Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fogazzaro, Antonio - Fogderi - Foged - Fogedforretning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Romanforfatter, at F. har gjort sit Navn berømt.
Han viser sig i sine Romaner som en fin
Skildrer af Natur og Mennesker, har stor Sans for
det komiske, men desuden en dyb Forstaaelse
af Menneskenes indre og ydre Glæder og
Kampe. Hans første Roman var Malombra (1881),
hvor man i Corrado Silla finder mange
Lighedspunkter med hans egen Karakter. Daniele
Cortis (1885) vakte megen Opsigt. Il mistero del
poeta (1888) er præget af hans lyriske og
spiritistisk paavirkede Temperament. 1895
begyndte han med Il piccolo mondo antico en
Romancyklus, som 1901 fortsattes med Il
piccolo mondo moderno og senere med Il Santa.
Den første er vel nok den betydeligste.
Hovedhandlingen er et Kærlighedsforhold mellem den
unge adelige Franco Maironi og den borgerlige
Louisa Ribera, og med stor Finhed og
Nænsomhed har F. analyseret disse to meget
forskelligartede Naturer og Karakterer. Ved
at henlægge Scenen til Omegnen af Lugano 1852—59,
da Landet var under østerr. Herredømme, faar
han Lejlighed til at skildre en Mængde
forskelligartede Typer. Her som ofte i sine
Romaner benytter han forsk. Dialekter til at give
sine Personer et Særpræg. Hovedpersonen i Il
piccolo mondo moderno og i Il Santo er Pietro
Maironi, en Søn af Franco og Louisa. Il Santo
blev ved sin Fremkomst stærkt angrebet,
saavel fra ultramontant som fra irreligiøst
Standpunkt og blev optaget paa Index. F.’s Romaner
er overs. paa fl. Sprog. Foruden Romaner kan
nævnes en Del Fortællinger, litterære og hist.
Skr, samt en filosofisk Bog Ascensione umane
(1899), hvor han søger at slaa Bro mellem
Darwin’s Evolutionsteori og Kirkens Lære.
(Litt.: P. Molmenti, F. [1900]).
E. M-r.
Fogderi var tidligere i Norge Betegnelsen for
en Fogeds Embedsomraade (se Foged). Inden
Fogedembedernes Ophævelse i Henhold til L.
21. Juli 1894 fandtes i alt 56 F.’er.
P. J. J.
Foged, der er et plattysk Laaneord,
opstaaet paa Grundlag af lat. (ad)vocatus, kom i
den senere Middelalder i Brug som Betegnelse
for en Række forsk. Embedsmænd og Betjente
saavel hos Kongen som hos Private. Tidligst
er det maaske blevet anvendt om de
Embedsmænd, der varetog Kongens Interesser i
Købstæderne, hvilke senere til Adskillelse fra andre
F.’er kaldtes Byfogder (s. d.), men i 15.
Aarhundrede og Tiden nærmest før og efter
kaldtes ogsaa Lensmanden jævnlig for F., og ved
Siden heraf brugtes Ordet baade da og senere
i en Mængde Sammensætninger, f. Eks.
Herredsfoged, Birkefoged, Tingfoged, Husfoged,
Sognefoged, Delefoged, Strandfoged, Brandfoged,
Grandefoged, Stodderfoged, Ridefoged,
Ladefoged, Skovfoged o. s. fr. I Nutiden er F.
enten uden Tilføjelse ell. sjældnere i
Sammensætningen Kongens F. Betegnelsen for den
Embedsmand, hvem det paahviler at udføre de
saakaldte Fogedforretninger, hvortil
hører Fuldbyrdelse af civile Domme (men ikke
Straffedomme bortset fra Inddrivelse af Bøder,
hvor saadan undtagelsesvis finder Sted, og fra
Eksekution for Sagsomkostninger og Erstatninger),
Udpantning, Ind- og Udsættelsesforretninger,
Foretagelse af civil Arrest samt
Nedlæggelse af Retsforbud. F. er nu uden for Kbhvn
med en ubetydelig Undtagelse altid den samme
som Retskredsens Underdommer (Byfogden,
Herredsfogden ell. Birkedommeren), hvorimod
der i Kbhvn er ansat en særlig F., der indtil
1902 kaldtes Kongens F., men nu Byfoged (se
nærmere under dette Ord). Naar Retsplejelov
11. Apr. 1916 træder i Kraft, vil
Byfogedembedet i Kbhvn forsvinde, og Forretningerne
overgaa til to Dommere i Kbhvn’s Byret, der
vil blive benævnte F. Derimod vil Forholdene
uden for Kbhvn forblive uforandrede, bortset
fra, at visse Fogedforretninger fremtidig vil
kunne besørges af Politimesteren ell.
Sognefogden, hvilken sidste i øvrigt allerede nu kan
foretage Udpantninger. Retsplejeloven udvider
derhos Kredsen af Fogedforretninger, idet ogsaa
Tvangsauktioner henlægges til F. F. er, ogsaa i
denne sin Egenskab, Dommer og siges, naar han
er i Funktion, at beklæde Fogedretten,
der altid formelt holdes adskilt fra den alm.
Underret og ogsaa reelt er forsk. fra denne
ved at kunne sættes til andre Tider og paa
andre Steder.
I Norge fandtes tidligere paa Landet ved
Siden af Underdommerne (Sorenskriverne)
særskilte F., der var Underøvrigheder og
Oppebørselsbetjente. I H. t. L. 21. Juli 1894 er disse
Fogedembeder efterhaanden blevet ophævede,
og Forretningerne overtagne af Politimestre og
Amtskasserere. Til de tidligere norske F.
svarer nærmest Landfogden paa Færøerne.
P. J. J.
F. var i Norge dels administrativ, dels
judiciel Embedsmand for et større Landdistrikt,
et Fogderi. Administrativt var han
Oppebørsels- og Politiembedsmand; han udstedte
Handelsbreve og førte Handelsregistrene. Videre
tog han ogsaa i nogen Udstrækning Del i
Kommunalforvaltningen og var uden Stemme
Medlem af Amtsformandskabet. De judicielle
Forretninger, som hørte under F., var Afholdelse
af Arrest-. Forbuds- og Eksekutionsforretninger.
Kgl. Resol. 14. Jan. 1888 bestemte, at ledige
F.-Embeder ikke skulde fast besættes. L. 21.
Juli 1894 ophævede F.-Embederne og oprettede
i Stedet særskilte Amtskassererbestillinger
(disses Indehavere kaldes nu Skatte-F.) og
særskilte Politimesterembeder. Arrest- og
Forbudsforretninger, Førelse af Handelsregistre samt
Mændsopnævnelser blev henlagte til
Sorenskriverne, Eksekutionsforretninger, Bestyrelse af
offentlige Valg i Landdistrikterne samt
Udstedelse af Handelsbreve til Lensmændene.
Efterhaanden som Ledighed er indtraadt i de faste
F.-Embeder, er den ny Embedsordning
gennemført amtsvis.
K. Ø.
Fogedforretning. Under dette Begreb
henhører efter gældende dansk Ret: (Civil)
Arrest, Udlæg, Afsætning,
Udpantning, Forbud og de saakaldte
Umiddelbare F. (s. d. Art.). De nævnte Akter
vedrører alle Civilprocessen og er judicielle ɔ:
knyttede til Iagttagelsen af bestemte Former
og undergivne Appel til højere Ret. De
besørges i Kbhvn af en særlig Embedsmand,
»Byfogden« (tidligere kaldet »Kongens Foged«), og
uden for Kbhvn af den alm. Underdommer i
Egenskab af Foged. Derimod besørges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
