Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeernæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fødemidler (Kød, Fisk, Æg, Mælk) og ganske
enkelte Plantedele (Ærter, Bønner), og disse
Fødemidler er forholdsvis kostbare. Den ovf.
nævnte Carl Voit angav 118 g Æggehvide i
Kosten som en passende daglig Mængde for en
Arbejder. En saa stor Mængde vil Kosten
imidlertid vanskelig komme til at indeholde, uden
at der gives en ikke ubetydelig Mængde Kød.
Senere Undersøgelser har vist, at det ikke er
nødvendigt, at Kosten indeholder 118 gr
Æggehvide, men at Mennesker kan nøjes med helt
ned til 30 gr Æggehvide om Dagen (Sivén 1901,
Chittenden 1904, Hindhede 1913). I Hindhede’s
Forsøg levede en voksen Mand 178 Dage alene
af Kartofler, Margarine, lidt Løg og noget Frugt
tilsyneladende uden at blive underernæret (28
gr Æggehvide om Dagen). Hvis det er rigtigt,
at saa smaa Æggehvidemængder er
tilstrækkelige, taber Spørgsmaalet om den nødvendige
Æggehvidemængde sin dominerende Bet. for
F., thi det er vanskeligt at sammensætte en
Kost af alm. Næringsmidler, som indeholder
mindre end 50—60 g Æggehvide om Dagen, og
den Mængde er vist i alt Fald tilstrækkelig. Paa
den anden Side er der ikke paavist, at det
skader raske Mennesker at spise mere Æggehvide
end strengt nødvendigt, men æggehviderig
Føde (Kød o. s. v.) er kostbar, og hele
Spørgsmaalet gaar saaledes over fra at være et
fysiologisk til at blive et økonomisk Spørgsmaal.
— Kulhydrater maa Føden ogsaa nødvendigvis
indeholde, hvis der ikke skal opstaa
Stofskifteforstyrrelser; Kulhydrater udgør største Parten
af Føden hos de fleste Folkeslag (Brød, Ris,
Durrha etc.). — Om Fedtstoffer er absolut
nødvendigt, vides ikke helt sikkert. Alm.
Fødesammensætninger vil altid indeholde en Del Fedt;
den danske Befolkning spiser mere Fedt (c.
100 g daglig) end f. Eks. den tyske. — Vand
og Salte er nødvendige Fødebestanddele. Af
Kogsalt spiser de fleste civiliserede Folk langt
mere end strengt nødvendigt; hos vildtlevende
Folkestammer (Negerstammer), der
udelukkende lever af Plantekost, kan der opstaa
Vanskeligheder ved at skaffe den nødvendige
Saltmængde. Ved at nyde Asken af visse saltrige
Planter, søger disse Folk at afhjælpe Manglen.
— Det har vist sig nødvendigt, at Føden
indeholder en vis Mængde friske
Plantebestanddele. En Føde, der udelukkende bestaar af
præserveret Næring, er skadelig (se ndf.). (Om
Drikkevand, se Vand).
b) Fødens Fordøjelighed. Af de fleste
Næringsmidler fordøjes den aller største Del f.
Eks. af Kød, Fisk og Æg 96—99 %, af Brød
86—96 %. Ved at sigte Melet kan Brødets
Fordøjelighed forbedres; da man ved Sigtningen
mister en stor Del af Kornets Bestanddele,
opnaas ingen økonomisk Fordel herved,
tværtimod, den forbedrede Fordøjelighed opvejer
ikke Tabet ved Sigtningen. Ved Tilberedningen
af Maden opnaas en stor Forbedring af
Plantefødestoffernes Fordøjelighed. Planternes
Cellulose og træagtige Stoffer udgør største Delen af
Fødens ufordøjelige Stoffer. En vis Mængde
ufordøjelig Substans maa Føden indeholde, da
der ellers indtræder Forstoppelse.
c) Føden maa være velsmagende. Fordringerne
til Fødens Smag varierer saa enormt hos
de forsk. Folk, Befolkningsklasser og Individer,
at alm. Regler hidtil ikke har kunnet opstilles.
Mange Substanser spises alene for Velsmagens
Skyld, uden at de indeholder Næring, f. Eks.
alle Krydderier, det Overskud af Kogsalt, som
de fleste Mennesker nyder. Velsmagende
Stoffer forekommer i alle de naturlige
Næringsmidler, baade de vegetabilske og de animalske
(Brød. Kartofler, Frugt, Kød, Mælk o. s. v.).
Ved Tilberedningen forandres og efter de fleste
Folkeslags Mening forbedres Smagen. Som
bekendt afhænger Fødemidlernes Pris i langt
højere Grad af deres Smag end af deres
Næringsværdi (Smør og Margarine har ens
Næringsværdi).
2) Læren om F. er som omtalt ikke blot
baseret paa fysiol. Forsøg, men i høj Grad
tillige paa Undersøgelser over, hvilken
Sammensætning Kosten faktisk har i forsk. Lande og
forsk. Befolkningsklasser. Det grundlæggende
Arbejde er ogsaa paa dette Omraade udført af
Carl Voit. De bedste og mest omfattende
Undersøgelser af denne Art er foretagne i
Amerika, opr. under Ledelse af Atwater (1891—96),
som har angivet Principperne, hvorefter
saadanne Undersøgelser bør foretages. En
Assistent fra Ernæringslaboratoriet tager Bopæl hos
den Familie, hvis Kost skal undersøges,
begynder med at opgøre Familiens Lager af
Fødemidler og foretager Analyser over disses
Indhold af Æggehvide, Fedt, Kulhydrat, Salte og
Vand samt over deres Forbrændingsværdi,
maalt i Kalorier. I en Maaned ell. mere
kontrolerer han stadig alt, hvad Familien
indkøber, vejer Mængderne og analyserer Prøver.
Ogsaa Affaldet fra Køkkenet og Maaltiderne
vejes og analyseres. Atwater fandt f. Eks., at
c. 15 % af den indkøbte Fødes Næringsværdi
bortkastedes med Affaldet. Resultaterne af
Atwater’s Undersøgelser offentliggjordes i
Bulletiner fra U. S. A.’s Department of agriculture,
der indeholder en Rigdom af Oplysninger om
Ernæringsmaaden hos de forsk. Befolkningsklasser
i Amerika. Efter lgn. Principper er der
i Skandinavien foretaget Undersøgelser af
Hultgren og Landergren, Sigfrid Sundström og i de
sidste Aar af Hindhede. En Tabel over enkelte
af de forsk. Undersøgeres Resultater findes i
Slutn. af Artiklen »Ernæring«. I Atwater’s
Undersøgelser varierede den dagligt fortærede
Fødes Næringsværdi mellem 2700 Kalorier pr
Person (Lærerfamilie i Illinois) og 8500 Kalorier
(Teglværksarbejdere i Massachusetts), hos den
største Del af Befolkningen laa Værdien omkr.
3200 Kalorier. For danske Husmænd fandt
Hindhede c. 4000 Kalorier, for kbhvn’ske Arbejdere
2200—3400 Kalorier. Den dagligt optagne
Æggehvidemængde varierede i de amer.
Undersøgelser mellem 91 g og 200 g, i de danske mellem
50 g og 130 g. Eskimoer i dansk Grønland
spiser omkr. 300 g Æggehvide om Dagen og
næsten intet Kulhydrat (c. 50 g) (Aug. Krogh).
3) Kravene til Kostens Sundhed er helt
andre end til dens ernærende Egenskaber. Baade
vegetabilske og animalske Næringsmidler kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
