Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ford, John - Fordampning - Fordampningsapparat - Fordampningsmaaling - Fordampningsvarme - Fordel - fordelende Midler - fordelende Urter - Fordeler - Fordeling - Fordeling, elektrisk - Fordelingsanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ford [↱få.əd], John, eng. dram. Forf.,
(1586—1639), kom som ung til London og studerede
Jura. 1606 optraadte han som Forf. med
Sørgedigtet Fame’s Memorial til Minde om den nylig
afdøde Charles Blunt, Jarl af Devonshire. Dels
ene, dels i Forening med andre Forf., f. Eks.
Dekker og Rowley (The Witch of Edmonton)
skrev han en Række Dramaer, af hvilke mange
hører til Tidens bedste. De bedst kendte af hans
egne Arbejder er: den hist. Tragedie Perkin
Warbeck samt de romantiske Tragedier ’Tis a
pity she is a Whore og The broken Heart. Disse
Arbejder viser F. som en tung og tungsindig
Skildrer af menneskelig Sorg og Ulykke; hans
Syn er mørkt, og han mangler ganske Humor.
Den nyeste Udg. af hans Værker er ved
Havelock Ellis i Mermaid Series (London 1888).
(Litt.: Swinburne, Essays and Studies
[1875]; C. Kalisch, »Shakespeares yngre
Samtidige og Efterfølgere« [Kbhvn 1890]).
(T. L.). I. O.
Fordampning, en Vædskes ell. et fast Stofs
Overgang til Luftform. Ved F. fjernes Stoffets
Molekyler stærkt fra hinanden og faar
sandsynligvis ogsaa deres Hastighed forøget;
følgelig maa der tilføres Stoffet Energi, for at det
skal kunne forvandles til Damp. Denne Energi
tages i Form af Varme fra Omgivelserne, f.
Eks. fra de Dele af det fordampende Stof, der
ikke endnu er blevne til Damp, og herved
kan frembringes en ofte meget stærk
Afkøling. Om et Stof skal fordampe ell. ikke,
afhænger af det Tryk, som dets Damp udøver
paa det, samt af Temperaturen. Jo højere
denne er, desto større Damptryk skal der til,
inden F. hører op. Se for øvrigt
Afdampning og Damp. Om Maaling af F.’s Størrelse,
se Fordampningsmaaling. Smlg. ogsaa
Dissociation.
K. S. K.
Fordampningsapparat, se Afdampning.
Fordampningsmaaling. For at kunne
maale den Hastighed, hvormed Vandet i Naturen
fordamper, benytter man i Meteorologien ret
forsk. Apparater (Atmometre). En F.
bestaar som Regel i at bestemme, hvor meget
Vand der i en vis Tid ved Fordampning
forsvinder fra en Arealenhed enten af en fri
Vandoverflade ell. af en fugtig Overflade. Da
Fordampningen er afhængig bl. a. af Temp. og
Vindforhold, har en Fordampningsmaalers
mere ell. mindre fri Opstilling saavel som dens
Omgivelser meget at sige, og Resultaterne fra
de forsk. Stationer er, selv om disse benytter
den samme Konstruktion af Maalere, derfor
ikke umiddelbart sammenlignelige.
Til F. kan man benytte større ell. mindre
Bassiner, hvori Vandstanden maales, medens
Nedbøren enten holdes borte ell. tages med i
Beregningen. Undertiden benyttes successive
Vejninger af en Kumme med Vand; Vægttabet
divideret med Overfladearealet af Vandet og
Tidsforløbet mellem Vejningerne angiver da
den fordampede Vandmængde i g pr
Arealenhed og Tidsenhed. I de Lande, hvor F.
foretages i større Udstrækning (paa mange
Stationer) — f. Eks. i fl. af Middelhavslandene —
benytter man som Regel til F. et i cm3 inddelt
og i den ene Ende lukket Glasrør, der, efter
at det er helt fyldt med Vand, og Aabningen
er dækket med en cirkulær Skive af Trækpapir,
vendes med Bunden opad og ophænges i denne
Stilling. Vandet i Glasrøret vil da stadig holde
Papirskiven fugtig, og efter som Vandet
fordamper fra Skiven, vil Vandet synke i Glasset,
der efterhaanden fyldes tilsvarende med Luft,
der suges ind ved Skiven og bobler op gennem
Vandet. Paa Inddelingen paa Glasset kan man
senere aflæse, hvor mange cm3 Vand der
saaledes er fordampet. Angivelser fra dette
Apparat egner sig naturligvis navnlig til
indbyrdes Sammenligninger, og giver ikke direkte
absolutte Værdier for Fordampningen.
Som Resultater af F. skal her eksempelvis
nævnes flg. Værdier for den gennemsnitlige
aarlige Fordampning, maalt i g pr cm2: London
38, Petrograd 30, Peking 97 og Alice Springs
258. Multipliceres disse Tal med 10, angiver de
den fordampede Vandmængde i mm (ligesom
dette benyttes ved Nedbørsmaalinger) ell. i l
pr m2.
D. la C.
Fordampningsvarme, se Damp.
Fordel, se Commodum.
fordelende Midler skal tjene til at bringe
en Hævelse, Svulst ell. Betændelse til at svinde
jævnt (fordele sig). Der haves saaledes i den
danske Farmakope »fordelende Urter«, men der
er ingen Grund til at antage, at de virker
anderledes end et varmt Omslag ell. simpel, tør
Varme (naar de bruges i en Krydderpose).
Lp. M.
fordelende Urter (Species resolventes) er
en Blanding af forsk. skaarne Blomster og
Urter, nemlig: Hyldeblomster 50 Dele,
Lavendel og Kamilleblomster 75 Dele af hver, Malurt,
vild Merian, Pebermynte og Melisse 200 Dele
af hver. F. benyttes hyppig som Omslag ved
Tandpine og reumatiske Lidelser.
E. K.
Fordeler, se Telefoncentraler.
Fordeling. Naar det paa en vis, af Loven
foreskreven Maade, i Alm. ved gentagne,
forgæves foretagne Indstævninger til en Ret (se
Forelæggelse), var konstateret, at
Sagsøgte ikke vilde efterkomme en ham over for
Sagsøgeren paahvilende Forpligtelse, som han
enten ikke benægtede ell. ikke kunde benægte,
fordi der forelaa et klart Søgsmaalsgrundlag,
sagdes der i den ældre danske Proces at
foreligge en F., og den Sagsøgte betegnedes som
fordelt Mand. Den Fordelte ifaldt en Bøde
af 3 Mark, maatte ikke optræde i Rettergang,
ikke afhænde sit Gods, ikke huses af nogen og
kunde — efter 1527 — ved Eksekution tvinges
til at betale. F. fandt kun Anvendelse over for
ikke adelige Personer, der ikke ejede fast
Ejendom paa Landet. Over for Adelige samt
Borgere og Bønder, der ejede saadan Ejendom,
anvendtes i St f. Æskning, der vel i
Princippet svarede til F., men adskilte sig fra den i
forsk. Enkeltheder, saaledes ved ikke at
medføre 3 Marks Bøder ell. Inhabilitet til at gaa i
Rette. F. og Æskning ophævedes ved Christian
V’s Danske Lov.
(Ludv. H.). P. J. J.
Fordeling, elektrisk, se
Dielektricitetskonstant og Elektrostatik.
Fordelingsanlæg betegner ved elektriske
Centraler det samlede System af Kabler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
