Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeminder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trolden, anden Del om, at han vinder
Kongedatteren. Første Del af »Vildering Kongesøn og
Misseri Mø« fortæller om, hvorledes
Kongesønnen ved den snilde og tryllekyndige Piges Hjælp
kommer ud af Troldeboligen, anden Del om,
at han trods sit Løfte glemmer hende og maa
vindes af hende paa ny. Man kan se, hvor fast
denne Forbindelse af de forsk. Afsnit har været
for de folkelige Eventyrfortællere: over saa
godt som hele Europa optræder »Vildering
Kongesøn og Misseri Mø« med disse 2 Afsnit;
uden for Europa møder vi derimod kun det
første, Flugten for Trolden. Heraf kan sluttes,
at dette Eventyr paa et ell. andet Sted i
Europa har faaet den nu gængse Form. I det hele
kan vi sige, at denne Mangfoldighed i
Handling og Skiften af Skueplads udmærker en stor
Del at den europ. Eventyrform, men i langt
ringere Grad kræves af Lapper ell. Negere.
Til de egl. Eventyr hører som Regel den
overnaturlige Verden: Kamp med Trolde for at
befri Kongedatteren ell. List for at bringe sig
selv ud af deres Magt; overnaturlige Hjælpere
(Dyr, Afdøde, Guder); Elskovsforhold mellem
et Menneske og et overnaturligt Væsen; eller
Forløsning af Dyreham. Men ogsaa en Del
Fortællinger uden disse Træk maa efter deres hele
Art høre med bl. Eventyrene: om Pige ell. Karl
af ringe Stand, der bliver gift med Kongesøn
ell. Prinsesse, ell. om Kamp mod den een
Gang bestemte Skæbne. Til et andet og yngre
Lag hører de mere novelleagtige:
Kærlighedshistorier og skæmtende Historier.
Stoffet i Eventyrene (ɔ: de enkelte Træk,
hvoraf de er opbyggede) synes ved første
Øjekast at være Udslag af en tøjlesløs Fantasi.
Men den, der sysler nærmere med
Folkedigtning, vil let opdage, hvor snæver Plads der er
til Enkeltmands Opfindelser. Og om de
eventyrlige Træk ved vi, at de i mange Tilfælde
ogsaa lever i Samtidens Tro; og om en uhyre
stor Mængde af deres Sælsomheder, maaske om
dem alle, kan vi sige, at de virkelig har Plads
i en Del af Menneskehedens religiøse
Forestillinger ell. Naturopfattelse. Naar f. Eks. i et
Eventyr en Moder dør, men genfødes som en
Kalv, der er Datterens Ven og, da Kalven
slagtes, vokser op som Træ paa dens Gravsted
og giver Pigen (Askepot) Gaver, — saa er det
Levninger af en meget udbredt Sjæletro.
Blandingen af forældet og endnu gængs Overtro
giver E. en egen Verden, hævet over den daglige,
og hvor Livet gaar efter det overnaturliges
egne — poetiske — Naturlove. Men ikke blot
dets Enkeltheder er laante; baade Folkesagn og
Heltedigt afgiver deres episke Stof, ja kan
udgøre det egl. Tømmerværk i en
Eventyrdigtning. Det bekendte europ. Eventyr om
»Fostbrødrene« er saaledes det gr. Heltesagn om
Perseus, Andromeda’s Befrier og Gorgo’s
Drabsmand, tilsat med andre Eventyrmotiver
(Tvillingbrødrene og Livstegnene). Ogsaa et andet
Eventyr er opstaaet af Andromeda-Befrielsen,
idet »Ridder-Rød«-Skikkelsen blev vævet ind i
Handlingen.
De ældste Eventyroptegnelser er ægyptiske
Papyrushaandskrifter fra før 2000 og fra 14.
Aarh. f. Kr. Fra den gr. Oldtid har vi —
foruden talrige beslægtede Behandlinger inden
for Heltedigtningen — Psyke-Eventyret og
enkelte andre. I Indien sammenarbejdedes af
buddhistiske Pædagoger Eventyr til en Række i
hinanden kædede Fortællinger med
moraliserende Tendens; den mærkeligste er »Fembogen«
ell. »Pantsjatantra«, hvis opr. Affattelse ligger
mellem 200 Aar før og 600 Aar e. Kr. Af
Østerlandenes mere poetisk-novellistiske
Samlinger er »Tusind og een Nat« den berømteste.
I Europas Middelalder indvirker Eventyrene
stærkt paa Litt.: den fr. romantiske Digtning
er et stort Gemmested for saadanne Træk; den
irske, isl. og danske Heltedigtning har meget
af samme Art (Sakse’s »Sigrid og Øder« er en
forfinet Omdannelse af Psyke-Eventyret i en
særlig Form, »Det nedbrændte Lys«). Af
skæmtende Fortællinger blev en Del optagne i lat.
Morskabsbøger. Egl. Eventyropskrifter
forekommer først i nyere Tid; og først lidt efter lidt
overvinder Samlerne Lysten til at lave egne
Noveller ud af Eventyrene; Straparola’s
Samling fra 1550, Basile’s »Pentamerone« (1637),
Perrault’s »Gaasemor-Historier« (1697) og
Musæus’ »Volksmärchen« (1782) er en Række
Udviklingstrin, indtil Brødrene Grimm 1812 optog
selve Almuens Fortællinger og derved skabte en
Bog, der overgik alle de tidligere (»Kinder- und
Hausmärchen«). Den efterfulgtes af lgn.
Samlinger i andre Lande og nu over hele Verden.
(Nordiske Samlinger, bl. a. S.
Grundtvig, »Danske Folkeeventyr« [1876—78 og 1883];
E. T. Kristensen, »Jydske Folkeminder«
[5., 7. og 12. Bd, 1876—95]; Samme, »Fra
Bindestue og Kølle« [1895—96]; Kl.
Berntsen, »Folkeeventyr« [1873—83]; Kamp,
»Danske Folkeeventyr« [1879—91]; A. Olrik,
»Danske Sagn og Eventyr fra Folkemunde« [1913];
Asbjørnsen og Moe, »Norske
Folkeeventyr« [1. Saml. 2. Udg., 1852 og senere, 2. Saml.
1871 og senere]; Janson, »Folkeeventyr i
Sande herad« [med Indledning af M. Moe,
1878]; Bergh, »Folkeeventyr fraa Valdres«
[Kria 1879—82]; Djurclou, »Sagor« [Sthlm
1883]; Bondeson, »Svenska Folksagor«
[1882]; Cavallius og Stephens,
»Svenska folksagor« [1844—49]).
Eventyrforskningen er endnu i sin Barndom.
Den opnaaede ved J. Grimm’s store Kundskab
hurtig den Viden, at samme Eventyr ell. samme
Eventyrtræk forekommer hos mange forsk.
Folkeslag; men man har deraf taget Anledning
til Hypoteser, der alle maa betegnes som
forhastede, ell. dog yderst ensidige. Grimm
forklarede Ligheden fra, at Eventyrene var
Levninger af de indo-europæiske Folkeslags opr.
fælles Myteverden; Tyskeren Benfey fremkom
1855 med Sætningen om deres Afstamning fra
de buddhistiske moraliserende Fortællinger;
Englænderen Andrew Lang har siden 1860’erne
forklaret Eventyrene som Hjemmefødninger hos
de forsk. Folkeslag og Ligheden imellem dem
som stammende fra Minderne om Oldtidsforhold,
der var ens over hele Jordkloden (se ndf.
under Folkeskik). Den første Hypotese er nu
bortfaldet ved Kendskabet til Eventyrenes større
Udbredelse. Den anden (den ind.) har gode
Resultater at støtte sig til for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
