Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Formanilid - Format - Format Charpentier - Formation (lat.) - Formation (geol.) - Formbræt - Formel - Formel (bot.) - Formel (kem.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved 46°, og som er letopløseligt baade i Vand
og i Vinaand. Det har fundet med. Anvendelse
som Analgeticum, Antipyreticum og
Hæmostaticum i Doser paa 0,10—0,25 g 2—3 Gange dgl.
Til udvortes Brug, nemlig til Fremkaldelse af
lokal Følelsesløshed, kan en 20 % Opløsning
anvendes.
E. K.
Format (lat.), 1) de sædvanlig benyttede,
alm. vedtagne Størrelser af Papirark (se
Papir), 2) de forsk. Størrelser af det
sammenfoldede Ark, navnlig i Bøger, nemlig Folio med
4, Kvart med 8, Oktav med 16, Duodez med 24
og Sedez med 32 Sider pr Ark.
K. M.
Format Charpentier [-∫arpã↱tie], se
Charpentier, G.
Formation (lat.) anvendes i militær
Henseende dels for at betegne en Afdelings
organiske Tilstand, idet man saaledes taler om
Krigs- og Freds-F., dels som Betegnelse for den Form,
hvorunder Afdelingen befinder sig i taktisk
Henseende, saaledes March-, Fægtnings- og
Rendezvous-F., og endelig benævnes de i
Eksercerreglementerne foreskrevne Opstillingsmaader F.
B. P. B.
Formation (geol.) kaldes i Alm. enhver
Serie af Jordlag, der danner ligesom et sluttet
Hele, idet de ved visse Ejendommeligheder
adskiller sig fra baade de underliggende og de
overliggende Lag (f. Eks. den bornholmske
Kul-F., Moler-Formationen). Hyppigst anvendes
Betegnelsen dog specielt for alle de Lag, der er
afsatte inden for en og samme geol. Periode,
saa at der til hver Periode svarer en F. af
s. N. (f. Eks. Tertiær-Periode, Tertiær-F.). Se
i øvrigt Tidsregning (geol.).
J. P. R.
Formbræt, 1) Bræt, gennemhullet cg forsynet
med to Gratlister, paa hvilket ved Formning i
Sand Undermodellen hviler, og Underkassen er
stillet, og som lægges oven paa den fyldte og
afstrøgne Underform, naar den skal vendes, saa
at dette sker mellem to F., 2) se Bogtryk.
F. W.
Formel (lat. formula), for bestemte Tilfælde
foreskrevne ell. ved alm. Brug indførte Ord,
Udtryk og Talemaader.
Formel (bot.) (Blomstens) kaldes i den bot.
Morfologi et af Tegn, Tal og Bogstaver
sammensat Udtryk, ved hvilket Blomstens Bygning i
det mindste i Hovedtrækkene paa en kortfattet
Maade angives. Saaledes vil: SnPnAn+nGn,
hvori S betyder Bægerblade (sepala), P
Kronblade (petala), A Støvblade (androeceum) og G
Frugtblade (gynoeceum), betegne en Blomst med
fem Bladkredse, hver bestaaende af n Led og
med dobbelt saa mange Støvdragere som
Kronblade. Af denne F. er f. Eks. Lillieblomsten,
i hvilken n = 3. Majblomsten, hvori n = 2; F.
S5P5A5G2 vilde være et Udtryk for fl.
helkronede Plantefamilier, f. Eks. for Rubladede,
Natskygge-Fam., Kongelys. Ved et foran anbragt
↓ antydes, at Blomsten er uregelmæssig; ved
en Stjerne, at den er regelmæssig.
Ærteblomsten kan saaledes skrives ↓ S5P5A5⌒+5G1, og
heri vil yderligere Tegnet ⌒ angive, at
Støvbladene indbyrdes er sammenvoksede (f. Eks.
hos Lupinen); * S2+2P4A2+22G2 læses saaledes:
2 Bægerblade i to med hinanden afvekslende
Kredse, 4 i een Kreds stillede Kronblade, 4
Støvblade i to Kredse, de to i den inderste
fordoblede (altsaa i alt 6 Støvdragere), 2
Frugtblade i en regelmæssig Blomst (de
Korsblomstrede). Sædighedsforholdene vil ogsaa kunne
udtrykkes lige saa vel som Abort af enkelte
Bladkredse ell. Led af saadanne: * S5P5A0+5G5,
hvilket er Kodriverblomstens F., læses:
regelmæssig, 5 Bæger-, 5 Kron-, 10 (teoretisk
tilstedeværende) Støvblade, hvoraf de 5 i den
yderste Kreds ikke kommer til Udvikling, 5
Frugtblade; Stregen under dem antyder
Blomstens Undersædighed. Endnu fl. Tegn og
Skrivemaader er bragte til Anvendelse; men
ihvorvel Blomsterformler mange Steder lader
sig anvende med megen Fordel, yder de dog
næppe saa meget, som gode Diagrammer, i
hvilke Blomstens arkitektoniske Forhold paa
een Gang lettere springer i Øjnene (se
Blomst).
V. A. P.
Formel (kem.). Allerede Dalton forsøgte i
19. Aarh.’s Beg. at indføre et kem. Tegnsprog
for at anskueliggøre Stoffernes atomistiske
Sammensætning. Grundstofatomerne betegnede han
ved forsk. kredsformede Symboler, Ilt ved ○.
Brint ved ⊙, Kvælstof ved ⦶, Svovl ved ⊕,
Kulstof ved ⚫; ved at stille disse Tegn ved
Siden af hinanden udtrykte han de kem.
Forbindelsers formentlige Sammensætning, f. Eks.
Vand ved ⊙○, Ammoniak ved ⊙⦶ o. s. v.
Dalton’s Tegnsprog kom dog aldrig til alm.
Anvendelse, da Berzelius indførte et langt
simplere og bedre, som til Nutiden har vist
sin Levedygtighed, idet det fuldt ud
tilfredsstiller de Krav, der stilles til et letforstaaeligt og
almengyldigt Tegnsprog. Efter Berzelius
betegner man Grundstofferne med
Begyndelsesbogstaverne til deres lat. Navne, idet man dog i
saadanne Tilfælde, hvor to ell. fl. Grundstoffer
har samme Begyndelsesbogstav, tillige føjer et
andet karakteristisk Bogstav af det lat. Navn:
saaledes betegnes Brint (Hydrogenium) med H,
Ilt (Oxygenium) med O, Kulstof (Carbo) med C,
Klor med Cl, Kalcium med Ca, Cerium med Ce,
Kobber (Cuprum) med Cu o. s. v.
Bogstavtegnet for hvert Grundstof har saavel en
kvalitativ som en kvantitativ Bet., idet man ved
dette Tegn tillige betegner den Vægtmængde,
der repræsenteres ved et Atom af vedk.
Grundstof i Forhold til Brint som Enhed; H er
saaledes 1 Atom Brint ɔ: 1 Vægtdel, O er 1 Atom
Ilt ɔ: 16 Vægtdele o. s. v. Den kem.
Forbindelses Sammensætning udtrykkes da ved en F.,
der dannes ved Sammenstilling af
Bogstavtegnene for de Grundstoffer, som indgaar deri;
da imidlertid et Molekyle af en Forbindelse
ofte indeholder mere end eet Atom af samme
Grundstof, maa ogsaa dette Forhold finde
Udtryk ved F.; dette sker ved, at man til højre
for vedk. Grundstofs kem. Tegn anbringer et
lille Ciffer, der angiver Antallet af Atomer. Naar
man saaledes vil angive, at Vandmolekylet
bestaar af 2 Atomer Brint og 1 Atom Ilt, skriver
man Vandets F. H2O. Denne F. udsiger altsaa,
at Vand bestaar af Ilt og Brint, men tillige
angiver den — da H = 1 og O = 16 —, at
18 Vægtdele Vand indeholder 16 Vægtdele Ilt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
