Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forfangenhed - Forfar - forfare - Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smerteytringerne bliver særlig fremtrædende,
naar Hesten skal rykke tilbage ell. dreje til
Side. I meget heftige Tilfælde staar Hesten som
naglet til Stedet; den tør end ikke lægge sig,
og naar den endelig udmattet og forpint kaster
sig ned, er det næsten ikke muligt at faa den
paa Benene igen. Hovene er varme og ømme
for Tryk (med Visitértangen), og paa Piben
føles Mellemfodspulsaaren banke (Pulsation)
stærkere end sædvanligt. Lidelsen er i Reglen
ledsaget af en moderat Feber (39—40°), men
mærkelig nok er Appetitten, selv hos temmelig
haardt angrebne Heste, god. Hvis Hesten
kommer tidlig under Behandling (Aareladning,
Afføringsmidler, kolde Omslag paa Hovene,
Afledningsmidler paa Huden oven for Kronerne,
Svedekure, sparsom Diæt o. s. v.), lader
Lidelsen sig som oftest kurere; men sker dette ikke,
ell. angribes Hesten gentagne Gange efter
hinanden, udvikler der sig en kronisk F., som
p. Gr. a. Lejeforandringen af Hovbenet fører til
Dannelsen af en forfangen Hov
(Knoldhov) med fremadbøjet, ringet Hornvæg, høje
Dragter, bred, »hvid Linie« og nedadhvælvet
Saal. I saadanne Tilfælde er en fuldstændig
Helbredelse ikke længere mulig, men ved en
fornuftig Beskæring af Hoven og et
hensigtsmæssigt Beslag (stærkt hulslaaet Ringsko, rejst
i Taaen uden at ligge til der og uden Hager)
kan Hesten holdes arbejdsdygtig, i hvert
Tilfælde til langsomt Træk paa blød Bund
(Markarbejde). Undertiden kan Lidelsen tage en
dødelig Udgang, idet der ved Gennembrud
(Gennemslidning) af Hornsaalen opstaar en
Forbulning i Hoven med Brand (Nekrose) i
Læderhuden og Blodforgiftning (Septikæmi
ell. Pyæmi).
Man taler ogsaa om F. hos Kvæget og mener
dermed en ejendommelig godartet
Betændelsestilstand med (serøs) Udsvedning og Ansamling
i Haseledene og Bøjesenernes nederste
Seneskeder. Lidelsen kan optræde selvstændig og
antages da at være fremkaldt ved Forkølelse
(reumatisk F.); men som oftest udvikler
F. sig under Forløbet af en Yverbetændelse ell.
Børbetændelse (metastatisk F.).
Sygdommen indledes af en moderat Feber (39,5—40°)
og viser sig ved, at de angrebne Dyr temmelig
pludselig ytrer Tegn til Smerte i Benene. De
ligger meget, har ondt ved at rejse sig, og naar
de staar, løfter de Benene skiftevis og vil nødig
Hytte sig i Spiltovet. Haseledene og Regionen
omkr. Kodeledene er Sædet for en varm og øm
Hævelse, som hidrører dels fra en forøget
Ansamling i selve Ledkapslerne og Seneskederne,
dels fra en vattersottig Tilstand (Ødem) i
Bindevævet omkr. disse Organer. Som ovf. nævnt er
Lidelsen imidlertid af godartet Natur. Ved en
passende Behandling (spirituøse Indgnidninger,
Massage, Omvikling med uldne Bind) vil
Betændelsen i Reglen være hævet i Løbet af en Uges
Tid.
G. S.
Forfar [↱få-əfaəj eller Angus, Shire i det
østlige Skotland, begrænses af Nordsøen, Firth
of Tay og Shirerne Perth, Aberdeen og
Kincardine, 2306 km2 med (1911) 281415 Indb. Efter
sine Terrainforhold falder Shiret i 4 Dele: mod
N. Braes of Angus, et ufrugtbart, med
Heder og Mosestrækninger dækket Bjergland
(hørende til Grampion-Bjergene), men
gennemskaaret af maleriske, frugtbare Dale; derefter
det bølgeformede, velvandede, men ikke
synderlig frugtbare Strathmore; mod S. de af
Sandsten bestaaende Højder Sidlaw Hills,
og endelig en flad, frugtbar Kyststrækning, der
indtager omtr. 550 km2. Af de talrige Floder
er ingen sejlbare; de vigtigste er Isla, North
Esk og South Esk. Bl. de mange smaa Søer
kan nævnes Loch of F. og Loch Lee. Agerbrug
og Kvægavl er Hovederhvervsgrene; Industri
(Jute og Lærred) og Havfiskeri er ogsaa vigtige
Næringsveje. Hovedstaden F. i
Strathmore-Dalen. Knudepunkt paa den kaledoniske Jernbane,
er en meget gl og ret stillestaaende By; (1911)
10849 Indb.
G. Ht.
forfare (Søv.), flytte, f. Eks. f. en Trosse
ɔ: flytte den fra en Pæl til en anden paa det
Bolværk, ved hvilket Skibet er fortøjet; f. en
Talje ɔ: flytte den længere frem paa det Tov,
paa hvilket Taljen er gjort fast, og som der
hales af.
H. E.
Forfatning. Ved en Stats F. forstaas de
øverste Regler for Statens Ordning og Styrelse.
Enhver Stat, der ikke er opløst i Anarki, maa
have en F., hvorimod det ikke er nødvendigt, at
denne skal foreligge fastsat i en enkelt skrevet L.
I ældre Tider hvilede Statens F. mest paa
uskreven Sædvaneret og kun for en mindre Del
paa skrevne Retsnormer (Haandfæstninger og
specielle Love). Dette er endnu Tilfældet i
England, hvor der vel findes adskillige
specielle Forfatningsbestemmelser, af hvilke nogle,
som Magna Charta og Bill of Rights, endnu
stadig betragtes som Grundpiller for Englands F.,
men hvor denne stadig i det væsentlige bygger
paa uskreven Ret.
I Nutiden vil Statens F. dog næsten altid
være fastsat i en enkelt bestemt Lov, og denne
Lov betegnes da ogsaa selv som Statens F. (F.
i formel Forstand). P. Gr. a. sin grundlæggende
Bet. for hele Statens Tilværelse betegnes denne
F. ogsaa ofte som en Grundlov, men i Alm.
bruges denne Betegnelse dog kun om saadanne
Forfatningslove, der ved særlige Bestemmelser
er beskyttede mod vilkaarlig Forandring og
derved ogsaa formelt fremtræder som Love af
en højere Rang end alm. Love.
De skrevne Forfatninger i moderne Forstand
stammer særlig fra Amerika, hvor de eng.
Kolonier fik deres F. fastsat i Frihedsbreve
(Charters), givne af den eng. Regering, hvilken F.
derfor som givet af hele Rigets øverste
Myndighed maatte staa som den øverste Lov i
Landet over alle de af Kolonien selv givne Love.
I disse Charters var Koloniernes Regeringsstyre
nærmere bestemt: to lovgivende Kamre, en
Guvernør og uafhængige Domstole, og da
Kolonierne ved Uafhængighedserklæringen
forvandlede sig til fri Stater, gav de sig selv ny skrevne
Forfatninger af ganske lgn. Karakter. Da
senere Fristaterne sluttede sig sammen til en
Forbundsstat, fulgte de 1787 dette Eksempel og
vedtog en skrevet F. med Gyldighed over
alle de enkelte Staters Love. Fra Amerika
overførtes denne Skik at vedtage en særlig skreven
F. ved den fr. Revolution til Europa. Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
