Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fokāia - fokāl - Fōkas - Fokien - Fōkion - Fōkis - Fokke- - Fokke Simonsz, Arend - Fokomeli - Fōkos - Fokschani - Fokstuen - Fōkus - Fokylides
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Antiochos III af Syrien og blev indtaget af
Romerne; men Byen eksisterede langt ned i
Kejsertiden, og Ruinerne kaldes endnu Karad
ha-Fokia. Bl. F.’s Kolonier var den vigtigste
Massalia (Marseille).
K. H.
fokal (lat.), vedrørende Fokus
(Brændpunkt).
Fokas, byzantinsk Kejser, regerede
602—610. Han var en Officer, der blev valgt til
Kejser af Soldaterne, som gjorde Oprør imod
Kejser Maurikios. Efter at have ladet denne og
hans Familie dræbe, regerede F. med stor
Grusomhed, indtil han blev styrtet af Heraklios,
som derefter besteg Tronen. En Statue af F.
blev 608 af Eksarken Smaragdus opstillet oven
paa en 13 1/2 m høj Søjle, som endnu knejser
midt paa Torvet i Rom. — F. var ogsaa
Tilnavn for Kejser Nikeforos II.
H. H. R.
Fokien, se Fukien.
Fokion [gr. -↱kio.n], attisk Feltherre, f. 402
f. Kr., Discipel af Platon og Xenofon, sejrede
under Chabrias ved Naxos (376); som
Opkræver af Tributten vandt han derpaa
Forbundsfællernes Tillid ved sin Ærlighed og
Retfærdighedsfølelse, og hans Ubestikkelighed skaffede
ham en saadan Agtelse i Athen, at han 45
Gange blev valgt til Strateg. 350 kom han
Eretria til Hjælp mod Filip af Makedonien og
sejrede over ham ved Tamynai; 341 genoprettede
han Athens Indflydelse paa Euboia; 339
forsvarede han Byzantion mod Filip og hjalp
derpaa Megara mod Theben. F. ansaa
Kampen mod Makedonien for frugtesløs og
skadelig og raadede derfor efter Slaget ved
Chaironeia til Underkastelse; ligeledes søgte han
efter Alexander’s Død at forhindre Frafaldet fra
Makedonien, men førte dog en Hær imod den
makedoniske Feltherre Mikion (323) og slog
ham tilbage. Efter Slaget ved Krannon (322)
blev F. som Fredsmægler sendt til Antipatros,
men kunde ikke opnaa lempelige Vilkaar; selv
blev han tillige med Demades Leder af den
aristokratiske Forfatning, som Antipatros
indførte. Da han 318 ikke havde forhindret
Kassandros’ General Nikanor i at besætte Peiraieus,
blev han anklaget for Forræderi og maatte
tømme Giftbægeret (317). F. er blevet meget
forsk. bedømt, alt efter den Maade, hvorpaa
man har betragtet Kampen mod Makedonien;
men hans personlige Hæderlighed og
Nidkærhed i sine Pligters Opfyldelse har vundet alles
Beundring. Hans Levned er skildret af
Cornelius Nepos og Plutarch. (Litt.: Bernays,
»Phokion und seine neueren Beurteiler« [1881]).
K. H.
Fokis, Landskab i det gamle Grækenland,
begrænset af de epiknemidiske og opuntiske
Lokreres Land, Boiotien, den korinthiske Bugt,
de ozoliske Lokreres Land og Doris, c. 2260 km2
stort; det omfattede 3 Dele, mod N. den øvre
Kefisos-Dal, i Midten Parnasos’ Højland og
mod S. en smal Kystslette med lavere Højder.
De ældste Indbyggere kaldes Leleger; i den
hist. Tid var Befolkningen aiolisk. I
Perserkrigene stod F. paa Hellenernes Side; i den
peloponnesiske Krig holdt F. med Athen. Efter
Slaget ved Leuktra var F. afhængigt af
Theben, men blev selvstændigt igen ved
Epaminondas’ Død. Størst Bet. havde F. derved, at det
indeholdt det højt ansete delfiske Orakel, og
om Tilsynsretten over dette drejede de
saakaldte hellige Krige sig; i den første hellige
Krig c. 600 f. Kr. blev den rige og mægtige
Stad Krisa ødelagt, den anden (355—46) endte
med Fokiernes Nederlag og politiske
Tilintetgørelse. Efter Slaget ved Chaironeia delle F.
de andre Helleneres Skæbne; efter Alexander’s
Død kæmpede Fokierne sammen med
Athenerne mod Antipatros og udmærkede sig senere
i Kampen mod de fremtrængende Kelter. Efter
Delfoi var Elateia den vigtigste By; desuden
Abai, Havnestaden Kirrha, Antikyra, Daulis o.
a. Under Romernes Herredømme hørte F. til
Prov. Achaea.
K. H.
Fokke- (Søv.), Kendeord for en Del af det
staaende og løbende Gods, der hører til den forreste
faste Mast i et Skib, F.-Masten. Denne
forstøttes ved F.-Stag, F.-Vant og
F.-Barduner og bærer F.-Raaen. Denne drejes af
F.-Brasen og F.-Toplenten. Fokken er
underslaaet paa F.-Raaen og sættes ved Hjælp
af F.-Hals, F.-Skøde og F.-Bugline. Den
bjerges ved F.-Givtove og
F.-Gaardinger.
H. E.
Fokke Simonsz [↱fåkə-↱si.mons], Arend,
holl. Forf. og Kobberstikker, f. 1755 i
Amsterdam, d. smst. 15. Novbr 1812. Han førte et
meget virksomt og tillige omvekslende Liv, var
snart Udgiver, snart Lærer og Foredragsholder
og snart Journalist. Hans litterære Arbejder er
ogsaa mange og mangeartede. Efter 18. Aarh.’s
Opfattelse ansaa han intet menneskeligt for at
være sig uvedkommende og var parat til at
behandle ethvert som helst Emne i en vis
abstrakt-filosoferende Alm. Et af hans største
Værker er »Boertige reis door Europa« i 7 Dele
(1803). En Gade i Amsterdam er opkaldt efter
ham.
A. I.
Fokomeli (gr.) kaldes en Form af Misfostre
hvor de i og for sig veludviklede Hænder og
Fødder udspringer umiddelbart fra Kroppen,
idet Arme og Ben mangler (ell. er stærkt
reducerede). Navnet F. (af (φὠκη, Sæl, og μέλος,
Lem) antyder den herved opstaaede Lighed
med Sælhundenes Luffer. Om F.’s Aarsager
vides intet.
Lp. M.
Fokos, gr. Sagnheros, Fokiernes Stamfader,
Søn af Aiakos. Efter et Sagn blev han af en
af sine Halvbrødre (Peleus og Telamon) dræbt
ved et Diskoskast.
C. B.
Fokschani, se Focsani.
Fokstuen, en Fjeldstue 10 km N. f. Stationen
Dombaas i Gudbrandsdalen. Ved Siden af de
Bygninger, som underholdes af Staten, er der
nu opført et stort Hotel. Gaarden ligger 982 m
o. H. ved den ny Vej og Jernbane, som
forbinder Gudbrandsdalen med Opdal og Støren. Den
gl. Hovedvej fra Dovre gik over Fjeldet
Harbaken og ses endnu tydelig.
(J. F. W. H.). M. H.
Fokus (lat.), Brændpunkt.
Fokylides [gr. -↱lide.s] fra Milet, gr. Digter,
c. 540 f. Kr., af hvis fyndige Tankesprog der
kun findes faa Fragmenter (samlede i Bergk’s
Poetæ lyrici Græci, Bd II). Under F.’s Navn
gaar et Digt paa 230 Heksametre, der er
forfattet efter 200 f. Kr. af en aleksandrinsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
