Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folie - Folie, François Jacques Philippe - folie d'Espagne - Foliering, se Spejlbelægning - Foliering, at forsyne en Bogs Sider med fortløbende Tal - Foligno, Fuligno - Folio, Papir- og Bogformat - Folio er en alm - Folium - Folk. Ordets ældste Bet. - Folk, de til en Stat hørende Borgere - Folkeafstemning (Plebiscit, Referendum)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indfatning af Ædelstene, Tinfolie til Spejlbelægning.
F. W.
Folie [få↱li], François Jacques
Philippe, belg. Astronom, f. 11. Decbr 1833 i
Venloo ved Limburg, d. 29. Jan. 1905 i Liège,
udnævntes 1868 til Prof. i Astronomi og
Geodæsi ved Univ. i Liège og blev 1881 tillige
Direktør for det nyoprettede Observatorium smst.
1885—96 var han Direktør for det kgl.
Observatorium i Uccle (uden for Bryssel). Foruden
sine talrige Publikationer i det belg.
Videnskabsselskabs Annaler og Fagskr har F.
skrevet: Précis de géométrie élémentaire (1876),
Recherches de géométrie supérieure (1878),
Douze tables pour le calcul des réductions
stellaires (1883), Traité des réductions stellaires, I
(1888), samt desuden overs. Clausius’ »Die
mechanische Wärmetheorie«. I sin sidste Tid var
F. væsentlig beskæftiget med Studier over den
daglige Nutation og med Revision af de
astronomiske Konstanter.
J. Fr. S.
folie d’Espagne [få↱li-d-æ↱spanj], en spansk
Dans — opr. vistnok stammende fra Portugal
— af en gravitetisk Karakter, og som dansedes
af en enkelt Person med Kastagnetter. Over
Frankrig, hvor den i 17. Aarh. dansedes i de
højere Kredse og blev indlemmet i
Opera-Balletterne, kom den til Tyskland og Skandinavien;
her i Danmark stod den i høj Yndest og
betragtedes som særlig fornem og kunstfærdig,
som det fremgaar af Bemærkninger hos
Datidens Forfattere; Holberg omtaler den saaledes
baade i Epistlerne og i sine Komedier (»Jean
de France«, »Mascarade«). Musikken, i 3/4 Takt
og langsomt Tempo, har nogen Karakterlighed
med Sarabanden; den ital. Komponist Corelli
har i en Sonate for Violin benyttet den som
Tema med Variationer, et af alle
Violinvirtuoser meget yndet Koncertstykke. (Litt.: Emil
Gigas, »Spansk Dans i Danmark gennem
Tiderne«, »Vor Fortid«, 1. Aarg. Nr. 5 [Kbhvn
1916]).
S. L.
Foliering, se Spejlbelægning.
Foliering, at forsyne en Bogs Sider med
fortløbende Tal. I Bogholderi saaledes, at to
over for hinanden liggende Sider har samme
Nummer.
Foligno [fo↱linjo], Fuligno, By i
Mellemitalien, Prov. Perugia, ligger i den frugtbare
umbriske Slette 40 km SØ. f. Perugia. (1910)
28400 Indb. F., der ligger ved fl. Vejes og
Baners Krydsningspunkt, er Bispesæde og har
en smuk Domkirke fra 12. Aarh., Gymnasium
og Pinakotek. Byen driver nogen Olie- og
Papirindustri. F. hed i Oldtiden Fulginium; fra
Middelalderen kendes F. under Navn af
Fulignum som en selvstændig Stad, der 1439
indlemmedes i Kirkestaten.
H. P. S.
Folio (af lat. folium, Blad) betegner et
Papir- og derefter Bogformat, nemlig et Stykke
haandgjort Papir, sammenfoldet een Gang.
Grænserne for Betegnelsen F. er noget
svævende; thi Papirfabrikanterne laver ikke altid
Papiret i samme Størrelse, og naar man skal
bestemme, om en Bog, der ikke bærer
Arksignatur, er i F., har man væsentlig at holde
sig til Vandmærkets Plads og Liniernes
Retning i Papiret. I Bibliotekerne og bl.
Bogbinderne bruges Benævnelsen F. oftest om en Bog,
hvis Højde er mindst 35 cm. Meget stort F.
(over 45—50 cm) kaldes i Alm. Imperial-
ell. Stor-F. — F.-Formatet brugtes i ældre
Tider meget mere end nu, da det mest kun
anvendes til store Billedværker.
(E. G.). C. S. P.
Folio er en alm. Betegnelse for den Konto
i en Banks Bøger, hvorpaa noteres de Midler,
der indsættes paa Anfordring rentefrit eller
mod en lav Rente, saaledes at Kreditor kan
disponere over dem ved Udstedelse af
Anvisninger. Se Bank, Side 621.
(E. M.). C. Th.
Folium (lat.), Blad; i nyere Latin især Blad
i en Bog. f. rectum, Forsiden af Bladet, modsat
f. versum, Bagsiden (der kommer opad, naar
Bladet vendes).
A. B. D.
Folk. Ordets ældste Bet. er rimeligvis
Krigerskare, Hær (se fylke); men allerede
i de ældste nordiske Kildeskrifter bruges det
ogsaa i den mere omfattende Bet. »(Samling af)
Mennesker« (F. paa Tinge, om Bord, paa
Gaden, F. og Fæ det vil sige: Mennesker og Dyr). Det
bruges dernæst ofte om en Flok Mennesker
i en andens (især Fyrstes) Tjeneste og
Følge; af denne Bet. udvikler sig Bet.:
»Tjenestefolk«, »Tyende« (Folkene er i Marken; jfr
Folkehold, -stue o. s. v.). Mod Slutn. af
Middelalderen bruges Ordet ogsaa i Bet.
Folkeslag, »Nation« (dette er eet F., og de have
alle eet Tungemaal, 1. Mos. 11. 6). Næppe ældre
end 18. Aarh. er Bet. Menigmand,
»Almue« (med Sammensætninger som Folkedragt,
-sang, -skole, -sprog o. s. v.). Om enkelt
Menneske bruges Ordet i fl. Dialekter (hun
er et skikkeligt F.; 7 F., d. e. 7 Personer) og
i Sammensætningerne Kvindfolk, Mandfolk.
Den opr. Bet. »Samling af Mennesker«
fordunkles efterhaanden ved, at man nu siger:
gamle (mange, syge) F. (for det ældre Sprogs:
gammelt, meget, sygt F.); dog bruges
vedvarende Udtrykket: godt F. (hvor godt F. er,
kommer godt F. til).
V. D.
Folk betegner sædvanlig Indbegrebet af de
til en Stat hørende Borgere, medens Nation
(s. d.) benyttes som Udtryk for en
Menneskegruppe, der er sammenknyttet ved fælles
Afstamning, Sprog o. l. Dog anvendes ogsaa
Udtrykket F. ofte i den sidstn. Bet. Se i øvrigt
Statsborgerret.
N. C.
Folkeafstemning (Plebiscit,
Referendum). I Oldtidens smaa gr. Bystater gaves
Lovene af Folket selv paa alm.
Folkeforsamlinger, og det samme var Tilfældet i Rom, saa
længe kun selve Hovedstadens Indbyggere havde
Borgerret — de paa de plebejiske
Folkeforsamlinger givne Love kaldtes Plebiscita, d. v. s.
Beslutninger af Almuen ell. den lavere
Borgerstand, hvoraf senere Navnet Plebiscit. Ogsaa i
de germanske Lande — saaledes ligeledes i
Skandinavien — gaves Lovene, saa længe
Kongemagten var uudviklet, og hver Landsdels
Indb. udgjorde et Folk for sig, af Folket selv
paa alm. Folkeforsamlinger ell. Landsting,
hvor alle Folkets mandlige og myndige
Medlemmer havde Ret og Pligt til at møde
bevæbnede og afgøre Landets Anliggender. Denne
primitive Form for F. maatte imidlertid blive
upraktisk, efterhaanden som Staterne voksede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
