Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forkim - Forkisling - forklampe - Forklæde - forknistre - Forkobring - Forkontrakt - Forkorkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
videre Vækst dannede egl. Mykelium; denne
første Hyfe, som ofte afsnører Konidier ell.
Sporidier, kaldes Promykelium ell. F. Hos
Mosserne dannes der ved Sporens Spiring et
grønt, stærkt grenet, algelignende Vegetationslegeme,
paa hvilket først de Knopper opstaar,
som bliver til de egl. Mosplanter. Dette
traadfine, som Spindelvæv Jorden bedækkende
Legeme kaldes Protonema ell. F.; sammen
med de bladbærende Skud, der udvikler sig paa
det, udgør det Mossernes første Generation. Hos
alle højere Lønboplanter (Bregner, Padderokker,
Ulvefodsvækster, Vandbregner) betegnes
med Prothallium ell. F. den umiddelbart
ved Sporens Spiring dannede, kønnede
Generation. Den er her altid temmelig reduceret,
løvlignende og gaar mere ell. mindre
fuldstændig op i sin Funktion som Bærer af
Kønsorganerne ɔ: som Frembringer af den anden
Generation. Medens F. hos Bregnerne endnu er
forholdsvis stor og længelevende, er den hos de
højere Karkryptogamer (især hos Dværgulvefod
og Brasenføde, og her igen særlig i de hanlige
Sporer) yderst reduceret, ofte kun til faa Celler.
Hos Naaletræer og Koglepalmer er Frøhviden
nøjagtig homolog med Karkryptogamernes
hunlige F. og kan derfor ogsaa betegnes med
Navnet Prothallium. (Se ogsaa Generationsskifte).
V. A. P.
Forkisling (bot.) kaldes i den bot.
Vævlære Cellevæggens Imprægnering med Kiselsyre.
Det er et ret hyppigt Fænomen og optræder
ofte i meget betydelig Grad. Saaledes er
Diatoméernes Cellevægge næsten ren Kiselsyre;
Overhudscellerne hos Padderokke, mange
Palmearter (f. Eks. Spanskrørspalmen) og en stor
Mængde Græsser samt i det hele taget hos ru
Planter (Ælmetræ, Rubladede, Nældens Brændehaar m. fl.)
afgiver ligeledes prægnante Eksempler
herpaa. Ved denne F. ell. Silicifikation
opnaar Cellevæggen ofte en betydelig
Stivhed og Styrke, saa at den endog (hos
Delfrugterne af visse Rubladede) kan give Ild med
Staalet. Forbrændes en saadan Plantedel, er
dens Aske meget kiselsyreholdig og fast; efter
forudgaaende Behandling med Svovlsyre (ell.
Klorbrintesyre), nemlig til Opløsning af
Kalksalte, som eventuelt maatte befinde sig deri,
bliver Kiselsyreskelettet tilbage som en i
Fluorbrintesyre opløselig Rest. Hele Jordlag
(Kieselguhr, Moler) er tiloversblevne Kiselskaller af
tidligere Tiders talløse Diatoméer.
V. A. P.
forklampe (Søv.) er ved Hjælp af
fastspigrede Klamper at forhindre en Genstand i at
forandre sin Plads; saaledes forklampes Kølen
i et Træskib under Skibets Bygning til
Stabelblokkene, ved at man spigrer Klamper paa
begge Sider af Kølen og derved forhindrer
Kølen i at forskubbe sig i Sideretningen.
H. P. C.
Forklæde. Brugen af F. stammer fra
Tyskland, og dets Glansperiode falder i Slutn. af 16.
Aarh., da det blev anvendt til Festdragt baade
i Tyskland og i Norden. F. var som Regel af
Fløjl ell. Silke og ofte rigt broderede. I Skiftet
efter Peder Oxe omtales f. Eks., at Mette
Rosenkrands havde 6 forsk. F. af Fløjl og Silke,
hvoraf et rødt bræmmet Fløjls-F. paa Sølvbund.
Ligeledes omtales gyldent Damask til F. Den
sv. Prinsesse Elisabeth fik til sit Udstyr 20 F.,
af hvilke de to alene var vurderede til 3200 Kr
pr Stk. Ved Ordet F. betegnede man opr. kun
saadanne Pragtstykker, medens det, man nu
benævner F., blev kaldt Formaver.
Paa Svensk kaldtes F. »Forskørter« og paa Tysk
»Skørt« (Schurz ell. Schürze).
R. H.
forknistre, se Knistringsvand.
Forkobring, Overtrækning af Metaller med
Kobber, vil sjældent have nogen Værdi ved at
gøre Metalgenstandene mere modstandsdygtige
mod Atmosfærens Indvirkning, da Kobber jo
selv angribes stærkt heraf. Den finder dog ret
stor Anvendelse som Forskønnelsesmiddel for
mindre værdifulde Metaller og som Underlag
ved Beklædning af Genstandene med andre
Metaller.
Ad vaad Vej forkobres Jern ved at dyppes et
Øjeblik ned i en fortyndet Opløsning af Kobbersulfat,
hvortil er sat lidt koncentreret Svovlsyre,
tage Genstanden op, skylle den godt af og
pudse den med slemmet Kridt.
Masseartikler af Jern som Penne, Naale o. l. kan forkobres
ved at rulles rundt i en Tromle med Savspaaner,
der er befugtede med den nævnte Opløsning.
Til F. af Zink anvendes en kort Neddypning i
en Opløsning, indeholdende 500 g Kobbersulfat
og 1 kg Ammoniakvand i 2—3 l Vand.
Messinggenstande omvikles løst med noget blankt
Jerntraad og neddyppes i fortyndet Svovlsyre:
herved opløses Overfladens Indhold af Zink,
men ikke Kobberet, saa at Genstanden synes at
være overtrukket med et Lag af rent Kobber.
Man kan ogsaa behandle Messinget paa den
Maade, at det først dyppes nogle Øjeblikke i
Salpetersyre, Syren skylles hurtigt af med
Vand, derpaa varmes Genstanden saa længe
over en Kulild, til den begynder at blive
sortebrun, føres i endnu varm Tilstand ned i en
kogende Opløsning af Klorzink, hvori er opløst
noget Kobbersulfat, og forbliver heri i nogen
Tid, medens den i Vædsken berøres med en
Zinkstang. Den skyllede og tørrede Genstand
har da en smuk, mat Kobberfarve.
Skal F. være tykkere og mere holdbar,
fremstilles den nu altid ad galvanisk Vej. Der
anvendes saa godt som altid alkaliske Bade, ofte
af ret kompliceret Sammensætning, i Reglen
indeholdende Cyankalium. (Litt.:
Pfanhauser, »Galvanotechnik«; Buchner,
»Metalfärbung«).
Carl J.
Forkontrakt vil sige Kontrakt om Indgaaelse
af en Kontrakt (f. Eks. Aftalen om at oprette
en Interessentskabskontrakt, om at udstede et
Gældsbrev, om at paatage sig Kaution). Hvis
saadan mundtlig ell. skriftlig Aftale i sig selv
har den fornødne Bestemthed, er den lige saa
bindende som enhver anden Kontrakt, saaledes
at f. Eks. den, der har lovet at gaa i Kaution,
ved Søgsmaal kan tvinges til at opfylde dette
sit Løfte efter Omstændigheder enten ved
Udstedelse af Kautionsbevis ell. ved Indfrielse af
Gælden.
E. T.
Forkorkning kaldes i den bot. Vævlære en
ejendommelig kem. Omdannelse af bestemte Lag
i visse Vævs Cellevægge, hvorved de bliver mere
elastiske, mere uopløselige og stivere end den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
