Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Form, Støbning - forma - Formaal - formal - Formaldehyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Metal, Gips e. l. plastisk og størknende Masse,
som paa Rummets Vægge. Mangler disse paa
den opadvendte Side, kaldes F. aaben og kan
bestaa af en eneste Del, hvis ikke, kaldes den
lukket og bestaar mindst af to Dele. Den
lukkede F. maa have Aabninger, dels Fyldehuller
til Indhældning af Støbemassen, dels Vindpiber,
gennem hvilke Luften kan undslippe. Faste
F. af Metal, Sten, Gips, Træ ell. Papir kan
anvendes fl. Gange, falske (forlorne) F. af
plastisk Materiale (Formsand, Formmasse,
Formler) kan ordentligvis kun anvendes een
Gang; foran hver Støbning maa altsaa for dem
gaa en Formning. Skal Støbestykket være hult,
maa man, naar Hulheden i det Indre er af
større Dimension end ved Yderfladen, anvende
en egen F., Kernen, som under Støbningen
indtager Hulhedens Plads og bagefter pilles
ud. Ved de skrøbelige Sandformer gøres som
Regel Kernen af det stærkere Materiale, Masse
(se Formmasse).
Benævnelsen F. bruges ogsaa om de
Stempler, ved hvilke man tildanner navnlig ophedede
Metaller, særlig Jern og Staal ved Smedning
ell. Presning, og som ogsaa har særlige Navne,
saasom Sænker, Stanser og Matricer.
F. W.
forma (lat.), Form, Skikkelse. Nylatinske
Udtryk: in f., i behørig Form; in optima f.,
egentlig: i bedste Form, ɔ: med fuldstændig
formel Korrekthed; pro f., for en Forms, et
Skins Skyld (et pro f. Salg, ɔ: et Skinsalg);
sub utraque f. (specie), under begge Former
(Udtryk fra Nadverlæren, se Nadver).
A. B. D.
Formaal er Emner, der omhandles af
Bevidsthedsdannelser, saaledes at de for et Jeg
staar som et Maal for dets Stræben.
Bevidsthedsdannelserne kan benævnes Formaalstanker ell.
Hensigter; som Forestilling, Tanke, Plan
indeholder ell. omhandler de det, der eventuelt
senere bliver Virkelighed. Et Emne, der meget
ofte gør sig gældende som F., bliver, uafhængigt
af, om noget Individ f. T. stræber efter det,
betragtet som F.; Formaalsbestemmelsen
objektiveres og bliver en Bestemmelse ved selve
Emnet. Foregaar Jeg’ets Virksomhed under
Indflydelse af samtidige (ell. forudgaaende)
Formaalbtanker, tales der om formaalsbestemt ell.
maalbevidst Virksomhed. En Forveksling af F.
med Formaalstankerne kan medføre den
absurde Antagelse, at F., der hører Fremtiden til,
optræder som medbestemmende under den
formaalsbestemte Virksomhed. Emner, der under
en saadan Virksomhed benyttes som Mellemled
for at naa F., kan benævnes Midler.
Tilfredsstiller disse de Forventninger, der stilles til dem
i Retning af at være velegnede i F.’s Tjeneste,
benævnes de formaalstjenlige ell.
hensigtsmæssige.
Dersom man for at opnaa et F. benytter visse
Midler og for at naa disse benytter andre
Midler, er de førstnævnte Midler samt de F., der
svarer til dem, F. i Forhold til de sidstnævnte;
et Emne, der fra et Synspunkt er et Middel,
kan saaledes fra et andet Synspunkt være F.
For den menneskelige formaalsbestemte
Virksomhed er det karakteristisk, at den kan
udsælge og tildanne Midler, saaledes at deres
Formaalstjenlighed bliver F. Ved Emner, der er
saaledes udvalgte og tildannede, bliver meget ofte
det, hvortil de er tjenlige, til en Bestemmelse
ved selve Emnet. En Ske er til at spise med. En
Stol er til at sidde paa etc. Saadanne
Tjenlighedsbestemmelser spiller en stor Rolle i det
praktiske Liv.
Noget kan først staa som Middel i et F.’s
Tjeneste, men senere erhverve selvstændig
Værdi, saaledes at ogsaa det kommer til at staa som
F. (Motivforskydning i Følge Høffding),
endvidere kan Arbejdet i visse F.’s Tjeneste føre
til, at man ser, at disse kan tjene som Midler
for andre eventuelt helt ny F. (objektiv
Værdiforskydning i Følge Høffding, »Heterogonie der
Zwecke« i Følge Wundt).
Disse to »Bevægelser« antages at spille en
stor Rolle inden for saavel Individets som
Kulturens Udvikling.
Naar Synspunkterne Formaal—Middel og de
dermed sammenhængende Begreber anvendes
over for Naturen, tales der om Teleologi (s. d.).
Edg. R.
formal (lat.) i Modsætning til real betyder,
hvad der kun tager Hensyn til Formen.
Edg. R.
Formaldehyd, Myresyrens Aldehyd,
Metylaldehyd, (Metanal) H · C O/H
dannes af Kulilte og Brint ved Indvirkning af
ultraviolet Lys, af Metan ved Behandling med
Ozon og ved ufuldstændig Forbrænding af
mange organiske Stoffer (Træ, Tørv o. l.), og
fremstilles ved Iltning med atmosfærisk Luft af
Metylalkohol, idet Dampe af denne, blandet
med Luft ledes gennem et Rør over en Rulle
af Kobbertraadnet, der er opvarmet; under
Processen holder Kobberrullen sig glødende, selv
om Opvarmningen standses; F., der ved alm.
Temp. er en Luftart, af stærk stikkende Lugt,
opsamles i Vand, hvori den er let opløselig.
Ved stærk Afkøling fortættes F. til en Vædske,
der koger ved ÷ 21°, men som let
polymeriserer sig til fast, krystallinsk, uopløseligt
Oxymetylen; ogsaa i vandig Opløsning
polymeriseres F., men den herved dannede faste
Polymere, Paraformaldehyd, er
opløselig; Molekylvægten af de polymere Former er
ikke kendt, men at der foreligger virkelig
Polymeri fremgaar af, at de ved Opvarmning igen
giver F.; ogsaa de af F. afledede Forbindelser
viser stor Tilbøjelighed til at polymerisere sig,
hvad der hører sammen med F.’s betydelige
Reaktionsevne. Med Ammoniak giver F. under
Vandudtrædelse en krystallinsk flygtig
Forbindelse, Hexametylentetramin, C6H12N4,
der i Lægevidenskaben anvendes som
Antiseptikum under Navn Urotropin; ved
Kondensation, ganske svarende til Aldol-kondensationen,
danner F. en sød, sirupagtig Masse
(Formose, en Blanding af Monoser) af
Sammensætningen C6H12O6, et Forhold, der efter
Baeyer angiver F.’s Bet. for Planternes
Assimilationsproces, idet det er lykkedes Curtius at
paavise F. i friskplukkede Blade; af
Brintoverilte iltes F. i alkalisk Opløsning kvantitativt til
Myresyre, og herpaa hviler en Metode til
Bestemmelsen af F. i den i Handelen gaaende, c.
40-procentholdige vandige Opløsning af F.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
