- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
469

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forlagskontrakt - Forlagsret - Forlagstøj - Forlana - Forland - Forland - Forland - Forlast - forlastet - Forli

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stiltiende, men dog retsgyldige Forudsætninger
for Parternes respektive Rettigheder og Pligter.
Den gældende danske Lov om Forfatterret og
Kunstnerret (Nr. 72) af 1. Apr. 1912 indeholder
imidlertid i sin § 9 i saa Henseende flg.
nærmere Regler: »Overdragelse af Ret til
Offentliggørelse paa en bestemt Maade (Trykning,
Opførelse o. l.) hjemler ikke Erhververen Ret
til Offentliggørelse paa anden Maade ell. til
at foranstalte ell. tillade Oversættelser,
Overførelser til levende Billeder ell. mek.
Instrumenter ell. lgn. Bearbejdelser. Erhververen
er uberettiget til uden Forfatterens Samtykke
at offentliggøre Værket i forandret Skikkelse.
Hvis ikke andet er vedtaget, er Forlæggeren
uberettiget til at offentliggøre mere end 1 Oplag,
der uden for de i § 3, 1. Stk., nævnte Tilfælde
(Aviser og Samleværker) ikke maa overstige
1000 Eksemplarer. Saalænge det overdragne
Oplag ikke er udsolgt, er Forfatteren uberettiget til
at foranstalte nyt Oplag«.

Naar derimod det (ell. de) overdragne Oplag
er udtømt, indtræder Forf. i fuld Raadighed
over Værket.

F. medfører dels en mere ell. mindre
fuldstændig Succession i Forfatterretten, dels en
Række gensidige obligatoriske Pligter.
Forfatteren skal saaledes paa sin Side levere
Manuskriptet i brugelig Tilstand og i rette Tid, han
skal indestaa for, at det har de aftalte ell.
forudsatte Egenskaber, afholde sig fra
Handlinger i Strid med F. etc. Forlæggeren paa sin
Side er pligtig til uden ufornødent Ophold at
offentliggøre Værket paa den i F. bestemte ell.
forudsatte Maade og betalte det aftalte Honorar.
Misligholdelse af F. medfører de ved
Misligholdelse af gensidig bebyrdende Kontrakter
sædvanlige Virkninger, altsaa efter
Omstændighederne Ret for Modparten til at hæve
Kontrakten, til at gennemtvinge dens Opfyldelse ved
Dom ell. til at kræve Erstatning. (Litt.:
Grundtvig, »Kort Fremstilling af
Forfatterretten efter L. 29. Marts 1904 og
Bernerkonventionen« [Kbhvn 1905]; Glahn’s Udg. af
Forfatterloven af 1912 med Kommentar [Kbhvn
1912]).
E. T.

Forlagsret vil sige den Ret til Mangfoldiggørelse
og Offentliggørelse af et Skrift ell. en
Komposition, som tilkommer Forf. ell.
Komponisten ell. den, der ved Overdragelse
(jfr Forlagskontrakt) ell. Arv er traadt i
saadans Sted. Lovgivningerne indeholder gerne
detaillerede Regler for denne Rets Omfang,
Varighed og nærmere Betingelser (jfr
Forfatterret). Udtrykket benyttes undertiden ogsaa
m. H. t. Afb.
E. T.

Forlagstøj, i Værkstedet ofte kaldt
Forlag, Maskindel, som indskydes mellem
Hovedakslen og Arbejdsmaskinen, og ved hvilken man
enten blot tilsigter at have det i sin Magt at
lade Arbejdsmaskinen snart gaa, snart staa,
medens Værkstedets Hovedaksel gaar, ell. tillige at
frembringe en saa stor Omsætning af
Hovedakselens Omdrejningstal, at det af praktiske
Grunde er heldigt ell. nødvendigt at gøre den i
to Gange, ell. endelig at lade Arbejdsmaskinen
kunne gaa baade i den ene og i den anden
Retning. Til det simpleste F. hører: en kort
Aksel med et Leje i hver Ende og en fast og
en løs Skive til Hovedakselens Rem, som ved
en Udrykker vilkaarlig kan lægges paa den faste
Skive ell. paa den løse, samt en fast Skive, ofte
en Trappeskive med 3—5 Trin, til Arbejdsmaskinens
Rem. Idet Arbejdsmaskinens Remskive
er givet, kan man ved at give F.’s Skiver til
Hovedakselens Rem og dennes Skive paa
Hovedakselen passende Størrelser opnaa det
attraaede Omsætningsforhold; F.’s Trappeskive
leveres oftest med Arbejdsmaskinen. Denne gaar,
naar Hovedakselens Rem lægges paa F.’s faste
Skive; den staar, naar Remmen lægges paa
den løse. Skal Arbejdsmaskinen gaa baade i
den ene og den anden Retning, forbindes F.
med Hovedakselen ved to Remme, en aaben og
en krydset, og naar Hastigheden skal være
forskellig i de to Retninger, er Remmenes
tilhørende Skiver af forsk. Størrelse, og til hvert af de
to Skivesystemer hører da to løse og een fast
Remskive. Værktøjsmaskiner har næsten alle
F., og disse er hyppig anbragte i Hængelejer
under Loftet. Skal Arbejdsmaskinen kun have
een Hastighed og een Omdrejningsretning, som
f. Eks. Save, kan man give den den faste og
den løse Remskive. Forlagsakselen kan da
foruden Remskiven til Remmen fra Hovedakselen
nøjes med en Remskive ell. Tromle saa bred
som begge Arbejdsmaskiners Remskiver
tilsammen. Arbejdsmaskinen staar og gaar, alt efter
som Remmen til F. er flyttet over paa
Maskinens løse ell. faste Remskive, men F. gaar,
saa snart Hovedakselen gaar, slides altsaa og
kræver Smørelse og tager Kraft, selv naar
Arbejdsmaskinen staar, hvad der selvfølgelig er
en Mangel.
F. W.

Forlana, en ital. Dans, livlig af Karakter
og i 6/8 ell. 6/4 Takt; i Beg. af 18. Aarh. gik
den over i Orkester-Suiten, som den forekommer
hos Bach og Telemann.
S. L.

Forland kaldes undertiden i Terrainlæren et
Bælte af lavere, som Regel bakket Land, der
ligger foran og langs med Foden af en Bjergkæde.
Eksempler paa F. har vi langs Vestsiden
af Apenninerne i Toskana ell. langs Østfoden af
Vestalperne i Piemont, hvilket Landskabsnavn
netop hentyder til Beliggenheden ved Foden af
Bjergene. Det samme gælder den saakaldte
Piemont-Zone, der ledsager Østsiden af
Alleghany Mountains i U. S. A. fra Virginia og
Syd paa. .
H. P. S.

Forland (Søv.), Betegnelse for den nærmest
Havet liggende Kyststrækning, naar denne —
set fra Søen — er lav i Forhold til det bagved
liggende Land, Baglandet.
H. E.

Forland, se Dige.

Forlast (Søv.) benævnes det forreste
Lastrum i et Skib; de tilsvarende agterste og
midtskibs Lastrum benævnes Agterlast og
Storlast.
H. P. C.

forlastet (Søv.) betegnes et Skib, der har
faaet for tung Last for ude, saa at det er
kommet til at ligge paa Næsen ɔ: med
Stævnen for dybt i Vandet.
H. P. C.

Forli, Prov. i det nordøstlige Italien,
Landskab Emilia, begrænses af det adriatiske Hav,
Republikken San Marino og Prov. Pesaro-Urbino,
Firenze og Ravenna. 1892 km2 med (1914)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0504.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free