Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - folkeretlige Servitutter - Folkesagn, se Folkeminder - Folkesange - Folkeskat - Folkeskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anlægge en Kulstation, ell. som forbyder denne
sidste at udøve en Højhedsret paa sit eget
Territorium, f. Eks. Luxembourgs Pligt til ikke at
opføre Fæstninger, Ruslands Pligt til ikke at
befæste Ålands-Øerne. Imidlertid er Analogien
med de privatretlige Servitutter (s. d.) kun til
Stede, naar Pligten paa den Maade hviler paa
Territoriet, at den følger med ved dettes
Overgang til en tredie Stat, og til disse Tilfælde bør
Begrebet derfor indskrænkes. Eksempel paa det
sidste er den paa Wien-Kongressen af 1815
vedtagne Bestemmelse, at Provinserne Chablais
og Faucigny, som dengang tilhørte Sardinien,
i Tilfælde af Krig skulde deltage i Schweiz’
Neutralitet og derfor besættes af dette Land,
hvilken Forpligtelse er blevet bestaaende trods
Provinsernes Overgang til Frankrig 1860. De
ved Øresundstraktaten af 14. Marts 1857 trufne
Bestemmelser skaber ingen f. S., men forpligter
kun Staten som enhver anden Traktat.
N. C.
Folkesagn, se Folkeminder.
Folkesange, se Folkeminder
(Afsnittet om Folkeviser), Gadevise og
Nationalsang.
Folkeskat, se Familie- og
Folkeskatten.
Folkeskole, Børneskole med det Formaal at
meddele de elementære Kundskaber og
Færdigheder, ethvert Menneske behøver som Medlem
af et Kulturfolk (tysk Volksschule, eng.
commonschool, fr. école primaire). Det ligger i
Sagens Natur, at slige Skoler hverken fandtes i
Oldtiden ell. Middelalderen, men udelukkende
tilhører den nyere Tid, da Reformationen først
opstillede Kravet om en alm. Folkedannelse.
Denne var dog i Beg. indskrænket til
Religionskundskab, og Undervisningen besørgedes af
kirkelige Embedsmænd ell. af Hjemmene.
Luther og de andre Reformatorer blev saaledes
F.’s Grundlæggere og de protestantiske Lande
dens Vugge. Disse Mænds umiddelbare
Paavirkning kom dog nærmest Latinskolen til gode;
men Bet. af en alm. F. blev paavist af
Pædagoger som Ratich og Comenius, og Pietismen
med Francke i Spidsen fremkaldte de første
Skridt til et af Staten organiseret F.-Væsen;
men først den filantropiske Bevægelse i
Oplysningstiden (Rochow) bragte Statsmændene til
alm. Anerkendelse og delvis Gennemførelse af
F.-Tanken, der ved Pestalozzi hævedes til en
højere Bet. som Folkeopdragelsesmiddel.
Under den politiske Tilbagegang i den første Del
af 19. Aarh. stod F.’s Udvikling temmelig stille;
men med de demokratiske Ideers Gennembrud
1848 fik den atter Vækst, og siden har
Interessen for F. taget stærk Fart og bredt sig til
romanske og kat. Lande. Medens Tyskland
tidligere gik i Spidsen for Udviklingen, er
Skandinavien, England, Nordamerika, Holland og
Frankrig nu komne stærkt med, ja paa flere
Punkter naaede videre, medens de slaviske
Lande og til Dels Sydeuropa og Sydamerika er
langt tilbage. I de andre Verdensdele er der
kun i de eng. Kolonier, i Japan og til Dels i
Kina Tale om F.-Væsen. Nutidens Interesse for
Folkeoplysning har fremkaldt ny Skolelove i
de fleste Kulturstater, først og fremmest i
Tyskland, med Undtagelse af Preussen, hvor
gentagne Forsøg er strandede, desuden i Østerrig 1869
og 1883, Ungarn 1868, England 1870 og 1902,
Skotland 1872, Irland 1877, Holland 1889,
Belgien 1879 og 1884, Italien 1859 og 1908 og
Frankrig 1881 og 1882. Medens F.-Væsenet er
grundlagt af Kirken og gennemført af Staten,
har den nyere Udvikling givet Kommunen en
voksende Indflydelse paa dets Ordning og
samtidig søgt at hævde dets relative
Selvstændighed som Institution, medens det tidligere
betragtedes som et Appendiks til Kirken. De alm.
Grundsætninger for F.-Væsenets Indretning er
i de enkelte Stater modificerede efter de forsk.
politiske, sociale og konfessionelle Forhold, og
p. Gr. a. den Bet., Skolen har i disse
Retninger, har dens Ordning været et Stridens Æble
mellem politiske og kirkelige Partier.
Grundlaget for F. er Anerkendelsen af
Undervisningspligten, der dog ogsaa kan
fyldestgøres ved Undervisning i Privatskole ell. Hjem
under Autoriteternes Kontrol; men den
gennemføres ikke lige strengt overalt, hvorfor
Folkeundervisningen i nogle Lande ikke
kommer den hele Befolkning til gode. Den
undervisningspligtige Alder varer som
Regel fra det 6. ell. 7. Aar til det 13. ell. 14.,
dog har fl. tyske Stater i den nyeste Tid
forpligtet Drengene til at besøge
Fortsættelsesskoler indtil det 16.—17. Aar. Gratis
Undervisning er nu alm. i næsten alle Landes F.
Skoleudgiften hviler paa Kommunerne og
Staten, men Fordelingen mellem dem afviger
meget i de forsk. Lande. I nogle tager Kirken
indirekte Del i dem. Ogsaa Tilsynet er delt
mellem Stat og Kommune; i nogle Lande
medvirker Kirken i stort Omfang, især ved
Inspektion af Undervisningen. Udviklingen gaar dog i
Retning af særlige Skoletilsynsmænd, hvilket
især er Tilfældet i de Lande, som England,
Nordamerika, Holland, Frankrig og Italien,
hvor Religionsundervisningen er
overladt til Kirken og Familien ell. dog er en
frivillig Sag for Skolen. I Tyskland, Østerrig
og Skandinavien har F. et bestemt
konfessionelt Præg, og de Forsøg, som i Tyskland er
gjorte med Oprettelsen af Simultanskoler, der
vil forene Børn af forsk. Konfessioner som
ligeberettigede, er ikke ret lykkedes. Medens
Undervisningen tidligere alene var overdraget
Mænd, anvendes i den nyeste Tid
Lærerinder i stærkt stigende Omfang.
Uddannelsen af Lærere og Lærerinder er i nogle
Lande udelukkende lagt i Statens Haand, i
andre deltager Kirken ell. Private i denne
Virksomhed. Lærernes Beskikkelse sker i
Reglen ved Samvirken mellem kommunale og
Statsmyndigheder, dog faar de første
efterhaanden større Indflydelse paa Ansættelsen.
Skolebørnenes Adskillelse efter Køn
er Regel i Lande af romansk Tunge, medens
Fællesundervisning er almindeligere i de
andre. Omfanget af Undervisningen er
meget forsk. Foruden Modersmaal, Skrivning og
Regning samt i de konfessionelle Skoler
Religion er Historie, Geografi, Naturkundskab, Sang,
Gymnastik, Tegning og kvindeligt Haandarbejde
ell. enkelte af disse Fag Genstand for
Undervisning i F. Hertil er i den nyeste tid kommet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
