Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fordelingsanlæg - Fordelingsledningsnet - Fordelingsmaskiner - Fordelingsrum - Fordelingsskema - Fordelingstal - Fordelingstavle - fordelt - for de Vind - Fordicidia - Fordobling - Fordraaber - Fordrag - Fordring, se Obligationsret - Fordringshaver, se Obligationsret - Fordringsret, se Obligationsret - Fordæk - Fordøjelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Instrumenter, Afbrydere og Sikringsapparater, der
tjener til at føre den elektriske Energi fra
Generatorerne til de fra Centralen udgaaende
Ledninger (Fødeledningerne). Ved
Jævnstrømscentraler føres Maskinkablerne direkte
til Fordelingstavlen, der bærer
Afbrydere og Instrumenter for hver Maskine og gaar
igennem disse til de umiddelbart bag ved
Tavlen anbragte Samleskinner, hvorfra igen
føres de fra Centralen afgaaende
Fødeledninger, hvis Afbrydere, Instrumenter og
Sikringsapparater kan være anbragte paa samme Tavle
ell. paa en særlig Fødeledningstavle.
Ved Centraler for højspændt Vekselstrøm føres
saavel Maskinkablerne som Fødeledningerne
ikke til Fordelingstavlen, men til
Højspændingsrummet, der indeholder
Samleskinnerne samt de nødvendige Olieafbrydere,
Ledningsadskillere og Maaletransformatorer,
eventuelt Apparater for Overspændingsbeskyttelse.
Fordelingstavlen kommer da kun til at
indeholde de Instrumenter, der er tilsluttede
Maaletransformatorerne, samt
Manøvreapparater for Olieafbryderne og de til Maskinerne
hørende Reguleringsmodstande. Undertiden
samles de til den enkelte Generator hørende
Apparater paa en særlig Manøvresøjle.
Fordelingstavlen er oftest anbragt i selve
Maskinsalen, men kan dog (oftest ved
Vekselstrømscentraler) være anbragt i et særligt
Fordelingsrum ell. i en særlig
Fordelingsbygning, der da oftest tillige indeholder
Højspændingsrummene. Benævnelsen
Fordelingsrum anvendes dog ofte ved
Jævnstrømscentraler med særlige
Fødeledningstavler for det Rum, hvori disse er anbragte (se i
øvrigt elektriske Kraftstationer og
elektriske Understationer).
R. J. J.
Fordelingsledningsnet benævnes den Del
af et elektrisk Ledningsnet, hvortil de enkelte
Forbrugere er tilsluttede, og som modtager
Strømmen fra de fra Centralen udgaaende
Fødeledninger, der er forbundne til
Fordelingsnettet i Fødepunkterne (se
elektriske Ledningsnet).
R. J. J.
Fordelingsmaskiner, se
Influensmaskiner.
Fordelingsrum, se Fordelingsanlæg.
Fordelingsskema er en skematisk
Fremstilling af en Centrals samlede Fordelingsanlæg
(et F. er vist under »elektriske Kraftstationer«).
Fordelingstal kaldes den Valgkvotient,
hvormed ved Forholdstalsvalg de enkelte
Valggruppers (Partiers) Stemmetal deles for at udfinde,
hvor mange Repræsentanter der tilkommer hver
Valggruppe. Efter den rene Andræ’ske
Forholdstalsvalgmaade, saaledes som denne indførtes i
den foreløbige Valglov for Rigsraadet af 2. Oktbr
1855 § 22 og i Valgloven af 12. Juli 1867 § 82
ved Valgene af Landstingsmænd, fremkommer
F. derved, at det samlede Antal af afgivne
Stemmer deles med Antallet af de
Repræsentanter, der skal vælges, og det derved
fremkomne Forholdstal med Bortkastelse af Brøken
lægges til Grund for Valget. Er Stemmetallet 100,
og skal der vælges 10 Repræsentanter, er F.
altsaa 10, saaledes at hver Valggruppe opnaar
een Repræsentant for hver 10 Stemmer, den
raader over. Til F. kræves altsaa her fuld
Kvotient. I Valgloven 10. Maj 1915 nøjes man
derimod ved Valgene af Landstingsmænd med
den »tilstrækkelige Kvotient«, idet efter § 76
Antallet af Stemmesedlerne i Landstingskredsen
skal deles med een mere end Antallet af de
Landstingsmænd, der skal vælges for Kredsen,
og det derved fremkomne Forholdstal, forhøjet
til det paafølgende hele Tal, lægges da som F.
til Grund for Valget.
K. B.
Fordelingstavle, se Fordelingsanlæg.
fordelt, se Fordeling.
for de Vind [holl. fo.r-də-↱vent] (Søv.), at
sejle med Vinden agter — ell. næsten agter
ind.
H. E.
Fordicidia (lat.), Fest, der i Oldtiden fejredes
i Rom til Ære for Jordens Gudinde Tellus, og
ved hvilken man bad om et frugtbart Aar. Paa
Festdagen, 15. Apr., ofrede Kurierne en
drægtig Ko (forda), efter hvilket Offer Festen havde
Navn.
C. B.
Fordobling (bot.), ogsaa kaldet
dédoublement, er det Fænomen, at der i St f. eet Organ
optræder to; F. er ikke sjælden i Blomsten,
særlig bl. Støvbladene. De fordoblede Organer
er altid indbyrdes ens og staar altid ved Siden
af hinanden (lateral F.), f. Eks. Støvdragerne
hos Skræppe. I den vegetative Del af Planten
optræder F. kun som Misdannelse.
V. A. P.
Fordraaber, d. s. s. stærk Vinaand, nemlig
det først indvundne Destillat ved
Vinaandsfabrikationen. Betegnelsen er ved at gaa af
Brug.
E. K.
Fordrag, ældre Udtryk for Forlig,
Overenskomst, Traktat.
Fordring, se Obligationsret.
Fordringshaver, se Obligationsret.
Fordringsret, se Obligationsret.
Fordæk (Søv.) benævnes den Del af øverste
Dæk i et Skib, som ligger forude mellem
Fokkemasten og Forstævnen. Denne Del af Dækket
benævnes undertiden ogsaa Bakken.
H. P. C.
Fordøjelse. Alle levende Væsener optager,
omdanner og udskiller Stoffer, og ved den kem.
Omdannelse af den optagne Føde produceres
fri Energi (Varme og Arbejde), og
Organismernes egne Væv opbygges (se nærmere under
Stofskifte). Den kem. Omdannelse af den
optagne Føde foregaar successivt i fl. Trin.
De første Trin af Omdannelsesprocessen bestaar
i, at de optagne Fødemidler knuses mek. og
deres Stoffer undergaar en indledende kem.
Nedbrydning. Denne indledende Omdannelse
kaldes F. Den er ikke forbundet med noget
nævneværdigt Tab af kem. Energi
(Næringsværdi) af Fødemidlernes brugelige Stoffer, men
disse omdannes til lettere opløselige og
simplere sammensatte Substanser end de fortærede.
Hos de laveststaaende Organismer, f. Eks.
hos de eencellede (Amöber o. a.) optages
Føden af Cellen, og inde i denne foregaar saavel
de indledende Omdannelser af Føden
(intracellulær F.), som de senere indgribende kem.
Omdannelser (Stofskifte). Hos alle højere Dyr
foregaar F. i en F.-Kanal, der strækker sig som
et Rør gennem Dyret, med en Indgangsaabning
(Mund) og en Udgangsaabning (Gat). Denne
simple Form har F.-Kanalen f. Eks. hos mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
