Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 322 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fodernormer - Foderplanter - Foderroer - Foderstoffer - Foderstrikke - Foderurter - Foderværdi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mange Tilfælde meningsløs, og at det i det
praktiske Husdyrbrug langt mere gælder om
at faa givet det samlede Foder en passende
Størrelse, end om en nøjagtig Tildeling af hvert
af de enkelte Næringsstoffer. Nutidens F.
regner derfor ikke meget med »Næringsstofforholdet«,
men angiver, hvor stort Foderet bør
være, udtrykt i »Foderenheder« (s. d.), og hvor
megen Æggehvide det i det mindste bør
indeholde. Som Eks. paa saadanne F. anføres flg.

F. for Malkekøer:
					Foderet skal indeholde
					af foderenheder		af Æggehvide mindst
Goldkøer paa c. 500 kg					5	F. E.	225	g
Køer	med	0—6	kg	Mælk	6	—	495	-
—	—	6—9	-	—	7	—	630	-
—	—	9—12	-	—	8	—	765	-
—	—	12—15	-	—	9	—	900	-
—	—	15—20	-	—	10	—	1125	-
—	—	20—25	-	—	11	—	1350	-

Her i Landet har F. aldrig staaet højt i
Kurs; man har hævdet, at det i Husdyrbruget
kom mere an paa det »praktiske Skøn« end
paa »Foderrecepter«. Begge Dele kan dog
meget vel forliges. Naar F. er byggede paa de
foreliggende Forsøgsresultater og praktiske
Erfaringer, og naar de ikke opfattes som Tal, man
under alle Forhold blindt skal følge, men kun
tages som en Rettesnor ved Foderets
Planlægning, kan de uden Tvivl være til megen Gavn.
H. J. Rasmussen.

Foderplanter ell. Foderurter, i udvidet
Bet. alle de Planter, der udelukkende ell.
fortrinsvis anvendes til Foder for Husdyrene.
Hyppigst forstaar man dog herved kun de Planter,
der dyrkes for at opfodres i frisk Tilstand ell.
som Hø. F. kan praktisk inddeles i 3 Grupper:
1) Rodfrugter og Knoldvækster,
mest toaarige Planter, der opbevares og
opfodres i frisk Tilstand; hertil hører Foderbeder
(Runkelroer), Turnips, Kaalroer, Gulerødder,
Knudekaal og undertiden andre Kaalformer,
samt Kartofler og Knoldet Solsikke (Jordskok).

2) Staldfoderplanter, der gerne
afhugges, naar de staar i fuld Udvikling, og
opfodres straks paa Stald i grøn Tilstand. Denne
Gruppe omfatter mest etaarige Planter saasom
Boghvede, Spergel, Blodkløver, Serradela, gul
Sennep, Vikker, Ærter, sjældnere i de nordiske
Lande Majs og Hirse, samt endelig de 4
Hovedkornarter, for saa vidt disse dyrkes som
Staldfoder, hyppigst i Blanding med Ærter ell.
Vikker, hvilket især finder Sted i stor
Udstrækning for Havrens Vedk.
3) Græsmarksplanter ell. Høplanter anvendes
fortrinsvis enten til Afgræsning paa Marken ell. til
Tilberedning af Hø og afhugges i sidste
Tilfælde sædvanligvis henimod Vegetationsperiodens
Slutn.; stundom anvendes disse dog
ogsaa som Staldfoder. De herhen hørende Planter
er to- ell. fleraarige og giver som oftest
Afgrøder i fl. paa hinanden flg. Aar (se
Græsmarker). De vigtigste for de nordiske Lande
er Rødkløver, Hvidkløver, Alsikekløver,
Sneglebælg, Rundbælg, Kællingetand, Lucerne,
Rajgræs, Draphavre, Hundegræs, Timothé,
Ager-Hejre, Svingel, Rævehale, Fløjlsgræs o. fl.
Sjældnere dyrkes saadanne vedvarende F. som
Skovfladbælg, Ru Kulsukker, Tornblad,
Bibernelle, Esparsette o. l.
K. H-n.

Foderroer, Rodfrugter, der anvendes til
Foderbrug i Modsætning til Fabrikationsroer, der
anvendes i industrielle Øjemed (særlig
Sukkerroer) (se Rodfrugter og
Fodermidler).
K. H-n.

Foderstoffer, d. s. s. Fodermidler.

Foderstrikke, et Reb, som i Militæretaten
er udleveret til Enkeltmand ved de beredne
Afdelinger, og som anvendes til Sammenbinding
af Hø- og Halmbundter, naar der fourageres..
(C. G. B.). O. P.

Foderurter, se Foderplanter.

Foderværdi ell. Næringsværdi har
alle Fodermidler, som er i Stand til at tjene
den dyriske Ernæring. Et Fodermiddels F. er
først og fremmest betinget af dets Indhold af
fordøjelige Næringsstoffer. Af disse plejer man
at regne Æggehvidestofferne, Fedt og
Kulhydrater for de egl. Næringsstoffer, af hvis
Mængde Fodermidlernes F. afhænger; thi de andre
Næringsstoffer — Træstof, Askebestanddele og
Vand — vil som Regel være til Stede i
tilstrækkelig Mængde, naar Foderet blot er rigt
nok paa de tre førstnævnte. — I de naturlige
Fodermidler findes saa godt som altid baade
Æggehvide, Fedt og Kudhydrater, men hvert
af disse Stoffer kan være til Stede i et
meget vekslende Mængdeforhold, og derfor bliver
det ved Bestemmelsen af F. nødvendigt at vide,
hvilken Værdi hvert af disse har for
Ernæringen. Idet der i øvrigt henvises til Artiklen
Ernæring, skal her blot anføres, at
Æggehvide har sin særlige Bet. derved, at den i
Modsætning til de andre Næringsstoffer kan
tjene til Dannelsen af de æggehvideholdige
dyriske Væv og Vædsker. En vis Mængde
Æggehvide er derfor altid nødvendig. Endvidere
kan Æggehvide ligesom Fedt og Kulhydrater
tjene til Dannelsen af dyrisk Fedt og til
Udvikling af Varme og Kraft. — For
Fedtdannelsen har Æggehvide ikke større Værdi end
Kulhydraterne, medens Næringsfedtet i dette
Øjemed har godt og vel dobbelt saa stor Værdi
som samme Vægtmængde af de to andre
Næringsstoffer. Det samme Værdiforhold gør sig
gældende, naar Foderets Opgave er at
opretholde Legemsvarmen, for hvilken
Næringsstoffernes Varmeværdi ell. Kalorieværdi (se
Artiklen herom) er det afgørende. Et Fodermiddels
ell. en Foderblandings F. er dog ikke
udelukkende bestemt af dets kemiske Sammensætning,
men er tillige i ikke ringe Grad betinget af
dets fysiske Beskaffenhed, idet denne
har Indflydelse paa, hvor stort et Tygge- og
Fordøjearbejde Dyret maa udføre for at gøre
Næringen tilgængelig. For grove Fodermidler
kan dette Arbejde være saa stort, at det i
væsentlig Grad forringer deres F.
H. J. Rasmussen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>