Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foreningsfrihed - Forenings- og Sikkerhedsakten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skal dog, for at kunne blive bestaaende, inden
2 Uger anmelde sin Stiftelse og indlevere
Medlemsfortegnelse til Politiet samt ligeledes
anmelde Ændringer i Statutterne og Bestyrelsens
Sammensætning. I andre Lande indførtes alm.
F. derimod samtidig med de fri Forfatningers
Indførelse, saaledes i Belgien, hvor
Forfatningen af 1831 i Art. 20 udtalte: Belgierne har Ret
til at indgaa Foreninger; denne Rets Udøvelse
kan ikke hindres ved nogen forebyggende
Foranstaltning. Men selv, hvor saaledes alm. F.
indførtes, indbefattede denne dog ingen Steder
nogen Frihed til at indgaa Fagforeninger,
hvilke Foreninger tværtimod alle Vegne i Belgien
som i Schweiz og Holland, lige indtil langt ind
i 19. Aarh., betragtedes som ulovlige
Sammenslutninger. Og selv efter at disse Forbud alle
Vegne er bortfaldne, er det dog alle Vegne først
ved særlig Lovhjemmel, at de har opnaaet
Adgang til ved Registrering at blive anerkendte
som jur. Personer.
I Danmark-Norge fandtes der under
Enevælden ingen særlig Lovordning ang.
Foreningslivet, og da saaledes intet alm. Lovbud
krævede Regeringens Tilladelse til Foreningers
Stiftelse, antoges det, at Foreninger i Alm. frit
kunde stiftes og endog opnaa Retsevne som
jur. Personer uden Sanktion fra Regeringens
Side, for saa vidt ikke særlig Undtagelse var
gjort, ell. Foreningens Øjemed maatte anses for
lovstridigt. I første Henseende gjaldt en særlig
Regel m. H. t. Dannelsen af Klubber og lgn.
Selskaber iflg. Kabinetsordre 10. Maj 1780, og i
sidste Henseende erindres, at Indgaaelsen af
Foreninger, være sig af Mestre ell. Svende,
sigtende til at hæve Varepriserne ell.
Arbejdslønnen ell. til at afholde andre fra at arbejde iflg.
Lavsforordningerne af 1681 og 1800 var forbudt
og strafbar, hvilket sidste i øvrigt som foran
paavist kun var ganske i Overensstemmelse
med den alle Vegne i Samtiden herskende
nationaløkonomiske Opfattelse. Paa den anden
Side var det naturligvis en Selvfølge, at selv
om Foreninger i Alm. lovligt kunde indgaas
uden særlig Tilladelse, maatte det Offentlige
altid kunne føre Kontrol med, at de ikke foretog
sig noget ulovligt ell. for Almenheden skadeligt,
og at de i modsat Fald kunde opløses. Det
omtvistede var kun, om Regeringen efter et frit
Skøn kunde opløse Foreninger, ell. om Skønnet
over Foreningens Lovstridighed ell.
Skadelighed tilkom Domstolene. Den første og
utvivlsomt med Enevældens Statsskik bedst
stemmende Opfattelse, der blev hævdet af de
fornemste Retskyndige, navnlig Ørsted, men
bestredes af den roskildske Stænderforsamling
1840, blev fra Regeringens Side praktisk
hævdet ved det danske Kancellis Opløsning 22. Juli
1843 af det da nylig stiftede »skandinaviske
Samfund«, og da denne Foranstaltning blev
bifaldet ved kgl. Resolution, maatte Spørgsmaalet
dermed betragtes som afgjort. Samme Holdning
indtog Kancelliet 1844 over for »Selskabet for
Trykkefrihedens rette Brug«, og nogen Ret til
at søge Beskyttelse hos Domstolene mod
vilkaarlig Indskriden fra Øvrighedens Side
fandtes saaledes ikke under Enevælden. Heri blev
gjort Forandring ved Grl. 5. Juni 1849 § 92, jfr
Grl. 1866 § 87 og Grl. 5. Juni 1915 § 85, der
udtaler: Borgerne har Ret til uden foregaaende
Tilladelse at danne Foreninger i ethvert lovligt
Øjemed. Ingen Forening kan ophæves ved en
Regeringsforanstaltning. Dog kan en Forening
foreløbig forbydes, men der skal da straks
anlægges Sag imod den til dens Ophævelse.
Herved er altsaa Friheden til uden særlig Tilladelse
at indgaa Foreninger i lovligt Øjemed
grundlovsmæssigt fastslaaet, og Afgørelsen af
Spørgsmaalet om Foreningers Lovlighed henlagt til
Domstolene. Derimod er det stadig den alm.
Lovgivning, der afgør, om en Forenings
Øjemed er lovligt, idet her alene Grl.’s § 74 gør
den Indskrænkning, at religiøse Foreninger kun
kan forbydes, naar de lærer ell. foretager
noget, som strider mod Sædeligheden ell. den
offentlige Orden. De tidligere Forbud i
Lavsforordningerne 1681 og 1800 mod Dannelsen af
Foreninger, der har Hævelse af Pris- ell.
Lønningsniveauet ell. Strejker og Lockout til
Formaal, hvilke næppe i sig selv bortfaldt ved
Næringsloven af 1857, maa dog nu være
bortfaldne som uforenelige med hele den nyere
Tidsopfattelse og i hvert Fald som stridende
mod Loven om den faste Voldgiftsret af 12.
Apr. 1910. Derimod er det nu i den allernyeste
Tid ved Aktieloven af 1917 for at værne mod
Misbrug af Aktieselskabsformen bestemt, at et
Aktieselskab først ved behørig Anmeldelse og
Registrering opnaar Retsevne som jur. Person,
ligesom urigtige Angivelser straffes. Nedlægges
der i Henhold til Grl.’s § 85 Forbud mod en
Forening, er det dog i alle Tilfælde en
Betingelse for Forbudets Gyldighed, at det ufortøvet
forfølges ved Domstolene; i modsat Tilfælde
bortfalder det. Et sligt Forbud blev 1873
nedlagt mod »Den internationale Arbejderforening
for Danmark«; det stadfæstedes ved
Overretsdom af 2. Febr 1874. Siden den Tid haves intet
Eksempel derpaa.
Hverken den norske ell. den sv. Forfatning
har særlige Forskrifter vedrørende F., og det
har derfor heller ikke her nogen Sinde været
nødvendigt at indhente Regeringens Tilladelse
til at indgaa Foreninger.
Medens som anført Friheden til at indgaa
alm. Fagforeninger efterhaanden er blevet
anerkendt, har Lovgivningen og Domstolene i
den nyeste Tid i fl. Lande, navnlig i
Nordamerika, England og Frankrig, søgt at bekæmpe
Dannelsen af overmægtige for Samfundets
Velfærd farlige Kartel- og Trustsammenslutninger,
se herom Vinding Kruse, »Arbejdets og
Kapitalens Organisationer« (Kbhvn 1913).
K. B.
Forenings- og Sikkerhedsakten. F., hvis
officielle Navn er »Kungl. Majt.’s och Riksens
Ständers fastställda förenings- och
säkerhetsakt«, er en sv. Statsakt, dateret 21. Febr og 3.
Apr. 1789. Paa den stormende Rigsdag 1789 lod
Gustaf III F. gennemføre paa en halvvejs
revolutionær Maade; den blev dog aldrig formelt
vedtaget af Adelen. F., opsat i 9 Punkter,
indeholder Tillæg til og Ændring af
Regeringsformen af 1772. Dens Indhold er, at Kongen faar
hele den styrende Magt — iflg. F. opløste
Gustaf III Rigsraadet —, at Rigsdagen mister
Motionsretten, og at Skattebevillingsretten i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
