Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forfalskning (Efter Strfl.) - Forfang - Forfang (Retssprog) - Forfangenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Levnedsmidler ell. underkaster
fordærvede Levnedsmidler en Behandling, der er
beregnet paa at skjule deres fordærvede Tilstand,
samt den, som i svigagtig Hensigt falholder
Levnedsmidler, om hvilke han véd, at de er
undergaaet nogen af de ovenn. Behandlinger.
Er F. af ringe Bet., kan Straffen dog sættes
lavere. L. af 1910 § 6 fastsætter derhos
Bødestraf for den, der uden svigagtig Hensigt, men
dog vidende om, at et Stof er undergaaet
nogen af de nævnte Behandlinger, falholder det
som Levnedsmiddel, uden at dets særlige
Beskaffenhed paa utvetydig og klar Maade er
angivet paa Stoffet selv ell. paa, dets Etikette
ell. Indpakning samt paa den eventuelt udstedte
Faktura.
Ved Siden af disse alm. Straffebestemmelser
indeholder dansk Lovgivning en Række særlige
Regler ang. F.
Saaledes bemyndiger L. af 1910
Justitsministeriet til at slutte Overenskomst med et ell. fl.
Laboratorier om at foretage Undersøgelse af
Levnedsmidler m. m., der indsendes af
Domstole, Politi ell. Sundhedsmyndigheder. Som
andre herhenhørende Bestemmelser kan nævnes:
L. (Nr. 55) af 5. Apr. 1888 om Stempling af
Guld- og Sølvarbejder, L. (Nr. 64) af 26. Marts
1898 om Handel med Gødnings- og Foderstoffer,
L. (Nr 125) af 14. Apr. 1905 om Forbud mod
Anvendelse af kunstige Sødestoffer, L. (Nr 92) af 19.
Apr. 1907 om Tilvirkning og Forhandling af
Margarine m. m., L. (Nr 129) af 12. Apr. 1911 om
Handel med Smør og fremmede
Landbrugsprodukter m. m., L. (Nr 137) af 8. Juni l9l2
om Straf for Brug af urigtig
Varebetegnelse m. m., Anrd. (Nr 161) af 10.
Juni 1913 om, hvad der maa falholdes som Vin
og Spirituosa, og Anrd. (Nr 162) af s. D. om
Forbud mod Tilsætning af Farvnings- og
Konserveringsstoffer til Levnedsmidler, der er
bestemte til Falholdelse. Jfr endvidere
Straffebestemmelserne i Strfl.’s § 278 om
Omsætningsfalsk, begaaet ved Misbrug af Stempler og
Mærker, samt Varemærkelovgivningen og
Lovgivningen ang. Kødkontrol.
E. T.
Den norske Straffelov af 1902 har i § 362
Strafbestemmelser mod at frembyde
Næringsmidler, der er eftergjorte ell. forringede i Værdi,
til Salgs som ægte og uforfalskede, samt mod
at forfærdige saadanne Næringsmidler i den
Hensigt at frembyde dem til Salgs. Smlg. § 363,
som vil ramme den retsstridige Adfærd, der
bestaar i, at Køberen ledes bag Lyset m. H. t.
Varens Art ell. Beskaffenhed ved urigtige
Angivelser ell. lgn., uden at Varen gives et
Udseende, beregnet paa at skaffe disse Tiltro.
K. Ø.
Forfang kaldes det Stykke af Medesnoren,
der bærer Krogen. Opgaven med den er at
holde Fisken i Uvidenhed om Krogens
Ophængning i Snøren. Silketraad, omvundet med fin
Metaltraad (Gimp), tynd Messingtraad og
Fishgut er de almindeligst anvendte
Forfangstraade; især har Fishgut faaet stor
Anvendelse p. Gr. a. dets Finhed sammen med
dets Styrke samt det næsten vandklare
Udseende. Dette Stof har i øvrigt ogsaa faaet en
stor Anvendelse i Kirurgien som Traad til
Syning; det forhandles ogsaa under Navnene
Fil de Florence, Crin de Florence, F.,
Silkwormgut og præpareres paa den Maade, at
Silkeormen lige før Forpupningen dræbes, og efter
6 à 8 Timers Behandling i stærk Eddike rives
den forsigtig over; den indeholder to saakaldte
Tarme (i Virkeligheden er det Materialet til
Silketraadene, der skulde have været spundne).
Disse smaa Genstande trækkes lange, vaskes og
tørres, hvorefter de sorteres i Bundter efter
Tykkelsen og gaar saaledes i Handelen. De
udmærker sig ved deres store Styrke og
Glathed. (Se tillige Lystfiskeri).
E. A. T.
Forfang betyder i det ældre Retssprog
Afbræk, Hindring, se D. L. 3—13—6, 25.
P. J. J.
Forfangenhed er Betegnelsen for to i Væsen
og Natur ganske forsk. Lidelser, som kun har
det til fælles, at de foraarsager en fangen ɔ:
en hemmet, indskrænket Bevægelse hos de
angrebne Dyr.
F. hos Hesten bestaar i en overfladisk,
ikke infektiøs Betændelse i Pio vens Læderhud
(Pododermatis superficialis) med Udsvedning
(serøst Ekssudat) i det dybeste Overhudslag
(Slimlaget, Rete Malpighii. Se Hud og Hov).
Derved udvikler der sig en mere ell mindre
fuldstændig Adskillelse mellem Hornkapselen og
Læderhudens Blade og Papiller, ved hvilke
Hovbenet er ligesom ophængt i Hoven. Den direkte
Følge heraf er en Sænkning af Hovbenet, som
tillige p. Gr. a. Trækket gennem den
dybe Bøjesene drejes med Spidsen noget
bagtil. Løsningen mellem Hud- og Hornblade
kan gaa saa vidt, at Hovkapselen ligefrem
falder af. — Lidelsen opstaar i Reglen pludselig
efter Forkølelse ell. Overanstrengelse af Hesten
(vedholdende hurtigt Løb paa haard Bund,
stenlagte Veje og Gader), men Sygdommen kan
ogsaa udvikle sig ved for stærk Fodring
(Overfodring), navnlig naar Føden er meget
æggehviderig. I Overensstemmelse med denne sidste
Erfaring kaldte de gl. Grækere Lidelsen for
Bygsyge κριθίασις af κριθή, Byg (som i
Sydeuropa og Orienten bruges meget som
Hestefoder), og Romerne overs. Ordet ved hordeatio
(af hordeum, Byg). I Norden og hele
Mellemeuropa anses for øvrigt Rug og navnlig
Rugbrød for farligere i saa Henseende end Byg.
Under saadanne Omstændigheder, hvor
Sygdommen fremkaldes ved Overfodring, optræder
Koliktilfælde o. a. Digestionsforstyrrelser tit som
Forløbere. Meget fede og svære Heste, ligesom
Heste med flade Hove med løse Vægge er
særlig disponerede. I Alm. lider kun Forhovene,
sjældnere alle 4 Ben, og ganske undtagelsesvis
en enkelt Hov ell. Baghovene alene. Som alle
Betændelsesprocesser inden for den
ueftergivelige Hornkapsel er F. en meget smertefuld
Lidelse. Den angrebne Hest undgaar derfor saa
vidt muligt at bevæge sig; den søger at kaste
saa meget som muligt af Legemets Vægt over
paa de ikke angrebne Bagben ved at stille disse
helt ind under Kroppen, samtidig med, at
Forbenene strækkes frem, og denne højst
ejendommelige Stilling bevares, naar Hesten tvinges til
at bevæge sig fremad. Den gaar med ganske
korte Skridt, og ved at sætte Dragterne først
til Jorden søger den at skaane Hovens
Taastykke, hvor Smertefornemmelserne er stærkest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
