Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 409 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forbandt - Forbedring af andres Ting - Forbedringsanstalter - Forbedringshuse - Forbedringsteori

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Bindere«, naar det modsatte er Tilfældet, b
i Fig. 3. Fugerne mellem to Skifter kaldes
»Længde- ell. Liggefuger« og de lodrette
»Stødfuger«. Ufravigelig Regel er, at Stødfugerne i
to paafølgende Skifter ikke maa træffe
hinanden, og at F. er skærende, d. v. s. at dette
Princip ogsaa er gennemført igennem hele
Murtykkelsen, se Fig. 3 og 4.

De paa fri Haand, lod- og vandret opmurede
Hjørner paa en Bygning, de egl. Rettesnore for
Murenes Opførelse, »aftrappes« opefter med
en Binders halve Bredde for hvert Skifte, naar
den nærmest liggende Aabning er længere
borte, men mures lodrette, d Fig. 3, naar
Afstanden kun er ringe. Denne Aftrapning er
nødvendig, for at den senere Udmuring kan
komme i F. med Hjørnet. Det ældste F. er
Munke-F., andensteds kaldet det got. ell. polske F.,
se Fig. 1. Dette Murværk, i hvilket enkeltvis
een, i Reglen to, sjældnere fl. Løbere er
murede mellem to Bindere, er egl. kun en Skal,
der udvendig er opført, for at holde paa det
indvendig i disse tykke Mure anbragte
Fyldværk, der bestaar af Kampe-, Fraad- ell.
Tufsten og Murbrokker, som i bedste Tilfælde er
helt omgivne af Kalkmørtel og tætte, men ofte
temmelig løse henlagte. I den omtr. 500 Aar gl.
Ruin af Duborg Slot ved Flensborg, der er
omtrent 2 1/2 m tyk, er der med en lille indbyrdes
Afstand anbragt to og to Bindere, der
sandsynligvis gaar 1 1/2 à 2 Stenlængder ind i Fylden,
der her er blandet med en Mørtel, som nu er
næsten lige saa haard som Murstenene. Denne
Mur, der i omtr. 150 Aar har været berøvet
sin Murskal, staar endnu saa ret, som den Dag,
den opførtes.

Skorstens-F. har en Mur, som er opført af
1/2 Sten, særlig i Skorstene, men ogsaa i
Skillerum, Fig. 2. — Kryds-F., Fig. 3, med vekslende
Binder- og Løberskifter, er det mest brugelige.
De Kors, adskilte ved et Løberskifte, som dette
F. viser udvendig, opstaar derved, at der i
hvert andet Løberskifte ved Hjørnet indsættes
1/2 Sten. — I Blok-F., Fig. 4. udelades den 1/2
Sten ved Hjørnet, saa at alle Løbere udvendig
ligger lodret over hinanden.

Ovenstaaende alm. Regler gælder ogsaa for
Mure, opførte af hugne Kvadre. Da disse
Kvadre i Reglen kun opstilles som en ydre Skal og
bagtil udmures med Mursten og andet,
tilvejebringes Sammenholdet mellem Kvadre og
Bagmuring derved, at en bredere stadig veksler
med en smallere, hvorved Bagmuren fæstes
nøje til Skallen, ligesom der anbringes et
passende Antal Bindere, der næsten naar igennem
hele Murtykkelsen. Ved Mure af uregelmæssige
Natursten, der ikke kan faa regelmæssig F.,
anvendes ovenn. Principper, lempede efter
Raamaterialet.
(J. F.). C. B-r.

Fig. 1. Munkeforbandt.

Fig. 2. Skorstensforbandt.

Fig. 3. Krydsforbandt, 1 1/2 Stens Mur.

Fig. 4. Blokforbandt, 1 1/2 Stens Mur.

Forbedring af andres Ting uden
Anmodning fra Tingens Ejer giver i Alm. ikke Ret til
Godtgørelse af de afholdte Udgifter. Den, som
har foretaget Forbedringerne, kan vel tage dem
tilbage, for saa vidt det kan ske uden Skade for
Ejeren, men noget videregaaende
Erstatningskrav har han sædvanlig ikke, selv om
Forbedringerne er kommet Ejeren til Gode. Har
han afholdt Udgifterne i den Tro, at Tingen
var hans egen, kan han dog undertiden fordre
Godtgørelse for den Værdiforøgelse, som han
har tilført Tingen. Undtagelsesvis kan endog
selve Udgifterne forlanges erstattede, nemlig
naar de er hjemlede ved de alm. Regler om
uanmodet Forretningsførelse (s.
d.), idet Ejeren har været forhindret fra selv
at tage sig af Tingen, og Forbedringerne har
været paatrængende nødvendige.

Naar Forbedringerne er saa indgribende, at
der fremkommer en helt ny Ting, maa
Retsforholdet afgøres efter Reglerne om
Frembringelse (s. d.).
N. C.

Forbedringsanstalter, se
Tvangsopdragelse.

Forbedringshuse, se Fængselsvæsen
og Straffeanstalter.

Forbedringsteori. Mod den i 18. Aarh.
herskende Raahed i Straffefuldbyrdelsen,
fremkaldt af den da herskende Straffeteori, at
Straffens Formaal udelukkende var Afskrækkelse,
rejstes der fra Midten af Aarh. af de fr.
Humanister en stærk Opposition, hvis Grundtanke
var, at Straffene skulde være menneskelige og
ikke tabe af Sigte, at Straffens dybeste Formaal
maatte være Forbrydernes Forbedring.
Paa dette Grundlag trængte i Tidens Løb
efterhaanden Frihedsstraffene de tidligere
Legems- og Livsstraffe tilbage, idet man gennem
Forbryderens Isolering og Tilvænnen til
Arbejde under religiøs og moralsk Paavirkning søgte
at gøre ham til et bedre Menneske end før.
Denne Tanke ligger til Grund for Opførelsen og
Indretningen af Straffeanstalterne
(Forbedringshusene) lige fra Slutningen af 18.
Aarh. til vore Dage. For den nyere
Kriminalogi staar det imidlertid klart, at
Strafinstituttet i sin Helhed ikke kan bygges paa en F.
Forbedring af Forbryderen kan kun siges at
være et af Straffens Formaal, men er i mange
Tilfælde uopnaaelig (ældre Vaneforbrydere,
politiske Forbrydere), i andre urimelig (ved
mangfoldige Smaaforseelser), medens paa den anden
Side en alt for eksklusiv F. let fører til at
glemme, at Straffen i sin Struktur aldrig helt
kan undvære Afskrækkelsesmomentet
(Generalpræventionen). Hvor meget Strafferetten end
derfor skylder F. i Retning af humane

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>