Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Formel (kem.) - Formel (mat.) - formel (fr.) - formel behørig Adkomst - Formentera - Former - formere - Formeri - Formering (zool.) - Formering, Planternes vegetative
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og 2 Vægtdele Brint; da de luftformede Stoffer
forener sig til kem. Forbindelser efter bestemte
Rumfangsforhold, har dette ogsaa faaet sit
Udtryk i den anførte F. for Vand, idet den tillige
udsiger, hvad man ved Forsøg har fundet, at
2 Rumfang Brint forener sig med 1 Rumfang
Ilt til 2 Rumfang Vanddamp, 1 Molekyle
Vanddamp, H2O, indtager altsaa samme Rumfang
som 2 Rumfang (ɔ: 1 Molekyle) Brint. I det
hele taget er de moderne saakaldte atomistiske
Molekylarformler beregnede saaledes, at de
tillige udtrykker den Mængde af vedk. Stof, der
i Dampform indtager 2 Rumfang, altsaa samme
Rumfang som 1 Molekyle Brint, et Forhold, der
yder stor Lettelse ved de kem. Beregninger.
Anbringer man et Tal foran den kem. F.,
gælder dette for alle de i F. anførte Atomer;
saaledes betyder 3HNO3 3 Molekyler Salpetersyre;
ligeledes vil et lille Tal, der anbringes til højre
for en samlet Atomgruppe, som er indesluttet
i Parentes, gælde for samtlige Atomer inden for
Parentesen; F. for Kaliumaluminiumsulfat, Alun,
er saaledes Al2(SO4)3,K2SO4,24H2O; her gælder
det lille 3-Tal, der er anbragt til højre for
Parantesen, baade for S og for O4, saa at (SO4)3
betyder S3O12, ligesom Tallet 24 gælder baade
for H2 og for O.
F. udtrykker tillige Størrelsen af vedk. Stofs
Molekylvægt, der findes ved at sammenlægge
alle Værdierne for de Tegn, den indeholder.
Er en Forbindelses F. bekendt, giver den os
altsaa ogsaa et Middel til at beregne
Forbindelsens procentiske Sammensætning;
Natriumkloridets (Kogsaltets) F., NaCl, hvor Na = 23
og Cl = 35,46, siger os altsaa, at 58,46 Dele
Kogsalt indeholder 23 Dele Natrium og 35,46
Dele Klor, og heraf lader Procentmængden af
disse Stoffer sig med Lethed beregne, ligesom
man f. Eks. ogsaa kan regne sig til, hvor meget
Klor det er muligt at faa af en given Mængde
Kogsalt. Yderligere udvides Bet. af den kem.
F., idet den er et Middel til at udtrykke en
kem. Proces i en Ligning (se Ligning, kem.).
Læren om Grundstoffernes Valens tillader os
at give de kem. F. en endnu fyldigere Form,
idet vi ved Hjælp af dem bliver i Stand til at
udtrykke vore Anskuelser om den Maade, paa
hvilken Atomerne er bundne til hinanden i
Molekylet. Saadanne F. benævnes rationelle
F. ell. Struktur-F. (se herom
Strukturformler og Valens).
(O. C.). R. K.
Formel (mat.) er en Ligning, der er rigtig
for alle Værdier af de deri indgaaende
Bogstaver, saaledes at den udsiger, at et
Bogstavudtryk kan skrives paa en anden Maade (f. Eks.
Binomialformelen).
Chr. C.
formel (fr.), i Overensstemmelse med de
ydre Former, vedrørende Formerne,
indholdsløs, tom.
formel behørig Adkomst, se
Legitimation.
Formentera [fårmæn↱tæra], sp. Ø, der
hører til de pityusiske Øer (s. d.) i Middelhavet,
Prov. Balearerne. F., der er den sydligste af
Øerne, er 96 km2 og har c. 2000 Indb. Terrainet
danner et Plateau, hvis højeste Punkt, Mola,
er 183 m. Øen er kun lidt opdyrket med
Undtagelse af den vestlige Del, der er bekendt for
sin Avl af Hvede (katalonsk: forment), hvorefter
Øen har Navn. Af Maurerne kaldtes F.
Fermentella.
H. P. S.
Former, den Arbejder i et Støberi, som
udfører Formningen og i Reglen ogsaa
Støbningen.
F. W.
formere (lat.), danne, forme, opstille
(Tropper), danne en Formation.
Formeri, den Del af et Støberi, i hvilken
Formningen og som oftest ogsaa Støbningen
foregaar. Ved større Støberier kan man have
særskilt Lokale for det mindre F., Haand-F.,
hvor alt foregaar paa Gulvet og ved Haandkraft,
og det store F., Kranformeriet, hvor
Maskinkraft i Form af Svingkraner ell. Løbekraner
benyttes saavel til at tumle med Formene som
til at transportere Støbeskeerne til disse;
Støbeovnene faar da passende Plads mellem begge
F. og indrettes til at slaas ud i begge Retninger.
Vil man i F. støbe Søjler staaende. ell. andre
høje Genstande, maa der være en Fordybning i
Gulvet, Damgruben. F. bør være lyst og
passende ventileret, Fordringer, der kun
undtagelsesvis tilfredsstilles.
F. W.
Formering (zool.), se Forplantning.
Formering, Planternes vegetative, kaldes i
Modsætning til den kønnede F. (ell.
Forplantningen) den Proces, ved hvilken rent vegetative,
ɔ: ellers i Ernæringslivets Tjeneste staaende
Plantedele, saasom enkelte Celler, simplere
Cellekomplekser, Blade, Knopper ell. særegne
Skud, løsnes fra Moderplanten, det være sig
ad naturlig ell. kunstig Vej, altsaa frivilligt ell.
tvungent, for ved videre, selvstændig Vækst at
reproducere denne. Denne, den ukønnede F.
er en i Planteriget meget alm. Proces; hos
visse lavere Planteformer er den endog den
eneste kendte, medens den hos højere optræder
sammen med Forplantningen, enten i Flæng ell.
i regelmæssigt Skifte.
F. ved simpel Tvedeling af Individerne
kender vi bl. a. hos Bakterierne og Diatomeerne;
hos disse sidste fører den p. Gr. a. deres
kiselpansrede Cellers Mangel paa Evne til at
forlænge sig til en gradvis Aftagen af deres
Størrelse, og for at de ikke skal synke ned til en
forsvindende Lidenhed, raades der fra Tid til
anden Bod herpaa ved Dannelse af de saakaldte
Auksosporer. Gær svampene (Fig. 1) o. fl. a.
paa samme Maade voksende Svampearter ell.
-stadier formerer sig ligeledes ved Dannelsen
af ny Celler, der ved en ejendommelig
»Knopskydning« frembringes af de ældre og løsner sig
fra disse, og hos mange Skimmelarter (Mucor)
kan Mycelietraadene sønderfalde i talrige
Celler, der hver for sig formaar at gendanne
Svampen. Alt det, der hos saa overmaade mange
Svampearter betegnes ved Konidier,
Klamydosporer, Sporidier o. l., er kønsløst frembragte
Formeringsorganer. Det er muligt, at
ligeledes alle hos Paddehatte, Støvbolde,
Poresvampe o. a. højere Svampe dannede Sporer
(Basidiesporer) er fuldstændig vegetative
Formeringsceller. Hos nogle Svampe og især hos
mange Alger, navnlig Grønalger (f. Eks.
Vaucheria, Cladophora), dannes der »Sværmsporer«,
Zoosporer, idet visse Cellers Kroppe træder
ud af deres Hinder og ved Svingtraade formaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
