Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forbrydelse - Forbrydelse af Arveret - Forbrydelse af Embede - Forbryderasyler - Forbrydergalskab - forbryderiske Børn - Forbryderkolonier - Forbrydermennesket - Forbrænder - Forbrænding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maksimum. For dansk Ret har disse
Inddelinger ingen Interesse, hvorimod der her kan
sondres mellem de egentlige F. og de
blotte Forseelser af mindre graverende
Art, Sondringen har Bet., for saa vidt som de
sidste i processuel Henseende kan nøjes med
en mere summarisk Behandling end de egl.
F., og i materiel Henseende ofte vil være
underkastet andre strafferetlige Regler end F. i
snævrere Forstand, saaledes i Henseende til
Forsøgets Strafbarhed, Uagtsomhedens
Betydning, Gentagelsesvirkning, Strafarterne,
Straffens Virkninger, Strafskylds Forældelse m. m.
Da en skarp Sondring mellem F. og Forseelser
imidlertid ikke kan drages, og de nævnte
Forskelligheder i deres Behandling hyppig har en
ret vilkaarlig Karakter, kan der ikke bygges
stort paa den nævnte Inddeling; navnlig
overflødiggør Brugen af denne ikke den positive
Undersøgelse af hver Specialforbrydelse for sig.
— En særlig Gruppe inden for Forseelsernes
Ramme udgøres af de saakaldte
Politiforseelser (s. d.).
A. Gl.
Forbrydelse af Arveret, se arveløs.
Forbrydelse af Embede, se
Embedsfortabelse.
Forbryderasyler, Tilflugtssteder, hvor
løsladte Forbrydere i en kortere Tid forplejes,
indtil de faar lønnet Beskæftigelse. F. er ved
privat Initiativ oprettede i mange Byer i
England, Amerika og Tyskland, men har som Regel
ikke svaret til Øjemedet, at beskytte
Forbryderne mod af Nød straks at falde tilbage til
Forbrydelsen, idet de som oftest kun søges af
de slette Elementer, der her finder Paaskud for
Lediggang og Lejlighed til at stifte og forny
farlige Bekendtskaber. Fængselskongressen i Rom
(1885) udtalte sig derfor mod F., i hvis Sted
Arbejdsanvisningskontorer nu som oftest
benyttes. — I en anden Bet. benævnes F. saadanne
Anstalter, hvori løsladte Forbrydere skal
uddannes til Haandværkere, Landarbejdere o. l.
I Danmark er i de senere Aar af
Fængselsselskaberne oprettet enkelte saadanne Anstalter paa
Landet, og disse er støttet af de offentlige
Myndigheder, der ikke sjældent har fritaget
Forbrydere for Straf paa Betingelse af, at de
i et vist, ikke for kort Tidsrum tog Ophold paa
en saadan Anstalt (f. Eks. Anstalten Lyng i
Jylland) og udviste Flid og god Opførsel.
Resultaterne af denne Fremgangsmaade har i det
hele været tilfredsstillende. — Ikke at forveksle
med F. er Kriminalasyler (s. d.).
A. Gl.
Forbrydergalskab, Betegnelse for
Sindssygdomme og sjælelige Degenerationstilstande,
ved hvilke Tilbøjelighed til at begaa
Forbrydelser er et fremherskende Symptom; F. betegner
til Dels det samme, som man kalder moral
insanity.
K. H. K.
forbryderiske Børn, se Børn S. 438 ff. og
Tvangsopdragelse.
Forbryderkolonier, se Deportation og
Forbryderasyler.
Forbrydermennesket, se Lombroso.
Forbrænder, et Skud, der ikke straks ved
Hanens Nedslag gaar af, fordi Tændsatsen er
mangelfuld ell. den anvendte Krudtsort ikke
tilstrækkelig letantændelig. F. kan ogsaa
stamme fra, at Ammunitionen ved at henligge længe
er blevet fugtig. Man skelner mellem korte
F., der er uden væsentlig Bet. for Skytten, og
lange F., der generer meget under
Skydningen og medfører, at Ammunitionen maa
kasseres. — F. kan ogsaa undertiden stamme fra,
at Hanen ikke slaar med tilstrækkelig Kraft, at
Slagstiften er for kort ell. ikke rammer
Fænghætten centralt, ell. at denne sidste ikke er sat
tilstrækkelig dybt ned i sit Leje i Patronen.
Ved de nyere Militærgeværer forekommer F. nu
sjældent.
(E. P.). C. Q.
Forbrænding kaldes i al Alm. en kem.
Proces, i hvilken der deltager Luftarter, og som
ledsages af stærk Varmeudvikling,
Temperaturstigning og oftest Lysfænomener; Klor
»forbrænder« i Brint, Svovl, andre Metalloider og
en Del Metaller »forbrænder« i Klor o. s. v. I
snævrere Forstand forstaas ved F. de
kulstof- og brintholdige Stoffers Forening med Ilt, som
kendes fra F. af vore Brændsels- og
Belysningsmaterialer. — Den Temp., ved hvilken
et Stof bryder i Brand, kaldes dets
Antændelsestemperatur, der er stærkt
varierende fra Stof til Stof og afhængig af
Stoffets mek. Tilstand, af de ydre Betingelser
(Trykket, Omgivelsernes Temp.) og af
Tilstedeværelsen af Katalysatorer; ligger Stoffets
Antændelsestemperatur ved ell. under alm. Temp., siges
det at være selv antændeligt. Naar
Antændelsen af et Stof er sket, vil den ved
F. udviklede Varmemængde foraarsage en
Ophobning af Varme, derfor en
Temperaturstigning, indtil F.-Temperaturen. Men
omvendt vil et brændende Legeme slukkes, naar
det berøves saa megen Varme, at dets Temp.
synker under Antændelsestemperaturen;
glødende Kul slukkes, naar de spredes ud paa en
Metalplade, der afleder Varmen; Vand slukker
Ild, fordi det forbruger saa megen Varme til sin
Fordampning, at det brændende Legemes Temp.
synker under Antændelsestemperaturen;
bortledes Varmen fra en Flamme, idet der i denne
anbringes et fint Metaltraadsnet, vil dette
aflede Varmen saa stærkt, at Flammen ikke
kan fortsættes paa den anden Side af Nettet, og
herpaa beror Davy’s Sikkerhedslampe. —
Imidlertid vil der ogsaa under
Antændelsestemperaturen kunne foregaa en Iltning, en F.
af kulstof- og brintholdige Forbindelser, en
saakaldet langsom F., hvor
Reaktionshastigheden kun er ringe, og hvor der vel foregaar
en Varmeudvikling, men uden Lysfænomener;
en saadan langsom F. er den fysiol.
Aandedrætsproces (se Aandedræt), flere
Forraadnelsesprocesser og Formuldningsprocessen, der
indtræder med Dyr og Planter efter
Livsvirksomhedens Ophør.
Den ved F. af Vægtenheden af et Stof
udviklede Varmemængde, Stoffets F.-Varme, er
kun tilnærmelsesvis uafhængig af F.-Maaden,
idet den Energimængde, der udvikles ved
Processen, omsættes dels i Varme, dels i mek.
Arbejde; den til sidstnævnte medgaaede
Energimængde vil almindeligvis være ringe i Forhold
til den Mængde, der omsættes i Form af
Varme, men naar dog under visse
Foranstaltninger, som i Eksplosionsmotorer, betydelig Værdi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
