Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - foranderlige Stjerner - foranderlig Strandvibe - forankre - forargeligt Samliv - Forargelse, Forargelse, - Forarm - Forasien - Forauktionering - Forbach - Forbandelse - Forbandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omløbstid, og man har ogsaa paa ganske faa
Undtagelser nær bl. de hidtil kendte f. S. af
denne Klasse gennemgaaende korte
Omløbstider.
Ved en Del af disse Stjerner af denne Klasse
har man fundet, at de fotografiske Amplituder
er større end de visuelle, hvilket vel kan
hidrøre fra, at den svagere Stjerne er rødere end
den anden, og denne er det, som under
Hovedminimummet dækker den mere lysstærke.
Smaa Variationer i Perioden hos disse
Stjerner hidrører formodentlig fra Perturbationer af
et 3. Legeme, som ogsaa hører til dette
System, hvilket man bl. a. har formodet ved
Algol. Maalinger af Radialhastigheden har
nemlig vist, at Tyngdepunktet af det af Algol og
dens Comes bestaaende System i omtr. 2 Aar
beskriver en cirkelformet Bane.
En Katalog over alle til Dato kendte f. S.
udgives aarlig af »Astronomische Gesellschaft«
(»Katalog und Ephemeriden veränderlicher
Sterne«). (Litt.: J. G. Hagen, Atlas
stellarum variabilium, I—VI [Berlin 1899—1908];
Samme, »Die veränderlichen Sterne«, I—II
[Freiburg in Breisgau 1913 ff.]; Caroline E.
Furness, An introduction to the study of
variable stars [Boston 1915]).
J. Fr. S.
foranderlig Strandvibe (norsk), se Ryler.
forankre. Et Bygningsværk, der i sig selv
ikke har tilstrækkelig Stabilitet mod
Paavirkninger (saasom Storm, Jordtryk, Bølgeslag,
Strøm, visse Belastninger o. s. fr.), som søger
at vælte det, sikres i sin Stilling ved at
forankres ɔ: forbindes paa en ell. anden Maade
med noget fast. — Ydermure i Bygninger f. til
hinanden gennem Bjælkelagene ved Ankere. —
Bolværker, høje Pælefundamenter for Kajmure
o. desl. f. ved særegne Forankringer af
Tømmer, Jern ell. Jernbeton, anbragt i den bag
vedk. Bygningsværk værende Jordfyld (se
Anker og Bolværk). — Søjler i Jernbygninger,
Baaker, Jernfyrtaarne, Kajkraner, Maskiner o.
l. f. til Fundamentet for vedk. Bygningsværk
ved Forankringsbolte, Bolte af Jern,
faststøbte ell. fastmurede i Fundamentet.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
forargeligt Samliv. Naar to Personer af
forskelligt Køn i længere Tid lever sammen, som
om de var Mand og Hustru (føre et f. S.), uagtet
de ikke er gifte med hinanden, og uagtet
de af Øvrigheden (Overpræsidenten ell. vedk.
Amtmand) er blevne advarede om »at fjerne sig
fra hinanden«, straffes de efter dansk Ret med
Fængsel, efter norsk Ret med Bøder ell.
Fængsel. Straffen bortfalder imidlertid, hvis de
Paagældende gifter sig med hinanden, inden der er
gaaet endelig Dom i Sagen. Bestemmelsen har
i Praksis vist sig lidet heldig, da den faktisk
kun kommer til at ramme dem, der er saa slet
økonomisk stillede, at de kun har Raad til at
holde et enkelt Værelse, medens alle andre
med Lethed kan undgaa at falde ind under
Forskriften. I det nye Straffelovsudkast af 1912
er Bestemmelsen strøget og erstattet af en
anden, der sætter Straf for at stille kønslig
usædelig Levevis »til Skue«, og altsaa kræver, at
Personerne bestræber sig for ved deres Optræden
at bibringe andre Kundskab om, at de fører et
usædeligt kønsligt Samliv, paa en saadan Maade,
at det maa virke forulempende ell. forargende,
medens et Samliv, der ikke udfordrer
Omverdenen, er straffrit.
A. Gl.
Moderne Familieret hævder aldeles
gennemgaaende, at ethvert Samliv er »forargeligt«,
som ikke hjemles af en lovformelig Vielse,
selv om det nok saa meget fremtræder som et
»Samvittighedsægteskab«.
V. B.
Forargelse, offentlig. Strfl.’s § 185
sætter Straf af Fængsel ell. Forbedringshusarbejde
for den, som ved uterligt Forhold krænker
Blufærdigheden ell. giver offentlig F.
Forbrydelsesbegrebet er saaledes det samme i begge
Tilfælde (hvorfor der i det hele kan henvises til
Blufærdighed). Forskellen beror alene
paa, om Handlingen foretages under saadanne
Omstændigheder, at kun en enkelt ell. en
snævert afgrænset Kreds af Personer er udsat for
Krænkelse, ell. udsætter alle og enhver herfor,
f. Eks. foretages paa offentlig Gade, for
offentlige Forsamlinger, ell. dog under Forhold, hvor
enhver som helst tilfældig Tilstedeværende kan
blive krænket, f. Eks. paa Gaardspladser, hvor
enhver, der tilfældig ser ud af Vinduet, er
udsat.
A. Gl.
Forarm, se Arm.
Forasien, Navn for den sydvestlige Del af
Asien, omfattende asiatisk Tyrki, det
uafhængige Arabien, Kaukasien og Eran.
M. V.
Forauktionering ɔ: Bortsalg ved Auktion.
Forbach [tysk ↱fårbaк, fr. får↱bak], By i
Kredsen F. i Lothringen, 9 km SV. f.
Saarbrücken ved Jernbanelinien Metz—Saarbrücken,
ligger ved Foden af Schlossberg, paa hvilket
findes Ruiner af Greverne af F.’s Borg. (1910)
10107 Indb. Byen har Fabrikation af
Papiermaché-Genstande, Teglsten og Glas, og i
Nærheden findes Stenkulsgruber.
G. Ht.
Forbandelse betegner Nedkaldelse af Guds
Vrede ell. Straf. F. kan dels anvendes over for
os selv, saaledes som Tilfældet er i den
vulgære Banden (egl. Forbanden) og i den
højtidelige Sværgen, hvor man indordner sig selv
under Guds Straf, saafremt visse bestemte
Forudsætninger ikke holder Stik. Dels kan F.
rettes over for andre som Følge af graverende
Forsyndelser. Inden for Jødedommen har F.
faaet en rig Anvendelse, idet den som
Modstykke til Herrens Velsignelse knyttes til
fremtrædende Lovovertrædelser, 5. Mos. Bog 27 ff.;
i den kat. Kirkes Forbandelsesformler imod
anderledes tænkende findes der en
Efterlignelse heraf. I Ny Test. er Forestillingen om F.
inderliggjort saaledes, at denne identificeres
med Skyldbevidstheden over for Gud hos det
naturlige Menneske, som først er hævet ved
Kristi Forløsergerning, Gal. 3, 13.
F. C. K.
Forbandt er en Murkonstruktion, i hvilken
Mursten og tilhugne Kvadersten med
regelmæssige Former henlægges i forsk. Bindemidler,
Mørtel, og ordnes i Lag efter de for de forsk.
F. gældende Regler. I Danmark er Murstenene
omtr. 22 cm lange, 10 1/2 brede og 5 1/2 cm tykke.
Dog har Tykkelsen ingen Indflydelse paa F.
Hvert Lag kaldes et »Skifte«. Er Stenene lagte
med den lange Side efter Murens
Længderetning, kaldes de »Løbere«, a i Fig. 3, derimod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
