Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forbrugsforeninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rod paa Landet og der vundet Tilslutning, ikke
saa meget fra Arbejderklassen, som fra den
besiddende Landbrugerstand (Gaardmænd og
Husmænd). Siden 1880’ernes Midte har Antallet
af F. været i fortsat stærk Vækst. 1890 fandtes
i alt 403, 1900: 842, 1910: 1377 og 1914: 1562
med et samlet Medlemstal af 244000 og en
Totalomsætning paa 103 Mill. Kr. Denne store
Omsætning, der i Forhold til Befolkningen ikke
overgaas af andre Lande end Storbritannien,
skyldes dog til Dels, at F. i ret stor
Udstrækning optræder som Indkøbsforeninger for Korn,
Foderstoffer, Kunstgødning og Markfrø (c. 1/4
af Omsætningen falder herpaa), en Omsætning,
hvortil der ikke findes noget tilsvarende i
andre Landes F. I Byerne var der af F. indtil
for kort Tid siden kun ganske faa, hvilket er
saa meget mere paafaldende, som de
økonomiske Forudsætninger for deres Trivsel i langt
højere Grad er til Stede her end paa Landet
med den spredte Befolkning, ligesom den
sociale Trang til F. utvivlsomt er størst inden
for de industrielle Byarbejdere. Delvis har i
denne Sag politiske Bevæggrunde været
virksomme; det socialdemokratiske Arbejderpartis
Ledelse har længe tøvet med at hejse den
kooperative Fane for ikke at støde den talrige
Stand af selvstændige Smaahandlende og
Smaahaandværkere fra sig. I de senere Aar er der
imidlertid paa dette Punkt sket en Ændring,
og medens der 1900 i Provinsbyerne i alt kun
fandtes 15 F. og i Hovedstaden slet ingen, var
der 1914 i Byerne 92 F., hvoraf de 17 i
Hovedstaden. Efter at F. saaledes nu her i Landet
har faaet sikkert Fodfæste i Byerne, synes
det, som om der i den kommende Tid for dem
kan ventes et nyt og betydeligt Opsving.
Hidindtil har netop den Omstændighed, at F.
fortrinsvis har hjemme paa Landet, gjort, at den
danske F.-Bevægelse ikke, trods sin store
Udbredelse, har kunnet opvise tilsvarende
storliniede Træk, som f. Eks. den eng. og tyske.
De danske F. er gennemgaaende meget smaa;
pr F. udgør Medlemstallet ikke mere end c.
160 mod 700 i Schweiz, 1000 i Tyskland og
1700 i Storbritannien. Den økonomiske Fordel for
Forbrugerne bliver derfor ogsaa forholdsvis
mindre, hvilket navnlig giver sig Udtryk i
Nettooverskudet, der her i Landet i Gennemsnit ikke
naaede meget over 6% af Omsætningen mod
8 à 9 i Schweiz og Tyskland og 15 i
Storbritannien. Ligesom andetsteds har ogsaa i
Danmark de enkelte F. sluttet sig sammen i en
stor Engros-Forening, »Fællesforeningen for
Danmarks Brugsforeninger«, oprettet 1896. Til
denne er nu de allerfleste F. tilsluttet, 1914
over 1400, og Fællesforeningens Omsætning
udgjorde dette Aar 70 Mill. Kr, hvorpaa indtjentes
et Overskud af 3,8 Mill. Kr. Af de 70 Mill. Kr
faldt 12 1/4 Mill. Kr paa Fabriksomsætningen,
idet Fællesforeningen driver betydelig industriel
Virksomhed (Fabrikker for Margarine,
Chokolade, Sukkervarer, Tobak, Sæbe og kem.-tekn.
Artikler, Rebslageri, Strikkeri og Cyklefabrik),
der er i stærk Udvikling; den modtager ogsaa
Sparekasseindskud (i alt godt 2 Mill. Kr).
Fællesforeningen raader over en forholdsvis stor
egen Kapital, navnlig i Form af opsparet, ikke
udbetalt Overskud, 1914 c. 10 Mill. Kr. Under
Verdenskrigen har Fællesforeningens
Virksomhed været i fortsat Stigning. For 1916 var de
tilsluttede F. saaledes steget til 1537,
Omsætningen til 84 Mill. Kr og Overskudet til over
7 Mil. Kr.
Efter dansk Ret indtager F. en Særstilling i
Sammenligning med anden Handelsvirksomhed,
idet de, hvis de alene handler med
Medlemmer, og Forretningen helt ud drives for disses
Regning, ikke falder ind under de alm.
Bestemmelser om Handelsnæring. De behøver i saa
Fald ikke at løse Næringsbevis og har Lov til
at slaa sig ned inden for Købstædernes
Læbælte (1 1/2 Mil fra Byens Hovedtorv), ligesom
de ogsaa er skattefri. En stor Del af de
danske F. driver dog Handel med andre end
Foreningens Medlemmer, er saaledes undergivet
samme Regler som anden Handelsvirksomhed
og maa altsaa ogsaa løse Næringsbevis. Af de
1562 F. 1914 havde 577 løst et saadant Bevis.
Rochdale-Principperne overholdes ellers
gennemgaaende i de danske F.; dog sælger en Del
paa Kredit. En lille Gruppe vestjyske F. følger
desuden det Princip at sælge til lavest mulige
Priser.
Den hurtige og stærke Udvikling, som F. og
en Række andre kooperative Sammenslutninger
af beslægtet Art viser, har spændt
Forventningerne højt, til hvad der vil kunne naas ad
denne Vej. I Udlandet anser de mere
yderliggaaende Tilhængere af den kooperative Bevægelse
det for muligt herigennem at omorganisere
Samfundet, saaledes at det bliver Forbrugerne,
der mere direkte, end det nu er Tilfældet,
kommer til at lede Produktionen. Efterhaanden som
Forbrugerne i videre og videre Udstrækning
organiseres i vidt omspændende
Sammenslutninger, og disse i stigende Grad gaar over til at
producere de forsk. Varer, bliver de Bedrifter,
der nu ledes af selvstændige Driftsherrer,
fortrængte. Interessemodsætningen mellem
Producenter og Forbrugere er dermed fjernet og,
desuden menes det under en saadan
Organisation langt lettere at afpasse Produktionen
efter Forbrugets Behov. Den kooperative
Bevægelse er endnu ung, og der er sikkert endnu
et Stykke Vej, inden den, selv i de Lande, hvor
Udviklingen er naaet videst frem, støder paa
sin naturlige Grænse. At F. skulde tilrive sig et
saa afgørende Herredømme over Markedet, som
Kooperatisterne tænker sig, synes derimod
lidet rimeligt. Allerede nu har Erfaringen vist,
at F. har Vanskelighed ved at konkurrere med
en virkelig dygtig og energisk Handelsstand.
Foreningernes lønnede Bestyrere savner
hyppigt Fagmandens Varekendskab og
forretningsmæssige Overblik, noget, der naturligvis faar
særlig Bet., naar det drejer sig om Varer, der
forekommer i mange forsk. Kvaliteter, Mønstre
m. v., ell. for hvilke Priserne er stærkt
foranderlige. Man ser derfor ogsaa, at F. ofte
begrænser sig til at føre de mere alm. Artikler
der forekommer i faste gangbare Kvaliteter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
