Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeforsikring - Folkeherredømme - Folkehøjskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dette er væsentlig en Følge af den Opkrævningsmetode,
— ved Inkassatorer —, som F.
benytter. Men denne lader sig næppe afløse af
nogen bedre, om end der er gjort adskillige
velmente Forslag i saa Henseende. Der er næppe
Tvivl om, at den frivillige Afgang vilde blive
endnu større, end den allerede er, hvis man
opgav den personlige Henvendelse af
Inkassatorer i de Forsikredes Hjem og i Stedet tog
Præmierne pr Postopkrævning ell. endog
overlod det til de Forsikrede selv at indsende
Præmierne til Forfaldstid.
Chr. Th.
Folkeherredømme, se Demokrati.
Folkehøjskoler er Skoler for voksne Mænd
og Kvinder, hvor der gives en Undervisning,
som tager Sigte paa at gøre dem til gode
Statsborgere. Grundstemningen var fra først af og
er for den langt overvejende Dels Vedk.
fremdeles »den kristelig-historisk-poetiske«,
Undervisningsmetoden er »historisk«, for saa vidt der
kan tales om Metode i en Undervisning, hvor
Lærernes Personlighed er afgørende, og hvor
Eleverne møder frivilligt for at faa Trangen
til at »lære sig selv og sin Gud at kende«
tilfredsstillet. Hovedfagene er Fædrelandets Sprog
og Historie, hertil kommer Samfundskundskab,
Verdenshistorie og Litteratur, Matematik,
Naturfagene og Sundhedslære foruden de elementære
Fag som Skrivning og Regning; paa
Legemsøvelser lægges megen Vægt. Eleverne bor og
spiser sammen for det meste hos Forstanderen,
og paa Samliv mellem Lærer og Elever lægges
megen Vægt. — F.’s Hjem er Danmark,
hvorfra de har bredt sig til Norge, Sverige,
Finland og til de Danske i Amerika; de søges nu
efterlignede i Tyskland, England og Rusland.
Den første F. oprettedes 1844 i Rødding i
Nordslesvig. F.’s Fader er N. F. S. Grundtvig.
I Danmarks Trængselsaar 1813—14 begyndte
Grundtvig’s Virksomhed for en folkelig
Genoprejsning, og i Aarenes Løb samledes hans
Tanker klarere og klarere om »en dansk
Højskole«. Hans Overs. af Sakse og Snorre
(1815—22) var et Forarbejde til en saadan, til
»Oplivelse af Nordens Helteaand til kristelige
Bedrifter paa en med Tidens Tarv og Vilkaar
passende Bane«, men det egl. Arbejde skulde
gøres med Ordet; Skolen skulde være »Ordets
Friskole«, »en Skole for Livet«, hvor alle
Samfundsklasser kunde mødes, hvor de af Statens
Embedsmænd, der ikke behøvede Lærdom, men
praktisk Duelighed, og alle de, der vilde høre
til d€ dannede Stænder, kunde faa deres
Uddannelse. Fædrelandets Sprog og Historie, dets
Statsforfatning og Næringsveje samt
Folkesangen skulde være Undervisningens Midtpunkt;
hertil skulde føjes »lingvistiske og matematiske,
natur- og verdenshistoriske Kundskaber«.
Ingen Eksamen maatte afholdes. Som Kravene
om en fri Forfatning voksede, voksede ogsaa
Grundtvig’s Krav om en Højskole, hvor Folk
kunde faa »en hensigtsmæssig Dannelse, uden
hvilken de som Medlemmer af Folkeforsamlingen
vilde blive en Ulykke for Staten idet hele
og for Videnskaben i Særdeleshed, til hvilken
de naturligvis ikke vilde skatte, før de havde
lært godvilligt at skatte den«. Han tænkte sig,
at denne Højskole for borgerlig Uddannelse
skulde ligge i Sorø, der foruden sine rige
Pengemidler havde Minderne om Danmarks
Storhedstid. Christian VIII interesserede sig
for Planen baade som Prins og som Konge, og
han stod i Begreb med at virkeliggøre den
kort før sin Død. — Imidlertid havde
Grundtvig’s Tanker slaaet Rod i Sønderjylland, hvor
Kampen for Danskhedens Bevarelse var
begyndt. 1840 tog C. Flor og Bladet »Dannevirke«
Ordet for dem, 1841 P. H. Lorenzen, og i
Vestslesvig fandt de mange Talsmænd. 1842 begyndte
Sønderjyderne at tegne Aktier til en Højskole,
og 17. Juni 1844 fik de kgl. Tilladelse til at
oprette en saadan i Rødding, som skulde
»opdrage Landet Sønner og Staten Borgere«.
Efter at have modtaget sin »Daab« af
Grundtvig paa Højskamling 4. Juli 1844 aabnedes den
7. Novbr. Der krævedes 2 Aar for at gennemgaa
alt, hvad Højskolen i Rødding tilbød (hvert
Halvaar udgjorde et selvstændigt Hele). Den
havde en vis aristokratisk Karakter, og det var
især Sønner af Storbønder og Embedsmænd, som
søgte dertil. — Kristen Kold gav F. et
bredt demokratisk Grundlag og stillede dem
i Forhold til den religiøse Vækkelse. Han
oprettede 1851 en F. i Ryslinge paa Fyn, flyttede
1853 til Dalby og 1862 til Dalum ved Odense.
Undervisningstiden var Vinterhalvaaret; om
Sommeren skulde Karlene hjem til deres
daglige Dont; men det var Kold’s Ønske, at de
skulde vende tilbage anden Vinter, og da skulde
Vægten lægges paa den skriftlige Undervisning.
Livet paa Skolen skulde ligne Livet i
de tarvelige Bondehjem, og Ingemann’s
Romaner skulde være Grundlaget for den hist.
Undervisning, der i alt lagdes an paa folkelig
Vækkelse. Grundtanken i Kold’s Undervisning
var: »Langt mere værd end det røde Guld, det
er sig selv og sin Gud at kende«, og Maalet
var: »Hvad Danmark var, skal det atter blive;
endnu er Fædrenes Aand i Live«. C. Flor havde
1845 udkastet en Plan til en F. for Kvinder,
men den blev først virkeliggjort af Kold, da han
1861 begyndte at undervise Kvinder om
Sommeren, og siden blev det alm. at holde
Karleskole fra Novbr til Marts (incl.), og Pigeskole
fra Maj til Juli. Kold’s Maade at holde Skole
paa blev Forbilledet for de mange F., som
oprettedes efter 1864, da en Skok af unge Mænd
gik ud for at lære deres Folk at drage Styrke
af Ulykken. 1867 oprettedes 21 F.
Førerstillingen fik F. i Askov (Schrøder og Nutzhorn),
i Vallekilde (E. Trier) og i Testrup
(Nørregaard og Bågø). Saa godt som alle
Arbejdere i F.’s Tjeneste var Lærlinge af
Grundtvig, baade i kirkelig og folkelig Henseende; det
var hans Tanker, der besjælede Undervisningen,
og selv de af »Bondevennerne« oprettede
Højskoler (Uldum ved Vejle og Hindholm ved
Næstved) blev efterhaanden dragne ind i
samme Retning; kun den af Lars Bjørnbak 1857
oprettede F. i Viby ved Aarhus bevarede et
særlig »bjørnbaksk« Præg. 1887 oprettede »Indre
Mission« sin første F. i Nørre Nissum; den
har senere oprettet F. i Haslev og Faarevejle,
paa Sjælland, i Tommerup paa Fyn og i
Børkop, Rønde og Horne i Jylland. Baptisterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
