Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foersom, Peter Thun - Fofanov, Konstantin Michajlovitsch - Fofner - Fog, Bruun Juul - Fog, Ludolph Erasmi - Fogaras - Fogazzaro, Antonio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begejstret. Endnu en Shakespeare-Figur
levendegjorde F. med stor Fantasi: Edgar i »Kong
Lear«, men Sygdom lammede hans Udførelse,
og faa Maaneder senere betraadte han 8. Jan.
1817 som Eraste i »Den Vægelsindede« sidste
Gang Scenen. 23. Apr. 1809 holdt F. den
tidligste Oplæsning paa Dansk, det saakaldte
»Deklamatorium«. Hans Digte, hvoraf nu kun
Aftenbønnen »Nu lukker sig mit Øje« er kendt,
vidner mindre om Originalitet end om Evne
til at opfatte og gengive, hvilke Egenskaber i
rigt Maal kom ham til gode som Oversætter.
I Følelse af hans Bet. for Standen
restaurerede »Dansk Skuespillerforbund« 1910 hans
hjemfaldne Grav paa Assistens Kirkegaard. (Litt.:
N. E. Ølgaard, »P. T. F.« [i Udg. af F.’s
Digte, Kbhvn 1818]; »Gravblomster, P. F.’s
Erindring helligede« [Kbhvn 1819]; N. Bøgh,
»Skuespilleren P. F.« [Museum VI, 2, Kbhvn
1895]; P. C. B. Bondesen, »Skuespilleren
P. F.« [Kbhvn 1907]; Robert Neiiendam,
»Breve fra danske Skuespillere og
Skuespillerinder«, I [Kbhvn 1911]).
(A. A.). R. N.
Fofanov [↱fåfanåf], Konstantin
Michajlovitsch, russ. Digter, f. 1862, fik ikke nogen
systematisk Undervisning, men fordybede sig
fra sin Barndom i russ. Digteres Værker og
begyndte tidlig selv at skrive. 1887 udkom hans
første Digtsamling, der fulgtes af fl., saaledes
i 1900 »Illusioner«. F. holder sig i sin Digtning
fjernt ikke blot fra alle Dagens Spørgsmaal,
men fra Virkeligheden overhovedet, og henter
sine Emner fra en Fantasiverden. Han skriver
med overordentlig Lethed, har ofte frembragt
Ting af stor Skønhed, men er selv ude af Stand
til at skelne mellem godt og daarligt i sin
Produktion. Hans Digtsamlinger er derfor af
højst ulige Værd, og de senere af dem er blevne
modtagne med ret stor Kølighed.
H. C-e.
Fofner, se Faavne.
Fog, Bruun Juul, dansk Biskop, f. 11.
Marts 1819 i Stege, d. 22. Febr 1896 i Kbhvn.
Efter at være blevet Student 1837 kom han
under Paavirkning af Sibbern og Martensen;
ved den sidste førtes han til det teol. Studium,
hvis filos. Side tiltalte ham mest. De gr. og lat.
Klassikere dyrkede han ved Siden af sit
Fagstudium, og Heine’s Digte var længe hans
Yndlingslæsning. Da han blev cand. theol. 1843,
var han i Besiddelse af grundig teol. og
humanistisk Dannelse, og Sammensmeltningen af
disse to Dannelseselementer blev altid
karakteristisk for ham. 1845 blev han Adjunkt i
Roskilde, 1847 Sognepræst i Nestelsø og Mogenstrup
paa Sjælland. 1856 blev han Dr. phil. for en
Afh. om »Cartesius, den nyere Filosofis Fader«,
1857 første residerende Kapellan ved Holmens
Kirke; 1859—61 holdt han teol. Forelæsninger
ved Univ. og udgav 1861 en Bog »Om det teol.
Studium«. 1865 blev han udnævnt til at lede
de homiletiske Øvelser og holdt Forelæsninger
over praktisk Teologi ved Pastoralseminariet,
1867 blev han Holmens Provst, 1879 teol.
Æresdoktor, 1881 Biskop i Aarhus og 1884
Martensen’s Efterfølger som Sjællands Biskop. 1895
tog han sin Afsked. Som Biskop gik F.
hovedsagelig paa de af Mynster og Martensen
afstukne Baner. Han var konservativ i
Forfatningsspørgsmaal, men meget liberal og lidet
konfessionel paa det teol. Omraade. Som
Prædikant staar han bl. Danmarks første.
L. M.
Fog, Ludolph Erasmi, dansk Officer,
f. i Kbhvn 10. Oktbr 1825, d. smst. 14. Febr
1897, blev Sekondløjtnant 1842, kom 1846 paa
den kgl. milit. Højskole, men gjorde under de
paafølgende Krigsaar først Tjeneste ved
Fodfolket, senere ved Artilleriet, idet han deltog
i næsten alle Hovedkampe. 1851—53 gennemgik
han Stabsafdelingen og udnævntes 1855 til
Kaptajn af Generalstaben, medens han 1859 blev
Lærer i Krigskunst ved Højskolen og som
saadan udgav »Krigskunstens Teori« (1861). Under
Krigen 1864 var F. først Stabschef ved
Infanterireserven og dernæst ved 3. Division;
1865 blev han Chef for den taktiske Sektion og
1867 Oberst af Generalstaben samt Stabschef
ved 1. Generalkommando. Aaret efter blev han
Departementschef i Krigsministeriet og fra 1873
dettes Direktør samt 1878 Chef for
Officersskolen og 1879 General og Chef for
Generalstaben. Han lod som saadan udarbejde Udkast
til en fuldstændig Mobiliseringsplan for Hæren,
Planer for dens Anvendelse i Tilfælde af Krig
og fl. ny Reglementer. 1887 blev han Chef for
1. sjællandske Brigade og 1888 Generalløjtnant
og kommanderende General i Jylland, fra
hvilken Stilling han tog Afsked 1895. 1889 modtog
han Storkorset af Dannebrog.
P. Nw.
Fogaras [↱fogårå∫], Prov. (Komitat) i Ungarn,
i det sydlige Siebenbürgen, grænser til
Komitaterne Hermannstadt, Nagy-Küküllö, Kronstadt
og Rumænien, er 2444 km2, bjergfuldt, skovrigt
og gennemstrømmes af Aluta. F. har (1910)
95174 Indb., deraf 88,7 % Rumænere, 6,8 %
Magyarer og 3,4 % Tyskere, 90 % af
Befolkningen er gr.-kat. Majs, Havre og Hvede samt
Kartofler er de vigtigste Agerbrugsprodukter.
Hovedstaden er F. ved Aluta, (1910) 6579 Indb.,
med 5 Kirker og et Slot.
G. Ht.
Fogazzaro [foga↱t.saro], Antonio, ital.
Digter, f. 1842 i Vicenza, d. 7. Marts 1911
smst. Han var af en meget religiøs og
konservativ Familie, fik til Lærer den
bekendte Digter Giacomo Zanella, der,
foruden at paa ham religiøst, lærte
ham at kende og sætte Pris paa de lat.
Klassikere og de moderne udenlandske
Digtere som Chateaubriand
og Hugo. Senere studerede han Jura i Turin
og tog Eksamen 1861. Først 1874 udgav han en
versificeret Fortælling, Miranda, der straks
vakte Opsigt, og nogle Aar senere Digtsamlingen
Valsolda. Men det er dog særlig som
 |
| A. Fogazzaro. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
