Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeafstemning (Plebiscit, Referendum)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Størrelse, og den opr. Lighed mellem Folkets
Medlemmer afløstes af en skarp
Stænderadskillelse. I Rom tabte saaledes Folkeforsamlingerne
deres lovgivende Myndighed, da alle Italikere
havde faaet Borgerret, og Roms
Folkeforsamlinger derfor ikke mere kunde siges at
repræsentere alle Statens Borgere, men nærmest
bestod alene af Hovedstadens Pøbel;
Lovgivningsmagten gled nu over til Senatet og
Kejseren. Paa samme Maade tabte ogsaa i
Middelalderen i de store efterhaanden dannede
Nationalstater Folkeforsamlingerne (Landstingene) lidt
efter lidt deres lovgivende Magt, og denne
udøvedes nu af Kongen og Stænderne paa
Rigsmøder, Stændermøder, hvor kun Stormændene
mødte i egen Person som selvskrevne
Medlemmer, medens de ufrie Stænder alene gav Møde
gennem valgte Repræsentanter. Og da senere
i 18. og 19. Aarh. Stænderrigsdagene afløstes af
Parlamenter, der skulde give Udtryk ikke for
enkelte Stænders, men for hele Folkets Villie,
herskede der da heller ingen Tvivl om, at der
ikke mere kunde være Tale om Folkets direkte
Deltagelse i Lovgivningen, men at Folket kun
indirekte, d. v. s. gennem valgte
Repræsentanter, kunde medvirke ved denne. Selv Rousseau,
der principielt forkastede enhver
Repræsentation af Folkevillien som stridende mod Folkets
Suverænitet, erkendte dog, at et direkte
Folkestyre som i Oldtidens Stater kun var muligt i
ganske smaa Stater som i Schweiz’s
Kantoner.
Det er da ogsaa kun i nogle af de mindste
Schweizer-Kantoner, de saakaldte
Landesgemeinden (Appenzell, Glarus, Unterwald og Uri), at
direkte F. i gl Stil endnu finder Sted, idet her
paa visse Tider af Aaret alle Kantonets
mandlige Indb., bevæbnede giver Møde under aaben
Himmel paa et centralt Sted inden for Staten
og efter at have drøftet de forefaldende Sager
afgør disse ved en alm. F. Disse Dværgstater
er imidlertid ikke større end store
Landkommuner, og at Befolkningen i Landkommuner
endnu ligesom i gl. Dage styrer deres
Anliggender ikke gennem valgte Repræsentanter,
men i Forsamlinger af hele Befolkningen, haves
der ogsaa Eksempel paa andetsteds, saaledes i
Sverige, Finland, England og Nordamerika.
Men i øvrigt er det i Nutidens Stater i Alm.
alene indirekte, d. v. s. gennem valgte
Repræsentanter, at Folket som Helhed deltager i
Lovgivningen.
Der findes dog enkelte meget demokratisk
styrede Lande, hvor det direkte Folkestyre igen
har fundet Indgang, om end under en ny Form,
saaledes at Folket som Helhed vel ikke deltager
i selve Forhandlingen om Statens Beslutninger,
hvilket er en praktisk Umulighed, men dog
direkte er medvirkende ved selve Beslutningernes
Tagelse, idet disse i større ell. mindre Omfang
for at blive gyldige skal forelægges Borgerne
rundt i Landet til Vedtagelse ved en alm. F.
Dette Institut, der ogsaa ofte kaldes Plebiscit
ell. Referendum, har til forskellige Tider været
indført og anvendt i Frankrig uden dog at vinde
varigt Fodfæste der. Derimod spiller det en
stor Rolle i de nordamerikanske Enkeltstater
og i Schweiz, og er i den allernyeste Tid, om
end inden for meget snævre Rammer, indført
i Australien og i Danmark.
I Frankrig blev F. første Gang indført
i Konventets ultrademokratiske Forfatning af
24. Juni 1793 under Paavirkning af de
Rousseau’ske Ideer og rimeligvis ogsaa af Eksemplet
fra Amerikas Fristater. Ikke blot blev selve
Forfatningen af 1793, der i øvrigt som bekendt
aldrig nogensinde traadte i Kraft, vedtaget ved
F., men Forfatningen hjemlede ogsaa i Form
af et Folkeveto F. ved alm. Love. Ogsaa de
flg. Forfatninger, Direktoriets Forfatning af Aar
III (1795) og Konsulatsforfatningen af Aar VIII
(1799) blev vedtagne ved F. En ejendommelig
Form som rent konsultativ F. — det, man
særlig betegner som Plebiscit — fik F. under
Napoleon I, idet blot enkelte Spørgsmaal: om
Napoleon skulde være Konsul paa Livstid, ell.
senere arvelig Kejser, forelagdes hele Folket til
Besvarelse, medens Forfatningen og Lovene selv
ikke mere direkte underkastedes F. Medens de
konstitutionelle Charter af 1814 og 1830 ikke
kendte F., indførtes dette Institut igen under
Napoleon III, men atter nærmest alene i det
konsultative (raadspørgende) Plebiscits Form.
Statskuppet 2. Decbr 1851 lod Napoleon III
saaledes legalisere ved et Plebiscit, og først
det andet Kejserdømmes sidste Forfatning af
20. April 1870, der kun levede faa Maaneder,
blev direkte vedtaget ved F. Kejserdømmets
demagogiske Misbrug af F. har imidlertid gjort
Instituttet ilde anskrevet i Frankrig, og den
nugældende fr. Forfatning kender det derfor ikke,
ligesom de mange Forsøg i nyere Tid paa at
faa det indført i Frankrig, er blevne forkastede
med stort Flertal.
I Nordamerika ser man ikke blot de
puritanske Kolonister, der grundlagde
Ny-England paa bredeste demokratisk Grund, vedtage
Love ved F. i almindelige Folkeforsamlinger,
hvilket dog ikke varede længe, men vi ser
ogsaa her efter Løsrivelsen fra England enkelte
af de ny Stater, saaledes Massachusetts
1778—80 og New Hampshire 1779—84, lade
Vedtagelsen af deres ny Forfatninger godkende ved
F. over hele Staten, og det blev efterhaanden
en alm. Regel, at enhver Ændring af en Stats
Forfatning maa godkendes af Folket selv ved
en direkte F. Denne Regel er da ogsaa nu
slaaet positivt fast i næsten alle de enkelte
amer. Stater. Og medens selve
Unionsforfatningen mærkeligt nok, ligesom den selv ikke
blev godkendt ved F., heller ikke kræver nogen
saadan ved Ændring af Forfatningen, spiller
F. i nyere Tid en stedse større Rolle i
Enkeltstaterne og dette ikke alene, hvor det drejer
sig om Forandringer af Forfatningen. Grunden
dertil er den voksende Mistillid til de af
professionelle og ofte bestikkelige Politikere
bestaaende lovgivende Forsamlinger. Denne
Mistillid har ført dels til, at mange Beslutninger
af alm. Lovsindhold vedtages i Form af
Forfatningsændringer, hvorefter de ikke kan
ændres, uden at Sagen forelægges Borgerne selv
ved F. Men dels har den ogsaa ført til, at
mange Forfatninger kræver, at visse Love og
Beslutninger, f. Eks. af rent finansielt Indhold,
for at blive gyldige skal underkastes enten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
