Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkehøjskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har en statsgodkendt F. i Gistrup ved Aalborg.
1910 oprettedes en socialdemokratisk F. i
Esbjerg. For Tiden (1918) findes 63 statsgodkendte
F. i Danmark.
Som de danske F. er oprettede ved privat
Initiativ, ejes de af Private ell. af
Aktieselskaber ell. er som Askov F. en selvejende
Institution, men allerede 1851 begyndte Staten at
give dem et aarligt Tilskud paa 4000 Kr, som
har været stadigt stigende, og i Henhold til
»Lov om Statstilskud til Folkehøjskoler og
Landbrugsskoler af 29. Apr. 1913« giver Staten
et aarligt Tilskud til de nævnte Skoler paa
150000 Kr + 1500 Kr for hver F. ell.
Landbrugsskole, der ud over et Antal af 86 deltager
i den aarlige Fordeling (der er 1918 63 F. og 19
Landbrugsskoler, derunder 3 Havebrugsskoler),
yderligere et aarligt Tilskud paa 30000 Kr til
Askov F. og desuden 350000 Kr til
Understøttelse til ubemidlede Elever og 3500 Kr til
Forsyning med Læremidler.
Undervisningsministeriet fører ved en dertil beskikket Mand
Tilsyn med de under nævnte Lov hørende Skoler.
Den alm. Betaling for Opholdet paa en F. er
65 Kr maanedlig for Kost, Logi og
Undervisning. — Fra 1844—1917 har der været c. 273000
Elever paa F. og Landbrugsskoler. 1853—54
var der 238 Elever, 1862—63 505, 1872—73 3091,
1882—83 3801, 1892—93 5036, 1902—03 7361,
1912—13 8038. Under Verdenskrigen gik Tallene
noget ned p. Gr. a. de Værnepligtiges Indkaldelse
til Sikringsstyrken. 1915—16 var der paa F.
2878 Karle og 2745 Piger, medens der 1913—14
var 3409 Karle og 3024 Piger, i 1917—18 er
Tallet lige saa stort som før Krigen. Den overvejende
Del af Eleverne er Sønner og Døtre af
Jordbrugere, der selv tager Del i Arbejdet paa
deres Marker ell. arbejder for andre, af
Landsbyhaandværkere og af Landsbyskolelærere.
1915—16 var 1707 af Karlene og 1447 af
Pigerne fra Gaardmandshjem, 483 af Karlene og 466
af Pigerne fra Husmandshjem, 88 af Karlene
og 81 af Pigerne fra Arbejderhjem, 276 af
Karlene og 275 af Pigerne fra Haandværkerhjem,
de 800 øvrige fra de andre Samfundslag; fra
Købstæder var 121 Karle og 164 Piger;
understøttede af Staten var 1998. F. begyndte nærmest
som Bondehøjskoler, og de har hidtil ikke
kunnet fæste Rod i Købstæderne. I Kbhvn forsøgte
Falkenstjerne (1880—89) og Morten
Pontoppidan (1891—93) forgæves at drive en F.; nu
synes det, som om Johan Borup skal faa en F.
til at gaa i Hovedstaden, idet han har lagt
Undervisningen i et noget andet Plan end den
vanlige. Man har oprettet F., særlig beregnet
paa Fiskere og Søfolk, men de er ved deres
Arbejde i Alm. hindrede i at besøge dem. I
nøje Forhold til F. staar Landbrugsskolerne og
Havebrugsskolerne, der er under samme Lov
og Tilsyn.
En Særstilling bl. de danske F. indtager
Askov, hvorhen Forstanderen for Rødding
Højskole, Ludvig Schrøder, flyttede 1865
sammen med sine Lærere Traditionerne fra
Rødding flyttede med over Kongeaaen, men Kold’s
Indflydelse gjorde sig dog ogsaa gældende her,
og Undervisningen blev en lgn. som paa de
andre F., indtil den udvidede F. i Askov
blev genoprettet 1878. Undervisningen,
der fra 1885 er fælles for Mænd og Kvinder,
spænder over 3 Gange 6 Maaneders
Undervisning, henlagt til 3 paa hinanden flg.
Vinterhalvaar, om Sommeren (Maj—Juli) er der alm.
Pigehøjskole. Der undervises i dansk Sprog og
Litteratur, Engelsk og Tysk (og Fransk),
Historie (Nordens-, Verdens- og Kirkehistorie,
Statsret og Statistik), Naturforskning
(Astronomi, Fysik, Kemi, Geologi, Biologi) og Matematik,
dels ved Foredrag, dels ved Samtaler og
Laboratorieøvelser, og i Modsætning til de andre F.
kræves her et betydeligt Hjemmearbejde af
Eleverne. Vilkaaret for at blive optaget er at have
været paa en anden F. ell. at have en
tilsvarende Uddannelse. Ved F. i Askov virker (1917)
19 Lærere og Lærerinder. Til Askov er knyttet
et af Staten understøttet 3 Maaneders
Sommerkursus for unge Folkehøjskolelærere. 1914
oprettede F. i Høng en udvidet Afdeling;
Frederiksborg Højskole har forsøgt noget lgn.
— 1895 begyndte Universitetskursus for
Folkeskolelærere, som holdes dels ved Univ. i Kbhvn.,
dels paa en F.; de har ogsaa været forlagte til
Finland, Sverige og Norge. Ved disse Kursus
er Lærerne hovedsagelig Universitetsprofessorer.
I Norge forkyndtes Grundtvig’s F.-Tanker
først af Ole Vig (d. 1857). Den første F.
oprettedes 1864 paa Sagatun af H. Anker og
O. Arvesen. Deres Eksempel efterfulgtes
snart af andre, fremfor alle af Christoffer
Bruun, hvis »Folkelige Grundtanker« (1878)
blev et klassisk Skrift for hele Nordens F., og
V. Ullmann. I 1870’erne rejstes en Kamp
mod F. som en »grundtvigsk Indretning« og
1875 oprettedes offentlige Amtsskoler for at
kvæle de fri F., og disse fik en Tid trange Kaar,
mest dog fordi deres ledende Mænd reves ud i
den politiske Kamp. Nu er der atter kommet Liv
i F., mellem hvilke og Amtsskolerne der er
kommet en lykkelig Vekselvirkning. Bedst
Jordbund for F. findes paa Vestlandet og i
Trøndelagen. Der er 1918 27 F. Desuden er der 21
private Ungdomsskoler (indremissionske F.).
Det direkte Statstilskud til Skolerne og til
Eleverne var i 1917 379553 Kr. Staten giver i
Elevunderstøttelse det tredobbelte af, hvad
Amterne giver i Tilskud. Siden 1917 har Staten en
Tilsynsførende med F.
I Sverige begyndte F.-Bevægelsen 1867.
»Aftonbladet«’s Redaktør, Dr. Aug. Sohlmann,
var paa en Rejse blevet gjort opmærksom paa
dens Bet. af C. Flor, og i sit Blad, og i
»Nordiska Nationalföreningen« i Sthlm skildrede han
de danske F. som noget, der burde efterlignes
i Sverige, hvor Nationalfølelsen trængte til at
vækkes, og hvor Almuens Trang til Oplysning
var blevet følelig efter Forfatningsændringen af
1866. 1868 oprettedes 3 F. i Skaane: Hvilan
(Dr. L. Holmström) og Ønnestad (Dr.
Bergman) og i Østergötland Herrestad (Dr.
Gödecke), der flyttedes til Lunnevad (H.
Odhner), senere Tärna i Vestmanland med
Forstanderparret T. Holmberg og Cecilie Bååth
Holmberg. Nu (1918) findes 49 F., hvoraf 14 har
Fællesundervisning for Mænd og Kvinder,
medens de øvrige har Skole for Mænd
Novbr—Apr. og for Kvinder Maj—Juli ell. Maj—Aug.; i
sidste Fald er der knyttet en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
