Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sløjd, kvindelig Husgerning og Havedyrkning.
I mange større Byer er Børnesparekasser og
Bespisning af fattige Elever med Frokost ell.
Middagsmad knyttede til Skolerne. Tanken om
F. som grundlæggende Skole i
organisk Forbindelse med de forsk. højere
Skoler er gennemført i Danmark og Norge samt
i en Del af Schweiz og Nordamerika; og i fl.
a. Lande arbejdes der hen imod dette Maal.
Medens F. som Regel er gaaet over fra at være
Hjemmets og Kirkens Sag til at blive en af
Staten ordnet Institution, har der i de Lande,
hvor Skolen har mistet sit konfessionelle Præg,
bevaret sig et privat F.-Væsen i nær
Tilslutning til Kirken. I Danmark har ogsaa
Misfornøjelse med Skolens Religionsundervisning
været Hovedaarsagen til, at den grundtvigske
Retning har stiftet en Række private F. under
Navn af »Friskoler«. I den nyeste Tid har den
stærke Bevægelse paa F.’s Omraade i
betydeligt Omfang affødt Lærerforeninger,
Skolemøder, Udstillinger af Skolemateriel,
Skolemuseer og Arbejder om Skolens Hygiejne og
Statistik, saa for Øjeblikket er der Liv og Røre
i denne Gren af Skolevæsenet.
I Skandinavien har F. i det hele fulgt den
alm. Udvikling i de protestantiske Lande, især
i Tyskland, dog i den senere Tid med større
Selvstændighed paa fl. Omraader. I
Danmark fremkaldte Pietismen de første
Regeringsforanstaltninger til at lade et ordnet
Skolevæsen afløse den Indøvelse i Katekismen,
hvori Børneundervisningen hidtil havde
bestaaet. Men Frederik IV’s Oprettelse af Skoler
paa Rytterdistrikterne fandt kun ringe
Efterligning, og Christian VI’s Forordning af 1739,
der baade i Danmark og Norge vilde indføre
alm. Skolepligt og en fast Skole i hvert Sogn,
blev aldrig gennemført, saa med Undtagelse af
den Undervisning, der forberedte til
Konfirmationen (lovbefalet 1736), var den øvrige
planløs og tilfældig, overladt til Godsejernes og
Befolkningens Forgodtbefindende. Først ved de
4 Skolelove af 1814, henh. for Købstæderne og
Landet i Danmark (C. Reventlow og Balle), for
Kbhvn og for Sønderjylland blev Oprettelsen af
det fornødne Antal Skoler, Overholdelse af
Undervisningspligten og betryggende Bestemmelse
om Lærernes Ansættelse og Lønning
gennemførte, hvorhos Udgifterne efter faste Regler
paalagdes Kommunerne, og de gl.
Degneindtægter brugtes til at udfylde Lærerlønnen. Af
Staten og Private var der fra 1791 blevet
oprettet en Række Seminarier til Uddannelse af
Lærere. Men medens Hovedstadens Skolevæsen
siden har undergaaet store Reformer, især 1844
og 1876, og nu staar paa Højde med Skolerne
i Udlandets Storbyer, hviler Skolevæsenet i
Købstæderne og paa Landet endnu i alt væsentligt
paa de forældede Bestemmelser af 1814. Vel
sikrede Love af 2. Maj 1855 og 30. Septbr 1864
Privatundervisningens Frihed, L. af 8. Marts
1856 forbedrede Lærerlønnen lidt og gav de
kommunale Raad Indstillingsret til ledige
Lærerembeder, og L. af 29. Marts 1867 gav
Lærerinder Ret til Ansættelse ved offentlige Skoler,
men en Række Forsøg, der siden 1872 blev
gjorte af Regeringen (under Kultusministrene
Hall, Fischer og Scavenius) og af
Folketingsmand Berg paa at faa en tidssvarende Reform
af den danske F.’s Ordning, strandede paa de
politiske Uoverensstemmelser og paa
Modsætningen mellem Tilhængerne af den bestaaende
Skoleordning og Vennerne af den fra
Grundtvig udgaaede Bestræbelse for at lade
Børneundervisningen overgaa til en i nøje
Tilknytning til Hjemmene organiseret Privatskole
(»Statsskole« og »Friskole«). — For at raade
Bod paa den ved den forældede
Lønningsmaade (Korn og Jordlod) opstaaede Nedgang
i Lærerlønnen blev 1878 bevilget et
Lønningstillæg paa de aarlige
Finanslove til F.’s Lærerpersonale. Mange
Kommuner, især Købstæderne, indførte efter eget
Initiativ betydelige Reformer i Undervisningen
og Forbedringer i Lærerlønnen, medens de
fleste Landsbyskolers ydre Ordning vedblev at
staa tilbage.
Ved Aarhundredskiftet skete en væsentlig
Forandring i disse Forhold. Det af
Kultusminister V. Bardenfleth 1895 fremsatte Lovforslag
om forsk. Forhold vedrørende F.
fik vel en krank Skæbne i Tingene; men
Grundtankerne i det findes dog i L. af 24. Marts 1899
(Kultusminister Sthyr) og atter med visse
Ændringer i L. af 29. Marts 1904 (Kultusminister
J. C. Christensen). Naar til disse føjes
Lønningsloven af 27. Marts 1908, haves Grundlaget for
den nuv. Ordning af den danske F. De ved
disse Love gjorte Fremskridt bestaar i
Nedsættelse af Klassernes Børnetal og en deraf
flg. forbedret Klassedeling, Ophævelse af
Udskrivningen i 13 Aars Alderen, Udvidelse af
Fagkredsen og til Dels Undervisningstiden,
Anerkendelse af Statens Forpligtelse til at bære
en større Del af Skoleudgifterne og endelig en
væsentlig Forbedring af Lærerlønningerne.
Undervisningspligten indtræder for
Barnet med det fyldte 7. Aar og ophører med
det Skolehalvaar, i hvilket det fylder 14 Aar.
Skønt Forældrene har Ret til at lade deres
Børn undervise i Privatskole ell. i Hjemmet,
søges F. dog paa Landet af c. 93 %, i
Købstæderne af c. 84 % og i Kbhvn af c. 82 %
af de undervisningspligtige Børn. Medens
Børnetallet pr Klasse i Kbhvn og
Frederiksberg i en Aarrække har været fastsat til 30,
bestemmer Loven nu, at Gennemsnitstallet af
Børnene i en Klasse paa Landet ikke maa
overstige 37 og i Købstæderne ikke 35. Dette har i
Forbindelse med Forskoleklasser fremkaldt en
bedre Klassedeling: paa Landet 2 à 3 og
i Købstæderne 7 à 8 opadstigende Klasser.
Fællesundervisning for begge Køn er
Regel i Landsbyskolerne, i Købstæderne findes den
i c. 20 % af Klasserne, og i Hovedstaden saa
godt som slet ikke. Skoleforsømmelser uden
gyldig Grund straffes med Dagsmulkter (fra
12 Øre til 1 Kr pr Dag). Undervisningstiden er
mindst 41 Uger om Aaret med mindst 21
Timer ugl. i Købstæderne og mindst 18 Timer ugl.
paa Landet; men der undervises i Købstæderne
oftest i 30 à 36 Timer om Ugen. Paa Landet
er Skolegangsordenen ret forsk. efter de lokale
Forhold. Omgangsskoler er nu ganske
forsvundne, men Vinterskoler findes i Midt- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
