Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fodermidler - Fodernormer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dyrene. Under daarlige Opbevaringsforhold kan
de undergaa uheldige Omdannelser, hvorved de
ligeledes bliver sundhedsskadelige. Ved Køb af
Oliekager er det derfor nødvendigt at sikre
sig, at de er fremstillede af rent Frø og er
sunde og friske.
Klid fremkommer som Affald ved
Kornarternes Formaling. I ren Tilstand bestaar de
hovedsagelig af Kernens Skal og de nærmest
ved denne siddende Cellelag, og da disse er
rigere paa Æggehvide end den inderste Del af
Kernen, bliver Kliddene forholdsvis
æggehviderige, men fattige paa Melstof. — Hvedeklid
er den Klidart, som fremstilles og bruges i
størst Mængde. De er et sundt og godt F. til
Malkekøer, men Oliekager maa dog p. Gr. a.
deres større Æggehvideindhold foretrækkes,
hvis der er mange Roer i Foderblandingen. Til
Heste er Klid meget anvendelige; derimod
synes de ikke at passe til Fededyr. —
Rugklid har meget nær samme Sammensætning
som Hvedeklid, men de synes at passe bedre
end disse til Fedefoder og mindre til
Malkefoder. Bygklid ell. Bygskalmel kan i
uforfalsket Tilstand være omtr. lige saa næringsrige
som Rugklid og er da et godt Svinefoder; men
ofte er de meget blandet med Skaller, Avner,
Støv o. s. v. Dette gælder i endnu højere Grad
Havreklid, der som oftest er af meget
ringe Foderværdi. Risklid ell. Risfodermel
udmærker sig ved et meget stort Indhold
af Fedt — 10—12 % — og er i det hele taget
et ret næringsrigt F., der i begrænset Mængde
kan anvendes til Svin; i større Mængde
fremkalder Risfodermel let Stivsyge og gør Flæsket
blødt. Til Malkekøer egner det sig ikke, da
det giver mager Mælk. — Risfodermel saavel
som Klid i det hele taget er ofte forfalsket med
værdiløse Stoffer.
Melasse faas som Biprodukt ved
Sukkerfabrikationen og indeholder c. 50 % Sukker
foruden 12—13 % andre kvælstoffri Stoffer,
7 % kvælstofholdige Stoffer, 8 % Aske og
c. 22 % Vand. — Melasse fortæres gerne af
Husdyrene, men den taales ikke i ret stor
Mængde, da den virker stærkt afførende og kan
fremkalde farlige Sygdomstilfælde. — Da den
flydende Melasse er klæbrig og noget besværlig
at anvende i ren Tilstand, bliver den som
oftest blandet med Klid ell. andre Stoffer til
Melassefoder, hvis Foderværdi
naturligvis ganske afhænger af Blandingens Art.
Maltspirer, Mask og Bærme er
Affaldsprodukter, der under visse Lokaliteter kan
have nogen Bet. Maltspirer har et ret
stort Indhold af kvælstofholdige Stoffer, for en
stor Del Amider, og udmærker sig i frisk
Tilstand ved en behagelig krydret Lugt, hvorved
de bliver i Stand til at virke som et gavnligt
Krydderstof, hvor det gælder om at skærpe
Dyrenes Appetit. De regnes for at være et godt
F. til Malkekøer og kan i Foderværdi sidestilles
med Hvedeklid. — Mask fra Bryggerierne er
meget vandholdig og udvasket for de lettest
opløselige Stoffer, men indeholder dog en Del
Næring, som kan udnyttes af Malke- ell.
Fedekvæg. Man regner alm., at 4—5 kg frisk Mask
har samme Foderværdi som 1 kg Klid ell.
Blandsæd. — Bærme (Spøl, Drank), der faas
som Affald fra Brændevinsbrænding og
Spiritusfabrikation, er et meget vandholdigt,
slappende og letgærende Foder, der kun kan
bruges i større Mængder til Kvæg, der gaar lige
fra Bærmestalden til Slagtebænken.
Mælkeriaffald. Medens Komælk
indeholder c. 3,5 % Fedt, 3,4 % Æggehvide og
4,6 % Mælkesukker, findes der i
Skummetmælk fra Centrifugemejerier kun c. 0,1 %
Fedt. Men da Indholdet af de andre Stoffer er
saa godt som uforandret, faar Skummetmælk
dog en betydelig Næringsværdi og er et
fortræffeligt Foder til baade Grise og Kalve, der
er blevet nogle faa Uger gamle.
Kernemælk indeholder omkr. ved 0,5 % Fedt og er
altsaa lidt federe end Centrifugemælk; ellers
er Indholdet omtrent som i denne, naar blot
ikke Kernemælken er blevet fortyndet med
Vand, hvilket ofte er Tilfældet. I
Kernemælken er en Del af Mælkesukkeret omdannet til
Mælkesyre, men dette formindsker ikke dens
Foderværdi, der ganske kan ligestilles med
Centrifugemælkens. — Valle indeholder
Størsteparten af Mælkens Sukker, men er fattig paa
baade Fedt og Æggehvide; desuden er ogsaa
en stor Del af Askebestanddelene gaaet over i
Osten. Den er derfor ikke saa godt skikket
til Føde for unge Dyr som Kerne- og
Skummetmælk, men passer bedst til Fedefoder for Svin.
— Efter Fodringsforsøgene har 12 kg Valle
samme Foderværdi som 1 kg Byg, men ofte er
Vallens Værdi en Del mindre, fordi den paa
Mejeriet er blevet fortyndet med Vand.
(Litt.: A. Svendsen, »Fodringslæren« [9.
Udg. 1911]; S. C. A. Tuxen, »Husdyrbruget«
[3. Udg. 1906]; H. J. Rasmussen, »Vore F.«
[1913]; Samme, »Fodringslære« [1915]; Nils
Hansson, »Handbok i Utfodringslära« [Sthlm
1916]; Samme, »En lönande ladugårdsskötsel«
[Sthlm 1911]; Nils Hansson og Ludvig
Nanneson, »Husdjurslära« [Sthlm 1916]; O.
Kellner, »Die Ernährung der landw.
Nutztiere«, 7. Opl. [Berlin 1916]; E. Poll,
»Handbuch der tierischen Ernährung und der landw.
Futtermittel«, 3 Bd [Berlin 1909]; L.
Grandeau, La nutrition animale [Paris 1893]; E.
Lavalard, L’alimentation du cheval [Paris
1912]).
H. J. Rasmussen.
Fodernormer angiver Foderets Størrelse og
Sammensætning til de forsk. Husdyr. De mest
kendte F. er de, som fremkom fra Tyskland i
sidste Halvdel af forrige Aarh., og navnlig har
E. Wolff’s F. været meget benyttede i
Tyskland, i mindre Grad her i Landet. Disse F.
angav i Detailler, hvor meget Husdyrene under
forskellige Produktionsforhold skulde have af
de forsk. Næringsstoffer, og hvorledes
»Næringsstofforholdet« (ɔ: Forholdet mellem Æggehvide
paa den ene og Fedt og Kulhydrater paa den
anden Side) burde være. — Nutildags er Wolff’s
o. a. ældre F. gaaet af Kurs, navnlig fordi det
har vist sig, at den minutiøse Angivelse af
Næringsstofforholdet var unødvendig og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
