Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeafstemning (Plebiscit, Referendum) - Folkeakademier, se Arbejderakademier - Folkebade - Folkebanker - Folkebiblioteker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afstaaet til Danmark, naar Befolkningen ved en
fri Afstemning udtalte sig derfor, en
Bestemmelse, der imidlertid aldrig kom til Udførelse
og igen ophævedes 1878 ved Overenskomst
mellem Østerrrig og Preussen. Endelig maa
nævnes de konsultative F., der afholdtes i Norge
1905 i Anledning af den sv.-norske Unions
Ophævelse og Valget af en ny Konge, samt den,
der i Anledning af de dansk-vestindiske Øers
Afstaaelse afholdtes i Danmark i Medfør af
Lov Nr 284, 30. Septbr 1916, da Rigsdagens
Ting ikke kunde blive enige om Afstaaelsen. I
denne sidste F., der formelt kun var af
konsultativ Bet., om end den reelt afgjorde Sagen,
deltog endog Personer, der efter den gældende
Grl. ikke havde Valgret til Rigsdagen, nemlig
alle de, der efter den endnu ikke i Kraft traadte
nye Grl. af 1915 vilde have Valgret til
Folketinget.
Endelig anvendes F. ogsaa i adskillige Lande
ofte i kommunale Forhold, særlig ang.
Spørgsmaalet om Beværtning og Udskænkning
af spirituøse Drikke.
K. B.
Folkeakademier, se
Arbejderakademier.
Folkebade kaldes saadanne Bade, som er
beregnede til Brug for den mindre velstillede
Befolkning. De indrettes i vor Tid i større Byer
i stedse stigende Tal, men kan — og burde
hyppigere end nu er Tilfældet — ogsaa
indrettes i Smaabyer og paa Landet i Forbindelse
med industrielle Virksomheder, fra hvis
Dampkedler Varmen til dem kan tages. F. er dels
Brusebade og Svømmebade, dels finsk-russ. Bade,
der i kolde Klimaer er nok saa hensigtsmæssige,
men som ganske vist bliver noget dyrere
(se i øvrigt Bad, S. 489). Anstalter for F. bør i
en større By ligge spredte, for at Befolkningen
kan have let Adgang til dem; men Driften af
F., fordelte i mange, smaa Anstalter bliver
selvfølgelig dyrere, end Driften af F., samlede i
enkelte, større Anstalter. For visse Dele af
Storbyers Befolkning suppleres egl. F. ved
Skolebade, som nu hyppig indrettes i offentlige
Skoler, og ved de Bade, som i alt Fald adskillige
større industrielle Virksomheder indretter for
deres Arbejdere.
(Fr. V. M.). E. F.
Folkebanker, Banker, der virker for
Kredittens Udbredelse bl. de mindre bemidlede
Befolkningsklasser. Se Bank, S. 625.
C. Th.
Folkebiblioteker (hertil en Planche) kaldes
Biblioteker af almentilgængelig Art og
Indretning modsat videnskabelige og faglige
Biblioteker. Man har i nyere Tid forsøgt at afløse
Navnet med andre Betegnelser, f. Eks. »frie
offentlige Biblioteker« (efter det eng.-amer. free
public libraries), men uden Held.
Oprindelsen til F. kan her i Landet ligesom i
de tysktalende Lande føres tilbage til
Oplysningstiden i 18. Aarh.’s sidste Halvdel, da der
saavel i Byerne som paa Landet oprettedes
smaa Bogsamlinger, beregnede paa at
fremkalde og tilfredsstille Læselysten hos Folkets
bredeste Lag, Almuen. Det var især Lærere og
Præster, som tog Initiativet til Stiftelsen af
saadanne Biblioteker, og Udlaanet skete i de
fleste Tilfælde fra Skolerne. Men de trivedes
kun daarligt til Trods for den Interesse,
hvormed de omfattedes af enkelte Mænd og
Institutioner (herhjemme saaledes Det kgl.
Landhusholdningsselskab og Selskabet til
Trykkefrihedens rette Brug, der begge oprettede og
støttede mange Sognebogsamlinger), og Grunden til
den ringe Fremgang var først og fremmest den,
at de ikke var anlagte paa at benyttes af hele
Folket — de højere Klasser holdt sig fjernt fra
dem og søgte til de talrige Forenings- og
Lejebiblioteker. Først ved Paavirkning fra Amerika
og England skiftede de efterhaanden Karakter
og er i Løbet af den sidste Menneskealder i
stedse højere Grad udviklede til at blive almene
Dannelsesanstalter, som bevidst arbejder paa
hele Folkets Oplysning sideordnet med Skolen.
Et moderne F. indeholder derfor ved Siden
af en fordomsfrit valgt Samling af Skønlitteratur
en fyldig Repræsentation for den oplysende
og belærende Litt., først og fremmest alt, hvad
der kommer ind under Begrebet »Haandbøger«,
og dernæst almentilgængelig faglig Litt., især
inden for de praktiske Fag, Naturfagene og
Historien; særlig Vægt lægges paa biografiske
Værker og Rejsebeskrivelser samt paa
lokalhistorisk og topografisk Litt.
Karakteristisk for Nutidens F. er ogsaa
Anvendelsen af forskellige bibliotekstekniske
Metoder, af hvilke de fleste stammer fra Amerika.
Bøgernes Opstilling gøres saa letoverskuelig
som mulig ved Anvendelse af praktiske
Signaturmetoder (f. Eks. Cutter’s Forfatter- og
Titelmærker) og Klassedelingssystemer (f. Eks.
Dewey’s Decimalsystem); Katalogerne forsynes
med udførlige Emneregistre og med Noter om
Bøgernes Indhold, ell. der udarbejdes særlige
Emnekataloger, ofte ogsaa omfattende
Tidsskrifternes Indhold. Ved Hjemlaansvirksomheden
benyttes Metoder, der sikrer en hurtig og
præcis Ekspedition og en effektiv Kontrol med
Bøgernes Behandling og Tilbagelevering; de to
mest anvendte Systemer for Udlaansnotering er
Browne- og Newark-Systemet (se i øvrigt
Artiklen Biblioteksteknik). I mange F.
gives der nu Publikum direkte Adgang til
Bøgerne (»aabne Hylder«), for at den enkelte
Laaner lettere kan faa de Bøger, han har
Brug for; gennem Læsesalen med dens
Haandbibliotek virker Biblioteket som et
Oplysningsbureau, hvor Bøgerne benyttes til at skaffe
Svar paa saa vidt muligt alle de Spørgsmaal,
Læserne ønsker Besked om. Dette reference-work
er især i Amerika udviklet til en høj Grad af
Fuldkommenhed og danner her et vigtigt Punkt
i Bibliotekaruddannelsen. For fjernere boende
Laanere sørger Biblioteket ved Udsendelse af
Vandrebogsamlmger ell. ved Oprettelse af
Filialbiblioteker og Udlaansstationer. Udlaanet er
gratis og Reglementet saa liberalt, at praktisk
talt enhver Borger kan faa Adgang uden
særlige Formaliteter. I det hele taget virker det
moderne F. ogsaa stærkt udadtil, søger ved
forsk. agitatoriske Midler at slaa til Lyd for
Bibliotekssagen og skaffe sig saa mange
Laanere som muligt, ligesom det samarbejder med
Skolen og med andre Oplysningsinstitutioner.
F. i de enkelte Lande. Som før nævnt
har F. naaet deres største Udvikling i de
eng.-talende Lande. I England gav Bevægelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
