladies du Mantouan (1800). Da Hæren var
kommet tilbage til Marseille, udnævntes han til
Læge ved Hospice d’humanité og ved
Sindssygeanstalten. Her genoptog han sine
retsmedicinske og hygiejniske Studier, hvis Resultat blev
Les lois éclairées par les sciences physiques ou
Traité de médecine légale et d’hygiène publique
(3 Bd, 1798; 3. Udg. 1815 i 6 Bd). Samtidig var
han Prof. i Fysik og Kemi ved Nizzas Højskole.
Efter at denne var nedlagt, blev han Direktør
for og Prof. i Filosofi ved den nyoprettede
Sekundærskole og Læge ved Hospitalet, hvor han
holdt anat. og fysiol. Forelæsninger. Efter
forskellige kortere Ansættelser blev han Prof. i
Retsmedicin i Strassburg og Vicepræsident i
Conseil de salubrité publique. 1819 overdroges
Docenturen i Epidemiologi ham, og han skrev
sin berømte Leçons sur les épidémies et
l’hygiène publique, I—IV, 1822—24. Han skrev
endnu fl. store Bøger: Essai historique et moral
sur la pauvreté des nations, la population, la
mendicité, les hospitaux et les enfants trouvés
(1825), Recherches et observations sur l’éruption
et la fièvre connues sous le nom de miliaires
(1828).
J. S. J.
Foderenheder. I Husdyrbruget er det ofte
af Bet. at have et enkelt let anvendeligt
Udtryk, der som en Slags »Næringsenhed« kan
bruges som Maalestok for Fodermidlernes
Produktions- ell. Nytteværdi saaledes, at man let
kan danne sig et Skøn over Foderets Størrelse
og over Forholdet mellem Dyrenes Ydelse og
det Foder, de har fortæret.
Den først benyttede Enhed af denne Art er
Høværdien. Den kom frem i Beg. af
forrige Aarh. og blev fremsat af den ansete tyske
Landøkonom Albrecht Thaer. Han satte
middelgodt Enghø som Enhed, og i Forhold
hertil blev de andre Fodermidlers
Næringsværdi angivet i »Høværdier«. Som »hverandre
lige« regnede Thaer: 50 kg Enghø, 100 kg
Kartofler, 200 kg Runkelroer med Top, 262 1/2 kg
Turnips, 10 kg Kløverhø o. s. v.
Høværdiberegningen skete dels paa Grundlag
af simple kem. Analyser af de paagældende
Fodermidler og dels efter de Fodringsforsøg og
praktiske Erfaringer, som forelaa. Den vandt
stor Tilslutning, og mange forsøgte i Løbet af
det flg. halve hundrede Aar at fuldstændiggøre
og forbedre den, saa at næsten alle mulige
Fodermidler efterhaanden blev omsatte i Høværdi.
Fra Videnskabens Side blev Høværdilæren
imidlertid stærkt angrebet, navnlig af Tyskeren
Liebig, der hævdede, at den tog alt for lidt
Hensyn til Fodermidlernes kem.
Sammensætning.
I Danmark blev Høværdienheden i Beg. af
1880’erne afløst af F. Denne er først bragt i
Forslag af daværende Forp. J. Winkel, Aunsbjerg;
derefter benyttet og videre udformet af
Forstander A. Svendsen, Tune Landboskole.
— Ved F. satte man fra Beg. 1/2 kg Kraftfoder
som Enhed, og lig hermed regnede man: 1—1 1/4
kg Hø, 5 kg Runkelroer, 6 1/4 kg Turnips, 2—2 1/2
kg Halm, 5 kg Grønfoder o. s. v. — Efter at
Docent Fjord og Forsøgslaboratoriet ved
sammenlignende Fodringsforsøg nærmere havde
bestemt forsk. Fodermidlers Foderværdi, kom
de »Fjord’ske Erstatningstal« efterhaanden til
at paavirke F.-Beregningen. Man blev f. Eks.
opmærksom paa, at Roernes Foderværdi stod i
Forhold til deres Tørstofindhold, og at der
kunde være betydelig Forskel paa de forsk.
Kraftfoderstoffers Foderværdi, og i Henhold
hertil begyndte man i nogle Egne af Landet
at anvende en mere detailleret F.-Beregning.
Denne var dog ret forsk. for de forsk.
Landsdele, indtil Fællesledelserne for
Kontrolforeningerne for Jylland, Fyn, Sjælland og
Lolland-Falster i Sommeren 1915 blev enige om at
arbejde hen til en mere ensartet
Beregningsmaade. Under Forhandlingerne herom satte
man sig i Forbindelse med ledende Fagmænd
paa samme Omraade i Sverige og Norge, og
det førte til, at man sluttelig vedtog flg.
F.-Beregning: En F. er lig 1 kg Byg.
| A. Kraftfoder. | |
| 0,8 kg Kager med stort Æggehvideindhold | Afskallede Bomuldsfrøkager (bedste Sort), Jordnødkager, Sesamkager, Soyakager og Skraa. |
| 0,9 kg Kager med middelstort Æggehvideindhold | Bomuldsfrøkager, Solsikkekager Rapskager, Hørfrøkager og Majsglutenfoder. |
| 1,0 kg Hvede, Rug, Majs, Ærter, Vikker, Bønner, Kokuskager, Palmekager og Hampefrøkager. | |
| 1,1 kg Blandsæd. | |
| 1,2 kg Havre, Klid, Maltspirer, Melassefoder og uafskallede Bomuldsfrø- og Solsikkekager. | |
| B. Grovfoder. | |
| 1 kg | Roetørstof, |
| 2 1/2 (2—3) kg | Hø. |
| 5 (4—6) kg | Halm. |
| 7—10 kg | Grønfoder. |
| 12 kg | Sukkerroetop. |
| 15 kg | Foderroetop. |
| Græsberegningsskala. | ||
| 1 Goldko | paa over 450 kg = 4,5 F. pr. Græsdag. paa under 450 kg = 4 F. pr. Græsdag. | |
| For | indtil | 2 | kg | Mælk | 0,5 | F. |
| — | — | 4 | - | — | 1,0 | — |
| — | — | 6 | - | — | 1,5 | — |
| — | — | 8 | - | — | 2,0 | — |
| — | — | 10 | - | — | 2,5 | — |
| — | — | 12 | - | — | 3,0 | — |
| — | — | 15 | - | — | 3,5 | — |
| — | — | 20 | - | — | 4,0 | — |
| — | — | 25 | - | — | 4,5 | — |
| — | over | 25 | - | — | 5,0 | — |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
