Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeforsikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyskland. »Patria« fik nemlig Tilladelse til at
drive Virksomhed i Preussen, men reusserede
ikke her og overdrog derfor 1882 sin tyske
Portefeuille til Selskabet »Friederich Wilhelm«,
der blev det første Selskab, der for Alvor tog
F. op i Tyskland. F. holdt sig dog i
Tyskland inden for ret snævre Grænser, indtil
Selskabet »Victoria zu Berlin« 1892 optog denne
Forsikringsform. Da kom der et stærkt
Opsving, som naturligvis har foranlediget
adskillige andre Selskaber til at optage F. »Victoria«
stod ved Udgangen af 1915 med en F.-Bestand
af c. 770 Mill. Mark, fordelt paa 3 1/2 Mill.
Policer. Som det af den antydede Udvikling i de
som særlig fremragende Forsikringslande
kendte Riger fremgaar, er det — trods de
enkelte ganske smaa Forsikringer — ikke
Bagateller, det drejer sig om, naar man ser paa
de samlede Resultater, og det bør ved en
Bedømmelse af F.’s økonomiske og
folkeopdragende Bet. ikke glemmes, hvilke betydelige
Beløb der gennem F. opspares. Der findes nu
knap nok noget civiliseret Land, hvor F. ikke
er naaet hen; men ikke overalt har den haft
en saa rig Udvikling som i de foran nævnte
Lande. Karakteristisk nok har F. hidtil ikke
rigtig kunnet vinde Indpas i Frankrig med
den saa sparsommeligt anlagte Befolkning. Det
fortjener maaske her at nævnes, at dansk
Initiativ (Etatsraad Wilh. Hansen, Dansk
F.-Anstalts og Hafnias Direktør) har været virksom
ved Oprettelsen af et fr. Forsikringsselskab la
Populaire, der særlig skulde søge at interessere
den fr. Befolkning for F. I de
skandinaviske Lande har F. selvfølgelig ogsaa, om end
noget senere, vundet Indpas, og selv om
Udviklingen her ikke har været saa glansfuld som
i fl. af de allerede nævnte Lande, har den dog
under Hensyn til Landenes lidet talrige
Befolkning været ret betydelig. I Danmark
har Dansk F.-Anstalt (s. d.) Æren af at have
indført F., og om end fl. a. Selskaber siden
liar taget Forsikringsformen op, har Anstalten
dog stadig bevaret sin Førerstilling paa dette
Omraade. Da de Selskaber, der samtidig
driver alm. Livsforsikring, i Forsikringsraadets
Beretninger opføres med deres
Forsikringsbestande under eet uden Angivelse af, hvor
meget der heraf stammer fra F., kan man ikke
nøjagtig angive Danmarks samlede F.-Bestand,
men den kan nok uden store Fejl anslaas til
110—120 Mill. Kr. — Om Norge og Sverige
gælder m. H. t. den alm. Udviklingsgang noget
lgn. som for Danmarks Vedk. Begge Steder har
fl. Selskaber optaget F. under deres
Virkeomraade, og begge Steder er der et enkelt
Selskab, der særlig har gjort denne Forretning til
sit Speciale, nemlig i Norge »Fram« og i
Sverige »Trygg«. F.-Bestandene kan i Norge
anslaas til 35 à 40 Mill. Kr og i Sverige til c. 125
Mill. Kr.
F. forekommer — som den alm. Livsforsikring
— i mangfoldige Former. Forsikringssummen
kan være at udbetale alene ved den
Forsikredes Død, ved den Forsikredes Opnaaelse
af en vis Alder ell. ved hans Død forinden
o. s. v. En Hovedpart af F. tegnes til Fordel
for Børn (Konfirmations-, Militærtjeneste-,
Udstyrsforsikringer) enten som egentlige
Børneforsikringer (s. d.) ell. som Forsikringer paa
Forsørgerens Liv. Ved F. er jo Regelen den,
at Lægeundersøgelsen helt bortfalder, men dette
betyder selvfølgelig ikke, at sundhedsmæssig
svært angrebne Personer, der ikke kan antages
til alm. Livsforsikring, uden videre kan
opnaa en F. De Forsikringssøgende maa
naturligvis selv mene, at de er raske, og de maa
samtidig med Begæringen om Forsikring
afgive en Erklæring paa Tro og Love om, at
de ikke sig bevidst lider af nogen livsfarlig
Sygdom. Imidlertid er det klart, at
Lægeundersøgelsens Bortfald, uanset Forsikringssøgendes
gode Tro, kan tilføre Forsikringsselskaberne
daarlige Risikoer, og for at værne sig mod for
store Tab herved er der i F. altid en
Karenstid for Forsikringens Gyldighed i fuldt Omfang.
Karensbestemmelserne kan hos de forskellige
Selskaber være ret forskellige, men som et
nogenlunde typisk Eksempel kan nævnes flg.
Bestemmelse: Indtræder Døden i det første
Forsikringsaar, betales kun den erlagte Præmie
ell. en Del af denne tilbage, dør den
Forsikrede i det andet Forsikringsaar, udbetales
den halve Forsikringssum, og først i det tredie
Forsikringsaar er Forsikringen i Kraft i fuldt
Omfang. Karensbestemmelserne anses for
nødvendige til Trods for, at man i F. benytter
Dødelighedstavler med en noget højere Dødelighed
end de Tavlers, der anvendes i den almindelige
Livsforsikring.
F. er ofte blevet stærkt angrebet; den har
nemlig et Par svage Punkter, som det
imidlertid er meget vanskeligt at bøde paa. Der er
for det første den saakaldte »frivillige
Afgang« d. v. s. de Forsikredes Ophævelse
af deres Forsikringer inden Forsikringstidens
Udløb. Denne frivillige Afgang er i F.
beklagelig stor —, beklagelig, fordi det altid er
forbundet med Tab for den Forsikrede at hæve
en en Gang tegnet Forsikring; man maa
imidlertid ikke glemme, at heller ikke Selskaberne
ønsker Forsikringerne hævede, men tværtimod
som Regel gør alt for at bevæge de Forsikrede
til at holde Forsikringerne i Kraft. Man har
angrebet Selskaberne og navnlig deres
Erhvervssystem p. Gr. a den store Afgang, idet man har
hævdet, at denne skyldtes Agenternes Pres,
der fik de Forsikrede til at tegne større
Forsikringer, end de i Længden kunde magte. I
adskillige Tilfælde kan dette være rigtigt, men
man kan dog ikke undlade at gøre Propaganda
for en i og for sig god Sag, fordi nogle lader
sig paavirke til at spænde sig for ud over
deres økonomiske Evne. En Bedring i
Afgangsforholdene vil næppe kunne ventes, før de
paagældende Befolkningslag er naaede til en
saadan Grad af Modenhed, at de ikke — trods et
paa dem øvet Pres — paatager sig større
Forpligtelser, end de er sikre paa at kunne magte
under alle Forhold —, naturligvis bortset fra
rent uberegnelige Hændelser, der kan ramme
selv den mest forudseende. Det andet svage
Punkt ved F. er de høje Omkostninger,
der er forbundne med dens Gennemførelse,
d. v. s., at de Forsikrede maa betale en i
Forhold til Forsikringssummen høj Præmie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
