Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeernæring - Folkeetymologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indeholde Giftstoffer ell. Bakterier, som kan
foraarsage Sygdomme i Befolkningen.
Meldrøjesvampen, som snylter paa Rugen, er giftig og
har i tidligere Tider (indtil 18. Aarh.) givet
Anledning til store Epidemier, særlig i
Nordfrankrig. Forgiftningssymptomerne er meget
uhyggelige: Koldbrand i Arme ell. Ben. I vore
Dage optræder Forgiftningerne ikke, da der
sørges for godt Brødkorn. — Kødforgiftningerne
er ikke helt sjældne, særlig i offentlige
Anstalter, hvor mange Mennesker skal ernæres
(Fængsler, Kaserner). Oftest skyldes disse
Forgiftninger Kød af syge Kalve (Kalvediarrhoe).
Af en anden Art er Pølseforgiftninger. Snyltere
som Bændelorme og Trikiner overføres ogsaa
med Kød. Overførelse af Tuberkulose kan finde
Sted ved Mælk fra tuberkuløse Køer. —
Masseforgiftninger, som skyldes blyholdige Kogekar
(Blyforgiftninger), er ogsaa sete, f. Eks. i den
fr. Flaade. — Sygdommen Skørbug, der
tidligere var meget udbredt i Europa, ogsaa i
Danmark, skyldes Mangel paa visse Stoffer,
som kun forekommer i frisk Føde, særlig frisk
Planteføde. Skørbug opstaar derfor særlig i
belejrede Byer (i Paris 1871). Nordmanden Axel
Holst har givet de vigtigste Bidrag til
Forstaaelsen af Skørbugs Opstaaen. Beri-Beri er
en Sygdom af lgn. Art som Skørbug og
opstaar hos Befolkninger, der ensidigt ernæres af
poleret Ris (Japan, Kina, Indien). Risskaller
indeholder Stoffer, som beskytter mod
Beri-Beri.
Sundt Drikkevand er mindst lige saa vigtigt
som sund Føde. Kolera- og Tyfus-Epidemier
udbredes ofte ved inficeret Drikkevand.
Spisereglementerne i offentlige Anstalter
(Fængsler, Hospitaler o. s. v.) og i Hærene
udarbejdes paa Grundlag af alle de ovf. nævnte
Undersøgelsesresultater. Der maa tages Hensyn
til 1) de fysiol. Forsøgsresultater om Mængden
af Næring og om nødvendige Stoffer i Kosten.
Men mindst lige saa vigtigt er det at tage
Hensyn til 2) Undersøgelserne over Kostens
Sammensætning i de forsk. Lande og hos de forsk.
Befolkningsklasser i Samfundene.
Spisereglementerne maa være i Overensstemmelse med
Befolkningens Sædvaner og Smag, og svare til
den tilvante Kost, som jo oftest er mere
afhængig af geogr. og økonomiske Forhold end af
fysiol. Krav. At 3) de hygiejniske Krav til
Kostens Sundhed maa opfyldes, er en Selvfølge.
— Som Eks. anføres to danske
Spisereglementer:
Danske Fængsler (Prof. Erlandsen’s Forslag
1912): 111 g Æggehvide, 75 g Fedt, 491 g
Kulhydrater; i alt 3100 Kalorier.
Bispebjerg Hospitals Fuldkost (Reglement
1913): 100 g Æggehvide, 110 g Fedt, 400 g
Kulhydrater; i alt 3100 Kalorier.
(Litt: Alle Lærebøger i Hygiejne
indeholder Afsnit om F., f. Eks. Aug. Gärtner,
»Leitfaden der Hygiene« [1914]; »Handbuch der
Hygiene von Rubner, von Gruber und Ficker«,
Bd I »Ernährung u. a.« [1911]; Mere specielle
er: Chittenden, The nutrition of man
[1907]; M. Rubner, »Volksernährungsfragen«
[1908]; R. Tigerstedt, »Die Physiologie des
Stoffwechsels« i »Nagels Handb. der Physiologie«,
Bd I [1909]. Atwater’s Undersøgelser findes
i Bulletin Nr 21 [1895] fra U. S. A. Department
of agriculture og Bd 9 [1896] fra Storrs agricult.
experiment. station. Hindhede’s Undersøgelser
i Beretninger fra Hindhede’s Kontor for
Ernæringsundersøgelser Nr 2—9 [1913—16]).
L. F.
Folkeetymologi er en af Förstemann
foreslaaet og nu af Sprogforskere alm. antagen
Benævnelse paa en Omdannelse af et Ord under
Indflydelse af et andet, der opr. ikke hører
sammen dermed etymologisk. Saaledes er
Navnet Jerusalem hos forsk. Nationer blevet
omtydet, hos Grækerne Ἱεροσόλυμα (smlg. Ἱερος,
hellig), paa Oldnordisk til Jórsalir (smlg. salir
i Uppsalir o. s. v. og maaske jór, en Hest); i
tyske Dialekter til Jerusaleben (smlg. de talrige
Stednavne paa -leben) og hos Andalusierne til
Gesusalem (smlg. Gesu, Jesus). Det er især
Fremmedord, der er udsatte for folkeetymologiske
Omdannelser, idet de ved deres Optagelse
ikke forstaas efter deres egl. Dannelse og
hyppig minder mere ell. mindre stærkt om et
hjemligt Ord; saaledes er latinsk carbunculus
blevet til Karfunkel (smlg. funkle) og paa ældre
Tysk med dobbelt Omtydning Klârifunkel, tysk
Kienrauch er paa Dansk blevet til Kønrøg o. s. v.
Undertiden faar F. Indflydelse paa et Ords
Bøjning, som naar i svenske Dialekter regera
i Fortid faar regjorde fra gera = göra.
Temmelig sjældne er folkeetymologiske
Betydningsændringer uden Formforandring, som naar,
ligeledes i svenske Dialekter, laksera bruges
med Betydningen »forsegle«. Hertil hører det
vel, naar det plattyske Lotterispiludtryk for 90,
de ole (den Gamle), paa Dansk er blevet til
»Gamle Ole«, som om det var Egennavnet Ole.
Det er ikke altid letat skelne F., til hvis
Karakterpræg det maive, ubevidste hører, fra
bevidste Omdannelser med tilsigtet komisk
Virkning, som naar Velocipeder kaldes Væltepetre,
naar den preuss. Civilverdienstorden kaldes
Zuvielverdienstorden, naar Bismarck paa
Engelsk kaldtes Beastmark, naar vi taler om »Aal
i Geledder« (for Gelé) ell. danner Flertalsformen
Sognefødder af Sognefo(ge)d. I andre Tilfælde
er F. vistnok kun tilsyneladende, saaledes naar
et af Tapetsererne brugt Udtryk skrives
Rygvante; det er det tyske Rückwand (Bagvæg,
Baglædning), der som saa mange andre
Haandværkerudtryk er optaget uforandret paa Dansk,
uden at nogen af dem, der har brugt Ordet,
har gjort sig den fjerneste Tanke ved det ell.
paa nogen Maade sat Ordet i Forbindelse med
Ryg ell. Vante. I de fleste Samlinger af F.
savnes tit en kritisk Sigtning af Stoffet; de
ligner ofte kaotiske Anekdotesamlinger. Endnu
mere ukritiske er de talrige Eksempler paa
folkeetymologiske Misbrug af Fremmedord,
hvormed dannede Folk tit i Kraft af deres
Bedreviden gør sig lystige over mindre
Dannede; naar saaledes A. gør Nar af B., der i
Anledning af et Jubilæum har talt om at hænge
Guvernanter op (i St f. Guirlander), saa er det
højst sandsynligt, at B. slet ikke har sagt det,
men blot udtalt Guirlander, som han kender fra
Avisen, efter Bogstaven Gu-irlander; det er da
A., der p. Gr. a. unøjagtig Lydopfattelse har
associeret Ordet med Guvernanter, som B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
