Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forkølelse - Forladelse, Syndernes - Forlader - Forladning - forladt Arv - forladt Ægtefælle - Forlag - Forlagsaksel - Forlagsboghandel - Forlagskontrakt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i den paagældende Region (Snue, Hæshed,
Hoste, Diarré o. s. v.) ell. af Smerte (Tandpine,
Ørepine, Ledesmerter) ell. af Lamhed; men den
nærmere Sammenhæng mellem Aarsag og
Virkning er endnu ukendt. At F. tidligere kunde
spille saa stor en Rolle som Sygdomsaarsag,
skyldes utvivlsomt den Omstændighed, at man
i de fleste Sygdomstilfælde ikke kendte andre
Aarsager. I den Henseende har den nyere Tids
Erfaringer skaffet en Del Lys. Ved mange
forskellige Sygdomme har det vist sig, at Aarsagen
til deres Opstaaen er at søge andensteds end
i en F., og særlig har Læren om Bakterierne
som Sygdomsaarsager bragt F. i Miskredit.
Begrebet F. kan dog ikke helt undværes, men det
er trængt tilbage i anden Række, og F. kan for
de fleste Tilfældes Vedk. nu kun erkendes som
en af de saakaldte Lejlighedsaarsager, som den,
der giver Stødet til, at den virkelige
Sygdomsaarsag bliver i Stand til at udfolde sin
Virkning. Tages f. Eks. vore alm. infektiøse
Sygdomme som Halsbetændelse (Angina) og
Lungebetændelse, der gaar for at være
F.-Sygdomme, saa ved vi nu, at disse Sygdomme
skyldes bestemte Bakterier. Disse er endog under
sædvanlige Forhold til Stede i Svælget, men
fremkalder ingen Sygdom, førend en F.
fremkalder en saadan Forandring i Svælgets ell.
Aandedrætsorganernes Slimhinde, at de nævnte
Bakterier kan udfolde deres sygdomsfrembringende
Virkning. Paa denne ell. lgn. Maade
maa man antage, at F. har Bet. for Sygdommes
Opstaaen; men ikke alle Sygdomme, der
antages at være en Følge af F., er
Bakteriesygdomme, og her findes da endnu ingen
passende Forklaring. Jo mere Videnskaben skrider
frem, desto mere vil Omraadet for F. som
Sygdomsaarsag indskrænkes.
Modtageligheden for F. er meget forsk. hos
de forsk. Mennesker, men hvorpaa dette
beror, vides ikke. Medens den gængse
Behandling af F.-Sygdommene, af hvilke de fleste
henhører under Begrebet Katarr, bestaar i
Tilførsel af Varme (varm Tildækning, Sengeleje,
varme Drikke, varme Omslag), der erfaringsmæssig
bringer F. hurtigst til at svinde, gælder
for Forebyggelsen af F. det modsatte Princip,
Hærdningen, ɔ: man beskytter sig bedst mod
F. ved i Tide at vænne sig til at taale
Kuldeindvirkning, altsaa ved ikke at være for varmt
paaklædt, ved at bruge kolde Bade, kolde
Afvaskninger o. l.
(A. F.). H. I. B.
Forladelse, Syndernes, se
Syndsforladelse.
Forlader, et Gevær, hvis Løb er lukket
bagtil, og som derfor lades fra Mundingen. F. er
nu i alle civiliserede Staters Hære fortrængt af
Bagladegeværer og Magasingeværer. F. bruges
endnu hist og her som Jagtbøsser og som
Krigsvaaben af vilde ell. halvvilde Stammer, især i
Afrika og Asien.
(E. P.). C. Q.
Forladning, ved Forladegeværer en Prop,
mest af Papir, Blaar ell. Filt, som blev sat ned
oven paa Krudtladningen for at skille denne fra
Skarpet ell. Haglene, der ligeledes holdtes paa
deres Plads af en F. Ved Bagladejagtgeværer,
ved hvilke der bruges Patronhylstre af Pap,
benyttes endnu F. af Filt over Krudtet og af Pap
over Haglene.
(E. P.). C. Q.
forladt Arv, Betegnelse for saadan Arv,
hvortil ingen Arving findes, ell. som ikke inden
en vis lang Frist afhentes af den Arving, til
hvem den er udlagt. Den tilfalder da Staten
iflg. dennes saakaldte Arvefaldsret.
K. B.
forladt Ægtefælle. Medens Ægtefæller ikke
kan tvinges til at leve sammen, bevirker dog
en ensidig Ophævelse af Samlivet for Mandens
Vedk. Forpligtelse til at betale Underholdsbidrag
til Hustruen, for Hustruens Vedk.
Fortabelse af Retten til Underhold, ligesom den
Ægtefælle, som er uskyldig i Samlivets
Ophævelse, har Ret til at beholde Børnene hos
sig. Desuden kan den f. Æ. forlange Skilsmisse
(s. d.), dog først efter et Tidsrum af henholdsvis
7 ell. 3 Aar, efter som den andens Borteblivelse
er undskyldelig ell. ej. Iflg. Næringsloven
kan forladt Hustru erhverve selvstændig
Næringsadkomst.
N. C.
Forlag, se Destillation Side 69.
Forlagsaksel. Naar der fra samme
Transmissionsaksel skal drives fl. Arbejdsmaskiner,
og disse skal kunne arbejde uafhængigt af
hverandre, navnlig hver for sig kunne sættes
i Gang og standses, medens Transmissionsakslen
vedbliver at løbe rundt, forsynes hver
saadan Arbejdsmaskine oftest med en F., som
modtager Bevægelsen fra Transmissionsakslen
paa saadan Maade, f. Eks. ved fast og løs
Remskive, at F. let kan sættes i Gang og
standses, og fra F. drives atter Arbejdsmaskinen,
oftest ved Remskiver og Rem, eventuelt
saaledes, at dens Omdrejningshastighed, muligvis
ogsaa Omdrejningsretning, kan varieres.
S. C. B.
Forlagsboghandel er Boghandelens en gros
Handel i Modsætning til Sortimentsboghandel,
Boghandelens Detailhandel. F. bestaar i
Fremstilling og Udgivelse af Bøger. Forlaget køber
Forf.’s Manuskript — enten een Gang for alle
ell. mod Honorar for hvert enkelt Oplag — og
udgiver og forhandler samme. Forholdet mellem
Forlagsboghandleren (Forlæggeren) og Forf.
ordnes i Reglen ved en Forlagskontrakt, hvortil
Den danske Boghandlerforening sammen med
Dansk Forfatterforening har udarbejdet en
Norm, der senere har vundet Hævd, bl. a. ved
Optagelse i Grundtvig’s Forfatterret (se i øvrigt
Boghandel).
J. L. L.
Forlagskontrakt vil sige en Kontrakt,
hvorved en Forf. (ell. Komponist ell. Frembringer
af videnskabelige ell. tekn. Afbildninger)
overdrager en anden — ubetinget ell. inden for visse
Grænser — den samme udelukkende Ret til
Mangfoldiggørelse og Offentliggørelse af sit
Værk, som ellers vilde tilkomme ham selv,
medens Erhververen paa sin Side paatager sig
en Pligt til at offentliggøre Værket enten
overhovedet ell. paa en bestemt Maade.
Vanskeligheden ved paa rette Maade at afveje paa den
ene Side de rent økonomiske, paa den anden
Side de litterære og personlige Hensyn, der ved
F. i Reglen gør sig gældende, kan let fremkalde
tvivlsomme Spørgsmaal ved en saadan Kontrakts
Fortolkning navnlig m. H. t., hvor meget der
skal henregnes til de bag Kontrakten liggende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
