Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forindien - Foring - Forio - foris positi - Forissestilling - forjynget - forjættede Land - Fork - Forkalkning - Forkalkning - Forkalkning - Forkammer - Forkastning - Forkatun - Forkel - Forkim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
of India</i> [London 1901]; Webber, The
Forests of Upper India and their Inhabitants
[London 1902]; Newcombe, Village, Town and
Jungle Life in India [Edinburgh 1905]; Risley,
The people of India [London 1908]; Murray,
Handbook for Travellers in India, Ceylon and
Burma [London 1911]; Wegener, »Das
heutige Indien« [Berlin 1912]).
M. V.
Foring (Søv.) ell. Garnering kaldes den
indre Klædning af Træplanker, som anbringes
i Lasterne paa et Skib.
H. P. C.
Forio, Hovedbyen paa den ital. Ø Ischia,
Prov. Napoli, ligger paa Øens Vestside. (1911)
5600 Indb. P. Gr. a. sin smukke Beliggenhed
besøges den meget af Turister. F., der 1883
blev omtr. ødelagt ved Jordskælv, driver Avl af
Vin, Frugt, og Oliven.
H. P. S.
foris positi (lat.: »de uden for Døren
stillede«), af Kirken bandlyste.
Forissestilling, se Fosterleje.
forjynget (tysk Haandværkerudtryk) kaldes
navnlig en Maskindel af Metal ell. Træ, hvis
ene Dimension er aftagende, i Arkitekturen en
Søjle ell. Pille, som bliver tyndere opefter.
F. W.
forjættede Land, Betegnelse for Kana’ans
Land, fordi det var det Land, som var blevet
»tilsvoret Israelitternes Fædre« af deres Gud.
J. P.
Fork er en Gaffel med 2 ell. 3 25—35 cm
lange Grene af Jern ell. Staal og et c. 2 m langt
Skaft af stærkt, sejgt Træ, hyppigst Asketræ.
Tidligere benyttedes hjemmesmedede F. ell.
naturlig voksende Gren-F. — Tveger; nu bruges
næsten udelukkende de bekvemme, lette,
amerikanske F., hvis Staalgrene viser et ovalt, paa
Højkant stillet Tværsnit. Disse F. har fornøden
Styrke, skønt de kun vejer c. 1 1/2 kg. Til
almindelige Arbejder ved Flytning af bunden Sæd,
langt Hø og Rivelse benyttes F. med 2 Grene.
Til Samling af fint, kort Eng- og Sylthø maa
helst bruges F. med 3 Grene. Naar F. bruges
i Hø og ubunden Sæd, trykkes Byrden mere ell.
mindre sammen; skal der arbejdes med Afgrøder
som Raps, der ikke taaler dette Pres uden
Spild, maa man have særlige F. som Raps.-F.,
der har 2—3 Grene, som bagtil er bøjede opad
og fremad, saa Byrden baade hviler paa og
sammenholdes af Grenene, uden at den behøver
at trykkes sammen.
A. C-n.
Forkalkning (kem.). se Oxyder.
Forkalkning ɔ: Afsætning af Kalk i Vævene,
optræder som et bestemt Stadium af
Forbeningsprocessen af Knoglerne. Ligeledes
optrævler den fysiol. ved talrige Dyrs Skaldannelser
i Overhuden, i Dannelsen af Æggeskallen hos
Fuglene. F. kendes derhos som et temmelig
alm. Slutningsfænomen ved sygelige Dannelser.
Saaledes kender man F. af forskellige Svulster
(Fibromer), af forskellige Legemsdele, saasom
Pulsaarerne i den høje Alder, af sygelige
Afsætningsprodukter, f. Eks. Levningerne efter
tuberkuløse Stoffer. Ogsaa ved visse
Ledsygdomme fremkommer F.
E. A. T.
Forkalkning (bot.) kaldes i den botaniske
Vævlære Cellevæggens Imprægnering med
(kulsurt) Kalk. Fænomenet er ikke hyppigt; vi har
Eksempler derpaa hos Characeerne
(Kransnaalsvæksterne), som i den Anledning ved
Tørring bliver overmaade sprøde, hos visse til det
salte Vand bundne Alger (Melobesia, Lithoderma,
Lithothamnium, Halimeda, Corallina), der ofte
forkalker saa stærkt, at de bliver mere ell.
mindre koralagtige, samt i de saakaldte
Cystoliter (s. d.). Ogsaa visse Planters Haar, f.
Eks. hos nogle Korsblomstrede, forkalker.
V. A. P.
Forkammer, se Hjerte.
Forkastning (geol.) d. s. s. Spring; se
Lejringsforhold.
Forkatun, se Katun.
Forkel [↱fårkəl], Johann Nikolaus, tysk
Musikhistoriker, f. i det Koburgske 22. Febr
1749, d. 20. Marts 1818 i Göttingen. Som Dreng
viste han afgjorte mus. Anlæg, men fik kun den
nødtørftigste Undervisning, hvilken han
imidlertid med Flid og Selvstudium selv hjalp paa.
Tidlig maatte han ud for at søge Brødet. Kun
13 Aar gl. kom han til Lüneburg som Kordreng,
17 Aar gl havde han allerede drevet det saa
vidt som til Korpræfekt i Schwerin, hvor han
tillige dyrkede Orgelet og Harpen. Dog stod
hans Hu til højere Livsstillinger, og han begav
sig 1769 til Göttingen for at studere Jura. Men
musikalske, navnlig musikhist. Studier lagde
efterhaanden Beslag paa hele hans Arbejdskraft,
og han opgav Retsvidenskaben. I Göttingen
blev han hele sit Liv, udnævntes til Organist ved
Universitetskirken, 1778 til Universitetsmusikdirektør
og 1780 til Dr. phil. honoris causa,
ledede en Række Koncerter, hvorved han
indlagde sig megen Fortjeneste. Ogsaa som
Komponist optraadte han med en Række
Musikværker (Symfonier, Kantater, Korsange,
Klaversager), hvoraf dog kun faa blev trykte, og ingen
af dem har formaaet at modstaa Tidens Tand.
Sin egl. Bet. har han som Musikforsker. Hans
Hovedværk her, »Allgemeine Geschichte der
Musik« (2 Bd, 1788—1801), er bygget paa alvorligt
Kildestudium og er selv blevet et Kildeskrift,
hvoraf den nyere Videnskab har øst, selv om
hans Fremstilling vel maa kaldes alt for vidt
svævende og paa sine Steder lider af Ensidighed,
tit ogsaa af manglende kritisk Sigtning
af Stoffet. Allerede dog den store Samling af
Materialer, Værket byder, har sin selvstændige
Bet. Desværre døde F., før Værket havde naaet
sin Afslutning, idet han ikke naaede længere
end til c. 1550. Hans Materialer gik over til
Forlæggeren, der senere, om end forgæves,
tilbød Fétis dem. — Af F.’s andre talrige Værker
maa navnlig fremhæves den ypperlige
Bibliografi »Allgemeine Litt. der Musik« (1792), et
Resultat af hans enorme Samlerflid, og hans
lille Bach-Biografi (1802). Hans »Musikalischer
Almanak für Deutschland« (for 1782—84 samt
1789) bringer en Række, interessante
Oplysninger om Tilstanden dengang.
A. H.
Forkim (bot., d. s. s. prothallium,
protonema, promycelium) betegner i den botaniske
Morfologi et hos de blomsterløse Planter ofte
optrædende Ungdomsstadium ell. endog en hel
Generation, der udmærker sig ved sin Størrelse,
sin Form ell. andre, mere væsentlige Egenskaber.
Hos mange Svampe er den umiddelbart af
Sporen ved dennes Spiring udskydende Hyfe
noget anderledes end det senere ved sammes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
