Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forbrugsforeninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Tyskland har F. ogsaa vundet stærk
Udbredelse, ligesom i England hovedsagelig
inden for Industriarbejderne, men i Forhold til
Befolkningen er deres Bet. dog væsentlig
mindre end de eng. Det var her den preuss.
Underdommer Schultze fra den lille By
Delitzch, der banede Vej for den kooperative
Bevægelse. Det blev imidlertid ikke saa meget
de egl. F. som Sammenslutninger af mindre
selvstændige Erhvervsdrivende til fælles
Indkøb af Raastoffer og til Fremskaffelse af
Driftslaan paa rimelige Vilkaar, der i første Linie
interesserede ham, og da desuden de tyske
Arbejdere selv, i ikke ringe Grad paavirkede af
Lassalles’ Kritik af F. som værende ude af
Stand til varigt at forbedre Arbejderklassens
Kaar, længe mistvivlede om deres Nytte, har
F. i Tyskland først sent slaaet fast Rod. Det
var i Virkeligheden først i Løbet af 1890’erne,
at Arbejderne i større Omfang indmeldte sig i
F., men til Gengæld voksede da ogsaa derefter
Medlemsantallet hurtigt. Inden Aarh.’s Udgang
naaede dette omtr. 1/2 Mill., og 1912 fandtes i
alt c. 2400 F. med 1,9 Mill Medlemmer og en
Omsætning af c. 900 Mill. Mark. De fleste er
tilsluttede det 1903 oprettede »Zentralverband
deutscher Konsumvereine«, der er
socialdemokratisk farvet. En Del er organiseret under
den ældre Centralforening: »Allgemeine
Genossenschaftsverband«, hvis Ledelse nærmest er
liberal, og hvortil i øvrigt navnlig slutter sig
de af Middelstanden dannede kooperative
Kreditassociationer. — Siden 1893 findes en
Engros-Forening i Hamburg, men de enkelte F.
forsyner sig kun for en ringe Del herigennem.
Saavel Fællesforeningen som de enkelte F.
driver industriel Virksomhed af forsk. Art,
hvilket dog er af langt ringere Bet. end for de
eng. I Forbindelse med Fagforeningerne har
»Zentralverband« 1912 paabegyndt
Folkeforsikring (Selskabet »Volksfürsorge«), der har
vundet stærk Tilslutning.
Næst England staar Schweiz som et af
de Lande, hvor F. er naaet videst frem. Indtil
1902 var de sammen med Landbrugets forsk.
Andelsforeninger organiserede under
»Schweizerische Genossenschaftsbund«, men i dette Aar
spaltedes de to kooperative Grupper navnlig
som Følge af Landbrugsassociationernes Krav
om øget Toldbeskyttelse paa Korn, men inden
for selve F. har hverken nationale, politiske
ell. religiøse Delingslinier, der ellers i Schweiz
spiller en saa fremtrædende Rolle, formaaet
at virke splittende, og disse er næsten alle
tilsluttede »Verband schweizerischer
Konsumvereine«. Dertil hørte 1912: 369 F. med 244000
Medlemmer og en Omsætning af 120 Mill. frc.;
der findes ogsaa en Centralindkøbsforening med
en Aarsomsætning paa c. 45 Mill. frc. Ogsaa i
Holland og Belgien findes en udviklet
kooperativ Bevægelse, men for det sidste Lands
Vedk. er den stærkt splittet, delt som F. er i
3 Grupper efter politiske Linier
(socialdemokratisk, klerikal og liberal).
Inden for de nordiske Lande er den
kooperative Bevægelse videst fremskreden i Danmark,
og dette gælder ogsaa F. Medens saaledes F.’s
Omsætning pr Indb. 1910 i Danmark udgjorde
21 Kr, var den i Norge 8 Kr og i Sverige
endogsaa kun 5 Kr. Paa Højde med Danmark stod
Schweiz med 22 Kr, højere alene Storbritannien
med 28 Kr pr Indb. I Norge fremkom de
første F. i 1860’erne, og de flg. Aaringer oprettedes
en Del, saaledes at der i Midten af 1870’erne
allerede fandtes op imod 300. Senere opløstes
imidlertid atter adskillige, og hele Bevægelsen
stilnede hen. Siden 1890’erne er der dog paa ny
kommet noget mere Liv, og omkr. 1910 kan
Antallet af F. sættes til 350 med et anslaaet
Medlemstal af c. 90000. Der findes en
Centralforening »Norges kooperative Landsforening«,
men kun et Mindretal af de lokale F. er
tilsluttet den. De norske F. arbejder ikke nær
alle efter rene Rochdale-Principper, og usolid
Kreditgiven og daarlig Ledelse har ikke
sjældent kunnet paapeges.
Ogsaa i Sverige fremkom de første F.
allerede i 1860’erne, men nogen videre
Udbredelse fik disse dog først fra Slutn. af 19. Aarh.,
samtidig med, at ogsaa de andre Grene af
den kooperative Bevægelse, navnlig inden for
Landbruget, kom i Vækst. Resultatet er dog,
maalt i Forhold til Befolkningen, heller ikke
i Nutiden særlig stort. 1910, for hvilket Aar
der foreligger en omfattende Opgørelse over
Kooperationen i Sverige, var der i alt henimod
700 F. med et Medlemstal, der ikke naaede de
100000. For de 542 F. med 86000 Medlemmer
udgjorde Omsætningen c. 30 Mill. Kr. Stærkest
Udbredelse havde de foruden i Sthlm med
nærmeste Omegn faaet i Mellemsveriges
Bjergværks- og Industriegne samt i Skaane; ligesom
i de fleste andre Lande er det væsentlig den
industrielle Arbejderbefolkning, der bærer
Bevægelsen frem, og over Halvdelen af
Medlemmerne boede ogsaa i Byerne. De sv. F. følger
langtfra alle de rene Rochdale-Principper;
saaledes gives der i mange F. Kredit, ligesom
ogsaa fl. lægger Vægt paa at sælge særlig
billigt. 370 F. med 68000 Medlemmer var tilsluttet
det 1899 oprettede »Kooperativa förbundet«, der
hovedsagelig virker som
Centralindkøbsforening for de lokale F. Forbundets Omsætning
var dog ret ringe (4 à 5 Mill. Kr aarlig), og
det driver ikke nogen selvstændig industriel
Virksomhed, hvilket heller ikke for de lokale
F. er af Bet. Siden 1910 har de sv. F. stadig
udviklet sig stærkt, ikke mindst under de
vanskelige Forsyningsforhold under
Verdenskrigen. Nogen sikker Opgørelse herover haves dog
ikke.
I Danmark oprettedes den første F. 1866
i Thisted af Pastor Sonne efter eng. Mønster,
og de gode Erfaringer herfra førte til
Efterligning mange Steder rundt om i Landet. 10
Aar efter var der allerede 84 F. og atter 10
Aar senere (1886) c. 200. Det er dog navnlig
efter dette Tidspunkt, at F.’s Udvikling tager
Fart jævnsides med Andelsbevægelsen og
navnlig baaret frem af de samme Kredse, som
sluttede sig dertil. F. i Danmark har saaledes i
Modsætning til andre Lande fortrinsvis slaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
