Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forbrugsstatistik - Forbrugssukker - Forbrydelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Under de som Følge af Krigen opstaaede
Ernæringsvanskeligheder og for de heroverfor
trufne Rationeringsforanstaltninger har F.
kunnet yde en værdifuld Vejledning og har faaet
en praktisk Bet. for hele Samfundsøkonomien i
mange Lande, som Ingen før vilde have
tiltænkt den, men som utvivlsomt vil tilskynde til
en videre Udvikling af den i Fremtiden. (Litt.:
»Statistisk Aarbog«, »Statistiske Meddelelser«, 4.
Rk., 6., og 11. Bd [Arbejderfamiliers Forbrug],
40. Bd [Husholdningsregnskaber]; »Stat. Efterr.«
1916 Nr 20; Dalhoff og Mackeprang,
»De bedrestillede Familiers Udgifter« [1906];
Povl Hejberg og Maria Bjørum,
»Danske Arbejderfamiliers Kost« [i
Maanedsskr. for Sundhedspleje, 1913 og 1914];
Beretninger fra Hindhede’s Kontor [1916];
Betænkning fra Udvalget af 4. Apr. 1917 om
Anvendelse og Fordeling af Høsten 1917 [1917];
G. Schnapper-Arndt, »Zur Theorie und
Geschichte der Privatwirtschaftsstatistik«; E.
Engel, »Lebenskosten belgischer
Arbeiterfamilien früher u. jetzt«; Cheysson og Toqué,
Cents budgets comparés [sidste 3 Afh. i Bulletin
de l’Institut international de Statistique, Bd V,
Bd IX og Bd XIII]; 6., 7. og 18. Annual report
of the Commissioner of Labor [Washington 1892,
1893 og 1904]; »Reichsarbeitsblatt«, Aarg. 1909,
2. Særhæfte [Berlin 1909]; Stephan Bauer,
»Die Konsumtion nach Sozialklassen«
[»Handwörterbuch der Staatswissenschaft«, 3. Udg., 6.
Bd]).
J. D.
Forbrugssukker, Konsumsukker,
Sukker, der i Modsætning til Raasukker er saa vidt
renset, at det uden yderligere Behandling kan
gaa over i Konsumen.
K. M.
Forbrydelse er det sproglige Udtryk for en
strafbar Handling. Oplysning om, hvilke
Handlinger der er strafbare, findes i de gældende
Straffelove (i videste Forstand), og for saa vidt
kan en nærmere Bestemmelse af Begrebet F.
kun gives ved en Opregning. En nærmere
Definition af Grænsen mellem det strafbare og det
ustrafbare kan dog opnaas, for saa vidt der kan
paavises visse Egenskaber, som enhver strafbar
Handling maa have i Modsætning til de
ustrafbare; kun er ikke alle Handlinger, der
besidder disse Egenskaber, strafbare, idet der
skyder sig en Del Vilkaarlighed ind i
Grænselinien mellem det strafbare og det ustrafbare
til Fordel for det sidste Omraade. Da al Straf
er til for at beskytte de menneskelige
Retsgoder mod Krænkelse af andre Mennesker, er
den første Forudsætning for en F. en saadan
Retskrænkelse ell. et Retsbrud, samt,
da ogsaa det strafbare Forsøg falder ind under
Begrebet, tillige Handlinger, der gaar ud paa at
fremme ell. hidføre et Retsbrud (om
Retsbruddets enkelte Bestanddele s. d.).
Da dernæst al Straf er rettet mod den
forbryderske Villie, kræver Begrebet yderligere, at
Retsbruddet skyldes en Villiesakt ɔ: en
Handling, i hvilken en saadan Ulydighed mod
Loven lægger sig for Dagen, som Straffen efter
sit Væsen forudsætter, (se
Tilregnelighed). Et tilregneligt Retsbrud er saaledes en
nødvendig Betingelse for F.’s Begreb.
Vanskeligheden ligger blot i, at ikke alle tilregnelige
Retsbrud er strafbare. De Forsøg, der har
været gjort paa her at skabe brugbare
Definitioner, der blot krævede en rigtig Subsumption i
det givne Tilfælde, er alle strandede (F. som
den absolutte Uret ell. som den i egl.
Forstand usædelige Uret ell. som den, der
krænker Retten i sin Substans, indeholder
et Oprør mod Almenvillien etc.).
Sagen er, at der ved Spørgsmaalet om, hvilke
tilregnelige Retsbrud Staten skal straffe, hvilke
ikke, gør sig en Række rent praktiske Hensyn
gældende, som ingen Stat kan se bort fra. Straf
kan synes Samfundet overflødig, fordi
andre Former for Retshaandhævelse er
tilstrækkelig virksomme. Saaledes vil
Skadeserstatningspligten f. Eks. ved de fleste
Krænkelser af formueretlige Forpligtelser være
tilstrækkelig baade til at skaffe den Forurettede
Fyldestgørelse og til at holde Tilbøjeligheden
til saadanne Krænkelser inden for rimelige
Grænser. I andre Tilfælde kan Straf være
utilraadelig, fordi dens Anvendelse kan
være forbunden med Ulemper, der overvejer
dens Fordele, saaledes ved mange smaa
Lovovertrædelser, ved uforsætlige (om end
tilregnelige) Krænkelser af Andres Følelser, ved mange
uagtsomme Handlinger, der ikke har medført
Retsforstyrrelser, m. fl. I slige Tilfælde vil
Misforholdet mellem den Skade, der er sket,
og Besværet med at sætte det hele
Straffeapparat i Gang være indlysende. I atter andre
Tilfælde kan Strafspørgsmaalet stille sig
problematisk, fordi den samme
Straffebestemmelse kan ramme ganske ligegyldige og højst
alvorlige F., og det kan da være naturligt at
lade den Forurettede selv have Raadighed over,
om Straf skal anvendes ell. ej, idet Straf
betinges af, at han begærer Sagen forfulgt
(betinget-offentlige F., f. Eks. Smaatyverier, visse
Bedragerier etc.) ell. endog selv paatager sig
den med Forfølgningen forbundne Ulejlighed
og Bekostning (private F., f. Eks.
Æresfornærmelser). Endelig kan Straf i mange Tilfælde
være uhensigtsmæssig, fordi en offentlig
Forfølgning kan skade den Forurettede mere,
end den gavner Samfundet, f. Eks. ved Hor,
visse Sædelighedsforbrydelser o. l. Disse og
lgn. Hensyn fører til, at der til F.’s Begreb
maa knyttes yderligere Betingelser end det
tilregnelige Retsbrud — Betingelser af relativ og
skønsmæssig Art, der kan sammenfattes i
Kravet om, at Samfundet efter den i
dette herskende Opfattelse maa
finde det nødvendigt og
forsvarligt at straffe det paagældende
tilregnelige Retsbrud. Kun da
foreligger en F., og selvsagt vil dette medføre, at
F.’s Begreb baade efter Tid og Sted vil stille
sig forskelligt.
Fra gl Tid har det været Skik under Hensyn
til, at F. i den ovenbestemte Bet. rummer
Retskrænkelser af saare forsk. Vægt og Bet.,
at inddele F.-Begrebet i Underafdelinger.
Herhen hører fr. Rets Tredeling: crimes, délits,
contraventions, tysk Rets: »Verbrechen,
Vergehen, Übertretungen« og til Dels eng. Rets:
treason, felony, misdemeanour, under Hensyn
til Straffens Størrelse ell. Strafferammernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
