Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foinike - Foinix - Foix, By i det sydvestlige Frankrig - Foix, sydfransk Højadelsfamilie - Fojano, F. della Chiana - Fojnica - Fok - Fokāia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
onde Aander o. s. v. Et Skrift om gl foinikisk
Religion, der forfattedes af Filon fra Byblos
omtr. 100 e. Kr., og som han henførte til
Sankoniation (s. d.), har efter de Brudstykker,
Eusebios har bevaret, vel indeholdt nogle
virkelige Overleveringer, men var vist mest en fri
Komposition af ringe Værd. (Litt.: Movers,
»Phönizier« [1840—56]; Kenrick, Phoenicia
[London 1857]; G. Rawlinson, Phoenicia
[London 1889]; R. Pietschmann,
»Geschichte von Phönizien« [Leipzig 1889]; Vald.
Schmidt, »Assyriens og Ægyptens gamle
Historie«, II [Kbhvn 1878]; Perrot et
Chipiez, Histoire de l’Art, III [Paris 1884]).
V. S.
Foinix [↱få^iniks], 1) i den græske
Sagnverden Foinikernes Stamfader, Søn af Agenor,
Fader ell. Broder til Europa, Konge i Sidon.
2) gr. Heros, Søn af Boioteren Amyntor; han
flygtede til Peleus, der lod ham opdrage sin
Søn Achilleus; siden fulgte han som en faderlig
Raadgiver denne paa Toget mod Troja.
C. B.
Foix [fwa], By i det sydvestlige Frankrig,
Dept Ariège, Hovedstad i Arrond. F.,
tidligere Hovedstad i Grevskabet F. (der kom
ind under Kronen med Huset Bourbons
Tronbestigelse og nu udgør største Delen af Dept
Ariège), ligger ved Foden af Pyrenæerne og
ved Arièges venstre Bred og er Station paa
Sydbanen. (1911) 6806 Indb. Det er en
uregelmæssig bygget By med nogen Industri og
Handel og Levninger af et gl. Slot, som ofte
nævnes i Frankrigs Historie. I Hugenot-Krigene
led F. meget.
G. Ht.
Foix [fwa], sydfransk Højadelsfamilie, der
har faaet Navn af det ligelydende Grevskab
paa Nordsiden af Pyrenæerne. Slægtens
Stammefader er Roger den Gamle (c. 1000),
Greve af Cominges. Til Slægtens mere
bekendte Medlemmer hører: Raimond
Roger, der sammen med Filip August deltog i
det 3. Korstog og senere var en tro Tilhænger
af Raimond af Toulouse, paa hvis Side han
kæmpede tappert i Albigenserkrigene mod de
fr. Hære under Simon af Montfort. Sønnen
Roger Bernard II kaldet den Store
(d. 1241) støttede ligeledes en Tid lang Huset
Toulouse, indtil han 1229 maatte underkaste sig
Kirken og Kongemagten. Hidtil havde Greverne
af F. kun indirekte været Kronens Vasaller,
men Roger IV (d. 1265) gav sig ind under
Kong Ludvig den Hellige og kæmpede som hans
Lensmand i Aragonien. Gaston III kaldet
Phébus (Phoebus) (1343—91) var den sidste,
men ogsaa den mest berømte Mand i den ældre
Linie. Han var tapper og pragtlysten, ret en
Type paa Tidens Ridderskikkelser, men tillige
en dygtig Administrator og Politiker, der
forstod at skærme sine Besiddelser mod
Hundredaarskrigenes Rædsler. I Beg. sluttede han sig
til Frankrig, men da Johan den Gode
begunstigede Huset F.’s Dødsfjende Greven af
Armagnac, holdt han sig uden for Krigsbegivenhederne
og forstod at overholde en klog Neutralitet. 1356
foretog han et Korstog mod de hedenske
Lettere, og efter sin Hjemkomst fejdede han mod
Kongens Undersaatter i Languedoc og fangede
sin Fjende Greven af Armagnac, der maatte
afstaa Béarn, og for hvis Løsepenge han holdt
et prægtigt Hof, der beundredes af Froissart.
Sin eneste Søn med Agnes af Navarra tog han
af Dage, og ved sin Død testamenterede han
derfor den fr. Krone sine Lande, der blev
givne til en Efterkommer af Gaston I,
Mathieu, Vicomte af Castelbon, som døde
barnløs 1398. Hans Søster Isabella, gift med
Archambaud af Grailly, gjorde Fordring paa
Besiddelserne og naaede sit Maal ved at
underkaste sig Frankrig. Archambaud døde 1412, og
hans ældste Søn Jean I (1412—36) arvede F.,
Castelbon, Béarn og Bigorre. Jean sluttede
sig til det burgundiske Parti i Frankrig, men
var for øvrigt en meget upaalidelig
Forbundsfælle. Hans Søn Gaston IV af F. og Béarn
(1436—72) var gift med Eleonore af Navarra.
Han tog livlig Del i Kampen mod Englænderne
i Guienne, og til Tak ophøjede Karl VII
Grevskabet, der 1447 var blevet forøget ved Købet
af Narbonne, til et Pairgrevskab og lod F.’s
ældste Søn Gaston ægte sin Datter Magdalene.
Under Ludvig XI stod Gaston ligeledes i høj
Gunst; han var kgl. Statholder i Guienne og
Languedoc, men da han svigtede sin Herres
Sag ved 1471 at slutte sig til Karl den Dristige
af Burgund, blev han fordrevet og døde i
Landflygtighed i Navarra. Sønnen Gaston var alt i
Forvejen død, og F. og Béarn tilfaldt derfor
Sønnesønnen Frants Phébus (1472—82),
som gennem sin Bedstemoder, Eleonore, en
Datter af Johan af Aragonien og Navarra,
arvede dette sidste Land (1479), hvorved F. og
Navarra forenedes. Hans Søster og Arving
Katharina ægtede 1484 Jean d’Albret, under
hvem Kongeriget Navarra opløstes. Ferdinand
den Katolske erobrede 1512, hvad der laa S. f.
Pyrenæerne, og Resten gik 1548 over til Huset
Bourbon, der 1589 bragte det direkte under
Kronen, saa at Henrik IV var den sidste
selvstændige Greve af F. Fra Huset F. adskilte
der sig i Tidens Løb en Mængde Sidegrene, af
hvilke dog ingen har faaet større Bet. Om
Gaston af F. (d. 1512), se Gaston.
(M. M.). L. K.
Fojano, F. della Chiana, By i
Mellemitalien, Prov. Arezzo, ligger 16 km S. f. Arezzo
ved Chiana, (1910) 7600 Indb.
H. P. S.
Fojnica [-↱nitsa], By i Bosnien, Kreds
Serajevo, 50 km V. f. Serajevo, har c. 1500 Indb.,
hvoraf omtr. Halvdelen Muhammedanere, og
Bjergværksdrift (Jern, Sølv). Paa en Klippe
uden for Byen ligger et gl. Franciskanerkloster.
G. Ht.
Fok (Søv.), det underste Raasejl paa
Fokkemasten. F. er underslaaet paa
Fokkeraaen; paa Skibe uden Raasejl
betegner F. det inderste Stagsejl, nærmest ved
Fokkemasten. Sidstnævnte Sejl kaldes i
Raasejlere Stagfokken eller Fokke-Stagsejl.
I Skonnerter og Jagter anvendes under
rumskøds Sejlads en Bredfok (s. d.).
H. E.
Fokaia (Phocæa), en af de 12 ioniske
Kolonier i Lilleasien, havde en ypperlig Havn;
Indbyggerne var de første Grækere, der foretog
lange Sørejser, og de kom helt over til
Spanien. Da Perserne under Harpagos belejrede
Byen, udvandrede mange til Corsica, hvor de
grundlagde Alalia (Aleria). Senere tog F. Parti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
