Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forbrugsforeninger - Forbrugsgods - Forbrugsstatistik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og hvoraf der altsaa kan paaregnes en stor og
sikker Afsætning. Under disse Forhold bliver der
naturligvis ikke Tale om, at F. fuldstændig kan
fortrænge den selvstændige Detailhandel; de
maa mere betragtes som en gavnlig Udfyldning
dertil, og hvor stærkt F. skal vinde frem,
kommer til Dels til at bero paa, hvorledes
Detailhandelen løser sin samfundsmæssige Opgave,
og paa Størrelsen af den Betaling, der derfor
vil blive forlangt. (Litt.: Beatrice
Potter, The cooperative movement in Great
Britain [1897]; Redfern, The story of the
Cooperative Wholesale Society [1914];
Wygodzinski, »Das Genossenschaftwesen in
Deutschland« [1911]; »Handwörterbuch der
Staatswissenschaften«, Art. »Erwerbs- und
Wirtschaftsgenossenschaften«).
K. R.-H.
Forbrugsgods (Søv.), de Genstande, som
paa Togtet dgl. ell. dog jævnlig forbruges: f.
Eks. Sæbe, Kul, Olie, Tovværk m. m., i
Modsætning til Inventarie- ell. Udlaansgods,
som under normale Forhold vel bruges, men
ikke forbruges.
H. E.
Forbrugsstatistik (ell.
Konsumtionsstatistik) behandler a) den Mængde af visse
Varer, der inden for et begrænset Tidsrum,
sædvanlig et Aar, og inden for et bestemt
Omraade ell. over hele Jorden kan beregnes at
blive forbrugt enten industrielt til Fremstilling
af andre Varer ell. til Ernæring, Beklædning
o. s. v. for Befolkningen; b) Sammensætningen
af Forbruget ell. af Udgifterne hertil i enkelte
Husstande ell. Husholdninger af bestemt Type.
F., som under a) bestemt, er nær beslægtet
med Produktionsstatistik, Høststatistik,
Handelsstatistik og vil oftest have Oplysninger
herfra som sin Forudsætning, idet Forbruget som
Regel beregnes paa Grundlag af den til
Raadighed stillede Mængde med Fradrag af Svind,
Spild, Fradrag til ny Produktion (Saasæd f.
Eks.) o. l. og med Tillæg ell. Fradrag af
forhaandenværende Lagre ved Periodens
Begyndelse og Slutning.
Muligheden for en F. og
Fremgangsmaaden for den vil i øvrigt rette sig
efter den enkelte Vares Beskaffenhed. Som
Eks. skal anføres, at Verdensforbruget lader sig
omtr. beregne for Varer som Kaffe, Sukker og
Bomuld, idet der foreligger Tal for, hvor meget
der kommer paa Markedet af hvert Aars Høst
af disse Varer i raa Form, og det kan heraf
beregnes, hvor meget der kommer til at staa til
Raadighed i den Form, hvori Varen vil indgaa
i Forbruget (brændt, raffineret, renset). Af Kaffe
er Aarets Høst c. 1 Mill. t; herfra gaar nogle
% til Svind og Saaning af ny Planter, og ved
Brændingen svinder Mængden 18 à 20 % i
Vægt, saaledes at Forbruget af brændt Kaffe
kan ansættes til c. 800000 t. Af Raasukker
produceres 15 à 20 Mill. t aarlig; heraf raffineres
en væsentlig Del, og hele Massen svinder
derved 5 à 10 %, inden den overgaar til Forbruget.
Verdensforbruget er af Kul 1000 Mill. t, af
Raajern 70—80 Mill. t, af Petroleum 45—50 Mill.
t. Der rejser sig naturligt en Række
Spørgsmaal om, hvordan det samlede Verdensforbrug
fordeler sig paa de enkelte Lande, ell. har
forandret sig med Tiden, og for Sammenligningens
Skyld beregner man da Forbruget pr Indb.
Skal man beregne Forbruget pr Land, maa
man dele hvert enkelt Lands Produktion
mellem dets eget Forbrug og dets Udførsel til
hvert enkelt fremmed Land. Ligeledes kan det
for mange Varer have sin Bet. at sondre
mellem forsk. Former for Forbrug: af Kul f. Eks.
til Drivkraft, til Gasfremstilling, til
Opvarmning; af Byg til Foder, til Brygning og
Brænding og til Formaling.
For et begrænset Omraade som Danmark har
F. for adskillige Varers Vedk. gode
Holdepunkter i Produktions-, Ind- og Udførselsstatistikken
m. v. Af flg. Oversigt fremgaar et Aars
Normalforbrug (1914 ell. 15) af en Række Varer,
der helt tilføres fra Udlandet, hvorfor
Forbruget kan beregnes af Handelsstatistikken., ell.
som tillige er Genstand for indenlandsk
Fremstilling, hvorfor Handelsstatistikken maa
suppleres med Tal fra Produktionsstatistikken
(Høststatistikken o. a.).
| Kød | 60—70 | Mill. | kg |
| Flæsk | 20 | — | - |
| Smør | 20—25 | — | - |
| Fedt | 5 | — | - |
| Margarine | 50 | — | - |
| Ost | 16 | — | - |
| Hvedemel | 160 | — | - |
| Rugmel | 250 | — | - |
| Havre-, Byg- og Boghvedegryn | 15 | — | - |
| Kartofler (til Spisning) | 350 | — | - |
| Kartoffelmel | 10 | — | - |
| Ris og Sago | 16 | — | - |
| Te | 1/2 | — | - |
| Tobak | 5 3/4 | — | - |
| Vin | 4 | — | l |
| Øl | 240 | — | - |
| Spiritus (à 100 %) | 13 | — | - |
| Kaffe og Surrogater | 18 | — | kg |
| Fodtøj af Læder | 2 1/2 | — | Par |
| Belysningspetroleum | 75 | — | kg |
| Benzin | 10 | — | - |
| Papir og Pap | 65 | — | - |
| Kul, til Jernbaner | 550 | — | - |
| Kul, til Gas- og Elektricitetsv. | 600 | — | - |
| Kul, til Opvarmning | 500 | — | - |
| Kul, til Industrien | 1350 | — | - |
| Kul, til Skibsbrug | 200 | — | - |
| Cement | 300 | — | - |
| Salt | 60 | — | - |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
