Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Form - Form (mat.) - Form (jur.) - Form ell. Ildform - Form, Støbning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Passiv), idet Oversættelsen Art
(Handleart, Lideart) aldrig har formaaet at vinde
alm. Hævd. Ved en ministeriel Bekendtgørelse
(af 1895) er det anbefalet, at overalt, hvor
danske grammatiske Betegnelser overhovedet
benyttes ved Undervisningen, der skal i alt
Fald indtil videre F. kun bruges om Verbets
Genus, altsaa Handleform (Aktiv),
Lideform (Passiv). Kasus skal gengives ved
Fald (Forholdsfald), altsaa
Nævnefald (Nominativ), Afhængighedsfald
(Akkusativ og Dativ i Forening), Eje- ell.
Tillægsfald (Genitiv) o. s. v. Modus skal
gengives ved Maade, altsaa Navnemaade
(Infinitiv), Tillægsmaade (Participium) o.
s. v. En Undtagelse er det, at F. vedblivende
skal benyttes i Grundform (Positiv).
P. K. T.
Form (mat.). I Matematikken siges to
Figurer at have samme F., naar de er
ligedannede (se Ligedannethed). I den nyere
Algebra forstaar man ved F. et m. H. t. et
vilkaarligt Antal variable helt, rationalt og
homogent Polynomium.
Chr. C.
Form (jur.). At binde ensartede jur.
Handlinger ell. Tilkendegivelser til Iagttagelsen af
en bestemt F. frembyder ofte store Fordele,
navnlig i Retning af at fremkalde Klarhed,
Orden, Sikkerhed og Fuldstændighed. Lovformen
og Vekselformen vil f. Eks. straks ved første
Øjekast gøre det klart, at det er henh. en Lov
og en Veksel, der foreligger, medens det, hvis
en bestemt F. ikke benyttedes, kunde blive
nødvendigt at anstille indgaaende Undersøgelser
ang. den formentlige Lovs ell. Veksels Indhold
og Oprindelse, før dens virkelige Væsen og Bet.
blev klar. De for en Proces foreskrevne F.
sikrer en ordentlig Udvikling af Sagen, der
modvirker Overrumplinger, Overilelser og Svig.
Den til Benyttelsen af et bestemt Skema
henvisende F. aiværger mangfoldige, ellers
nærliggende Forglemmelser. De i dansk Ret
gældende Formforskrifter m. H. t. Oprettelsen af
Testamenter afskærer mangt et
Tvivlsspørgsmaal om hvorvidt et Dokument er et gyldigt
Testament ell. ej, medens den gældende
Formfrihed m. H. t. Tilbagekaldelsen af Testamenter
fremkalder mange tvivlsomme Spørgsmaal om,
hvorvidt et Testament kan betragtes som
tilbagekaldt ell. ej, o. s. fr. Det er derfor intet
Under, at disse F.’s Fortrin ofte har forledet
til Overdrivelser i Retning af Formbundethed.
For øvrigt er saadanne ogsaa ofte fremkaldte
dels ved Overdrivelse af den i og for sig
naturlige Tilbøjelighed til at iklæde Handlinger af
større Bet. ell. overhovedet Handlinger,
hvorved offentlige Autoriteter medvirker, en vis
Højtidelighed, dels ved den hos den jur. som hos
de fleste andre Stænder fremtrædende
Tilbøjelighed til at gøre deres specielle Fag til et saa
stort Mysterium for Omverdenen som muligt,
hvorved Standens Indflydelse vokser. — Der
maa i øvrigt vel sondres mellem saadanne
Formregler, der kun angiver den for et vist Forhold
sædvanlige Form, og dem, hvis Iagttagelse er
en ligefrem Betingelse for, at den paagældende
Handling ell. Tilkendegivelse kan have den
tilsigtede jur. Gyldighed; kun disse sidste er
Formforskrifter i egl. Forstand. I hvilket
Omfang der er Grund til at give saadanne, beror
paa den ene Side paa, hvor stor Fare og
Forvirring der kan befrygtes, hvis F. gives fri,
paa den anden Side paa, i hvilken Grad det
er muligt at finde en F., der paa een Gang er
simpel, klar og rummelig. — Til Ægteskabs
Indgaaelse kræves det Offentliges Medvirken
under Iagttagelse af visse Former (den
kirkelige ell. borgerlige Vielse). Paa Formuerettens
Omraade er man i moderne Ret i det hele
naaet til Anerkendelse af de formfri
Villieserklæringers Gyldighed, dog kun med mange
og betydningsfulde Indskrænkninger. Som Eks.
paa Formforskrifter inden for dansk Formueret
kan nævnes Reglerne om Testamenter,
Lærlingekontrakter og Ægtepagter samt § 5 i L.
Nr 67 af 1. Apr. 1912 om Anvendelse af
udenlandske Arbejdere. Paa den offentlige Rets
Omraade er der en iøjnefaldende Forskel
mellem Procesretten, inden for hvilken Iagttagelsen
af bestemte F. altid spiller en mere ell. mindre
fremtrædende Rolle som Gyldighedsbetingelse,
og den administrative Ret, hvor i Reglen
hverken Henvendelsen til den paagældende
Myndighed, dennes Behandling af Sagen ell. dens
Afgørelse deraf legalt er bundet til bestemte
F. Ogsaa inden for Processen er der dog en
Bevægelse i Retning af at begrænse F.’s Bet.,
navnlig paa den Maade, at kun Formfejl, der
maa antages in casu virkelig at kunne have
haft Indflydelse paa Realiteten, medfører
Annulation. Ubetinget at hævde, at der i nyere
Tiders legale cg konventionelle Opfattelse i det
hele er en bestemt Tendens i Retning af
Formfrihed, gaar dog næppe an. Forholdet er
snarere det, at der er en stadig Frem- og
Tilbagebølgen mellem Overvurdering og
Undervurdering af F.’s Bet., og naar det ved første
Øjekast kan se ud, som om Nutiden havde
afskaffet en Mængde af Fortidens meningsløse
F., uden at sætte andre i Stedet, beror dette
i Virkeligheden til Dels kun paa, at man let
tager det uvante og uforstaaede for at have
været i sig selv meningsløst, medens paa den
anden Side de F., som er tilvante, tit slet ikke
føles som »F.« (jfr f. Eks. Tinglæsningsformen).
Som Omraader, inden for hvilke Tendensen
nærmest maa siges at gaa i Retning af
Formbundethed, kan særlig nævnes den Del af
Lovgivningen, der angaar det større
Forretningsliv, jfr saaledes nyere Love ang. Veksler og
Anvisninger, Konnossementer og Oplagsbeviser,
Certifikater og Protester, Firma og Prokura,
saavel som hele den moderne Statsforvaltning,
der inden for sit store og stadig voksende
Omraade overhovedet kun er i Stand til at løse
sin Opgave ved i hvert Fald faktisk at kræve
en vidtstrakt Anvendelse af Blanketter.
E. T.
Form ell. Ildform, hult Legeme af
Støbejern, Kobber, Bronze ell. ildfast Ler, gennem
hvilket Blæsten ledes i Smedeessen (se Esse),
Bessemerpæren (se
Bessemerprocessen) ell. Masovnen o. l. F. med dobbelte
Vægge, mellem hvilke man for at afkøle disse lader
Vand cirkulere, kaldes Vandformer (se Afb.
under Blæsere).
F. W.
Form er Benævnelsen saavel paa det hule
Rum, der ved Støbning opfyldes af flydende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
