Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forenings- og Sikkerhedsakten - forensis - Forenza - Foresat - Foresit - Forest - Foresti, Jacopo Filippo - Forestilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
svævende Udtryk siges at tilkomme det sv. Folk
»sammen med Kongen«. De ufrelse Stænder
fik ved F. visse Fordele. Ved F. havde den
svenske Konge faaet en Magt, der grænsede til
Enevælde. F. var i Kraft indtil
Statsomvæltningen 1809. Den er tr. bl. a. i Hildebrand,
»Sveriges Regeringsformer 1634—1809« (Sthlm
1891).
A. S.
forensis (af lat. forum), retslig; bruges
ogsaa som Benævnelse paa Personer, der ejer
Grundejendom i et Land, hvis Undersaatter de
i øvrigt ikke er, saaledes at de kun, for saa vidt
Ejendommen angaar, er vedk. Stats Myndighed
undergivne (forenses).
E. T.
Forenza [fo↱ræntsa], By i Syditalien, Prov.
Potenza, ligger 33 km SØ. f. Melfi. (1911) 5500
Indb. F. driver Tilvirkning af Ost og Lærred.
H. P. S.
Foresat kaldes i Militærsproget den, der har
Befalingsret over andre, og disse kaldes da hans
Undergivne. Den F. har inden for sit
Kommandoomraade Ret til at befale alt, hvad der
uden at stride mod de gældende Love og
Bestemmelser efter hans Skøn under de givne
Omstændigheder bedst vil kunne fremme
Tjenestens Tarv. Den Chef, under hvis
umiddelbare Befaling en Krigsmand staar, kaldes
dennes nærmeste F.
B. P. B.
Foresit, et Mineral fra Elba, som i
Udseende og Sammensætning staar Desminen nær
(se Zeolitgruppens Mineraler).
(N. V. U.). O. B. B.
Forest [↱fårist], F. City, By i U. S. A.,
Stat Pennsylvania, ligger 35 km NØ. f. Scranton
paa højre Bred af Lackawanna samt ved
Banen fra Scranton til Lanesboro, (1910) 5750
Indb.
H. P. S.
Foresti [fo↱ræsti], Jacopo Filippo, ital.
Munk og Historieskriver, (1434—1520), hvis
betydeligste Arbejder er Supplementum
chronicorum orbis ab initio mundi ad annum 1485 (1485)
og De claris mulieribus christianis commentarius
(1497). — Antonio F., ital. Historieskriver og
Jesuit, (c. 1632—1700), skrev Mappamondo
storico ovvero descrizione di tutti gl’imperi del
mondo delle vite dei pontifici e dei fatti più
illustri dell’ antica e moderna istoria (6 Bd,
1690). Værket, der er den første større
Verdenshistorie, blev senere fortsat af fl. ital. Lærde
og fuldstændig udg. i 14 Bd (1745).
Kr. E.
Forestilling betegner efter alm. psykologisk
Sprogbrug en reproduceret Bevidsthedstilstand,
d. v. s. en ved en Sanseiagttagelse ell. en anden
F., derimod ikke ved en ydre Paavirkning
fremkaldt Tilstand. Ved Synet af en tom Skaal,
som man i Gaar saa fuld af Frugt, kan F. om
disse Frugter dukke op i Bevidstheden; Skaalen,
som virkelig ses, fremkalder en
Sanseiagttagelse, og denne vækker igen et Billede af
Frugterne, som bliver en Forestilling, netop fordi de
i Øjeblikket ikke sanses. Denne F. kan saa igen
vække en ny F., f. Eks. Billedet af en bestemt
Person, der i Gaar spiste af Frugten; i saa
Fald er den ene F. altsaa fremkaldt af en
anden. For at en F. overhovedet skal kunne
opstaa, er det en nødvendig Betingelse, at
Bevidsthedstilstanden enten som Helhed ell. i sine
enkelte Dele tidligere er fremkommet som
Sanseiagttagelse; der foreligger ingen som helst
Erfaringer, der tyder paa, at et Menneske
skulde kunne danne sig F. om noget, der ikke
helt ell. delvis tidligere er sanset. En
Farveblind, er f. Eks. ganske ude af Stand til at
forestille sig, hvorledes de Farver ser ud, som han
ikke kan sanse, og selv de mest fantastiske F.
er kun sammenstykkede af tidligere
Sanseiagttagelser. Ved den væsentlige Forskel i Maaden,
paa hvilken en Sanseiagttagelse og en F.
fremkaldes, er man i Alm. i Stand til at skelne
dem fra hinanden. Thi Iagttagelsen, som
fremkaldes ved selve Tingen, den ydre
Sansepaavirkning, paatrænger sig, er »stædig«, saa at
den vanskelig bringes til at ophøre; derimod
kræver det altid en Anstrengelse at fastholde
en F. i længere Tid. I Undtagelsestilfælde kan
en F. blive stædig ligesom Iagttagelsen, men
saa kan den heller ikke adskilles fra denne;
saadanne Tilstande kaldes Hallucinationer.
Det er dog ikke alle F., der kan siges at være
ligefrem reproducerede Iagttagelser. Foruden
disse, de konkrete F., som angaar Tingene
og deres sanselige Egenskaber, gives der en
stor Mængde F., de abstrakte, til hvilke
der ikke umiddelbart svarer bestemte
Sansninger. Hastighed f. Eks. kan ikke ligefrem sanses,
men man kan se, at Legemer bevæger sig, og
at de i en vis Tid kan tilbagelægge forskellige
Vejlængder; disse Erfaringer udtrykker man
ved at tilskrive Bevægelser forsk. Hastighed.
Ordlyden, der er en konkret F., bliver
Repræsentant for den abstrakte F. om en i en
Tidsenhed tilbagelagt Vejlængde, og Ordet forstaas
kun, saafremt det kan reproducere Definitionen
med de dertil knyttede Erfaringer. Paa lgn.
Maade forholder det sig med alle andre
abstrakte F.; kun er det ofte først gennem fl.
Mellemled, at Ordet, den konkrete Repræsentant,
reproducerer de Sansninger, der er det
erfaringsmæssige Grundlag for den abstrakte F.
Hvad de konkrete F. angaar, er deres
Beskaffenhed i ikke ringe Grad individuel forsk. Hos
nogle Mennesker er Forskellen mellem F. og
den tilsvarende Sanseiagttagelse ret ringe, idet
F. i det væsentlige bestaar af de samme
Fornemmelser som Iagttagelsen, kun svagere og
mindre klare; saaledes kan f. Eks. F. om et
Æble hos disse Mennesker træde frem som et
farvet Billede, ledsaget af saa tydelige
Smagsfornemmelser, at Tænderne ligefrem løber i
Vand. Naar F. paa denne Maade ligner
Iagttagelsen, kaldes den et Erindringsbillede. Der
gives dog ogsaa mange Mennesker, som ikke
har tydelige Erindringsbilleder; F. er i saa Fald
ikke et Billede af, men et Symbol paa Tingen,
idet dens Indhold nærmest er Ord, hvorved
Forskellen mellem de konkrete og de abstrakte
F. bliver stærkt udvisket. Men selv naar
tydelige Erindringsbilleder forekommer, er disse
ingenlunde altid af samme Art hos forskellige
Individer. Man skelner sædvanlig mellem tre
forsk. Forestillingstyper, idet det hos
nogle Mennesker (de visuelle) er
Synsbilleder, hos andre (de auditive) derimod
Lydbilleder, og hos atter andre (de motoriske)
Bevægelsesbilleder, som er fremherskende. Dog
har det vist sig, at et givet Individ ikke i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
