Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forestilling - Forestilling (jur.) - Forestillingstype - Foreteelse - Forevisningsfrist - Forey, Élie Frédéric - Forez - Forez Bjergene - Forfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alm. kan henregnes til en enkelt af disse Typer;
man kan være visuel paa eet Omraade, auditiv
ell. motorisk paa et andet, og ikke sjældent er
visse F., f. Eks. Tal og Bogstaver, tilmed af
blandet Art, idet der ved Siden af Synsbilleder
optræder Lyd- og Bevægelsesbilleder. Jo flere
forskelligartede Momenter en F. indeholder,
desto utydeligere bliver som oftest hvert enkelt af
disse, og saaledes bliver det forstaaeligt, at
nogle Mennesker overhovedet ikke har tydelige
Erindringsbilleder; disse opstilles gerne som en
særlig Type, den indifferente. (Litt.:
Lehmann, »Grundzüge der
Psychophysiologie« [Leipzig 1912]; Meumann, »Abriss der
experimentellen Pädagogik« [Leipzig 1914]).
Alfr. L.
Forestilling (jur.). Saaledes benævnes
undertiden i admin. Forhold Indstillinger og
Forslag, der fremsættes over for overordnet
Autoritet. Efter strengere Sprogbrug benyttes
Udtrykket at nedlægge en F. dog kun m. H. t. de
Indstillinger, som Ministrene fremsætter over
for Kongen, f. Eks. ang. Udfærdigelse af kgl.
Resolutioner, Embedsudnævnelser,
Benaadninger o. a. Akter, hvortil Kongens Underskrift
udfordres.
K. Hch.
Forestillingstype, se Forestilling.
Foreteelse er et Ord, man har søgt at
indføre i Stedet for Ordet Fænomen.
Edg. R.
Forevisningsfrist. En Veksel skal i visse
Tilfælde inden en vis Frist forevises til Accept
ell. til Betaling. Efter nordisk Vekselret behøver
en Veksel ikke at forevises til Accept, med
mindre det er en domicilieret Veksel ɔ: lyder
paa Betaling et andet Sted end der, hvor
Trassaten bor, ell. den lyder paa Betaling efter
Sigt (se Accept). I det første Tilfælde skal
den forevises Trassaten inden Forfaldsdag, for
at han kan tilføje paa Vekselen, ved hvem han
vil erlægge Betalingen paa det andet Sted. I
det andet Tilfælde skal Vekselen forevises inden
den Tid, som maatte være foreskrevet i
Vekselens Tekst, ell. i Mangel af saadan Forskrift
inden 6 Maaneder fra Udstedelsesdagen, hvis
den er trukket fra ell. paa noget Sted i Europa
med Undtagelse af Island og Færøerne, og
ellers inden 1 Aar.
Samme F. som i sidste Tilfælde gælder, naar
en Veksel lyder paa Betaling ved Sigt, idet den
da skal forevises til Betaling inden Udløbet af
den nævnte Termin. I alle de nævnte Tilfælde
bevirker Forsømmelse af den angivne Frist, at
Vekselretten mod Trassaten og Endossenterne
tabes.
K. B.
Forey [få↱ræ], Élie Frédéric, fr.
Marskal, f. i Paris 5. Jan. 1804, d. smst. 20. Juni
1872. Efter at have gennemgaaet Militærskolen
i St Cyr udnævntes han til Løjtnant 1824. Han
deltog 1830 i Ekspeditionen til Algier, hvor han
næsten uafbrudt forrettede Tjeneste i 14 Aar.
1835 udnævntes han til Kaptajn, udmærkede sig
ved Médéah, ved Tilbagetoget fra Constantine
1836 og i Affæren ved Portes de Fer 1839. For
sine Fortjenester i Krigen forfremmedes han
1840 til Bataillonschef, og han vendte 1844
tilbage til Frankrig som Oberst. Ved Cavaignac’s
Protektion blev han efter Februarrevolutionen
Brigadegeneral, støttede imidlertid med Iver
Statskuppet 2. Decbr 1851, idet han med stor
Strenghed undertrykkede Borgernes Modstand
paa Paris’ Bulevarder, og forfremmedes 1852 til
Divisionsgeneral. Under Krim-Krigen holdt han
først Piræus besat og kæmpede senere ved
Sevastopol, hvorfra han kaldtes tilbage p. Gr. a.
Stridigheder med Canrobert. 1859 kastede han i
Spidsen for sin Division den østerr. Avantgarde
ved Montebello og stormede ved Solferino det
østerr. Centrum. Ved Felttogets Slutn. blev han
Senator og sendtes Sommeren 1862 med en
Ekspedition til Meksiko. Under betydelige
Vanskeligheder trængte han ind i det Indre af Landet,
erobrede Puebla og holdt derefter sit Indtog i
Hovedstaden. Efter at have indsat en
provisorisk Regering overgav han Kommandoen til
Bazaine, vendte tilbage til Frankrig og belønnedes
med Marskalsstaven 1863. Han fik nu
Kommandoen over 2. Korps i Lille og blev 1867
Kommandant i Lejren ved Châlons. Kort før
Udbrudet af den fr.-tyske Krig sendtes han som
Gesandt til Rusland, hvor han under Krigen
søgte at bevæge dette Land til at gribe ind til
Fordel for Frankrig.
B. P. B.
Forez [få↱re], tidligere Grevskab og Prov. i
det østlige Frankrig, som 1521 kom ind under
Kronen og 1790 for største Delen blev lagt til
Dept Loire (den nordlige Del), medens mindre
Dele lagdes til Dept. Haute-Loire og Rhône.
Landskabet opfyldes for det meste af Forez
Bjergene.
G. Ht.
Forez Bjergene [få↱re] kaldes en Del af
det fr. Centralplateau, mellem Floderne Loire
og Allier, paa Grænsen af Dept Loire og
Puy-de-Dôme. De fremtræder som en ret stejl
Bjergkæde med en Gennemsnitshøjde af 1000 m; det
højeste Punkt er Pierre-sur-Haute, 1640 m, NV.
f. Montbrison. Hovedkæden bestaar af Granit,
overalt gennembrudt af vulkanske Lag, og er
stærkt bevokset (Fyr og Birk); Sidekæderne er
for det meste nøgne; Affaldene er godt dyrkede
og har gode Græsgange. Paa Mineraler er disse
Bjerge ikke rige. Over Hovedkæden gaar
Jernbanen fra Clermont til St.-Étienne. Mod N.
fortsættes F.-B. i de lavere Bois-Noirs, hvis
højeste Punkt er Puy-de-Montoncel, 1292 m, og
Montagnes de la Madelaine (Bois de
l’Assise, 1165 m).
G. Ht.
Forfald. Om »lovligt F.« tales der i
Retssproget, naar nogen, hvem ellers en retlig
Mødepligt vilde paahvile, har en af Retsordenen
anerkendt Grund til Udeblivelse. Lovgivningen
indeholder dog ikke nogen alm. Definition af
Begrebet og kan heller ikke indeholde en
saadan, da det, der kan være at anse som lovligt F.
i een Art retlige Forhold, ikke behøver at være
det i andre. I civilprocessuelle Forhold gælder
efter dansk Ret egl. kun »notoriske« Hindringer
(større Trafikstandsninger o. l.) som lovligt F.
for en Part; i øvrigt maa den Part, der er
forhindret fra selv at møde, sørge for at lade
møde for sig ell. tage Skade for Hjemgæld.
Ved Forligskommissionerne, for hvilke den
Indklagede som Regel skal møde personlig, gælder
efter Pl. 30. Oktbr 1798 som lovligt F., at det
»enten formedelst Sygdom ikke har været ham
mueligt at møde eller og, at han har befundet
sig i saadanne Omstændigheder, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
