Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Formkasse - Formkul - Formler - Formlære - Formlære, Planternes - Formmaskine - Formmasse - Formning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kranen. Støbejerns-F. er de tungeste og
varigste, Smedejerns-F. er lettere, men ikke saa
varige, Træ-F., de letteste og forgængeligste,
anvendes meget i Amerika, er nærmest paa rette
Sted ved en Formning af store Modeller, som
kun skal bruges en enkelt Gang, og hvor altsaa
en Jernkasse vilde blive baade for tung og for
dyr. Ved meget store F. anvendes Træstykker
til at afstive Mellemvæggene; man maa sørge
for, at der overalt bliver mindst 20—30 mm’s
Afstand til det flydende Metal.
F. W.
Formkul, d. s. s. jordagtige Brunkul.
Formler, fedt Ler i Modsætning til
Formmasse, det magre Ler, anvendes kun med stærk
Tilsætning, da det ellers dels vilde revne ved
Tørringen, dels ikke vilde blive porøst nok ved
denne, som gaar over til en svag Brænding,
og altsaa ikke vilde kunne lade de ved
Støbningen udviklede Luftarter gaa igennem sig.
Tilsætningen er Hestegødning, Hakkelse,
Tørvesmuld, malet Garvebark, Fæhaar og Kogødning;
det sidste er bedst, men dyrest, og
Hestegødning er det almindeligste, det er til Stede som
60—80 % af Rumfanget; der tilsættes saa
meget Vand, at det bliver en lind Dejg, der
paaføres Modellen i tynde Lag; det ene maa være
tørt, før det næste paaføres.
F. W.
Formlære, se Grammatik.
Formlære, Planternes, se
Morfologi, Planternes.
Formmaskine anvendes for at gøre
Formningen hurtigere og sikrere og finder derfor
Anvendelse ved Massefremstilling og ved
Formning af vanskeligere Genstande. F.’s
Konstruktion retter sig efter dens Opgave. Ved
Patentformning (se Formning) med Maskine
kastes Formsandet i Formkassen oftest med en
Skovl, og Maskinen giver det en passende
Sammentrykning; der opnaas ved denne Formning
stor Hastighed; andre F. bestaar af et Bord, i
hvis Midte Modellen er anbragt: der formes paa
sædvanlig Maade med Sand over den, og
derefter skilles Formen fra Modellen ved, at denne
skrues ned under Bordets Overflade ved en
egen Mekanisme; endvidere har man ogsaa F.
til store Tandhjul; med en Skabelon, som kan
dreje sig om en lodret Stamme, danner man
først en cirkulær Fordybning i det paa Gulvet
udbredte Sand, derefter forsyner man
Stammen med en vandret Arm, i hvis fri Ende man
anbringer en Stang, som kan bevæges op og
ned og nederst har Modellen til et Par
Tænder; ved Nedgangen trykkes Tandformen ned i
Sandet, efter Opgangen drejes den vandrette
Arm et bestemt Stykke i vandret Retning; idet
Stangen gaar ned, frembringes de næste
Tænder o. s. fr.; de to Bevægelser: op og ned,
og rundt, udføres henh. ved at virke i den ene
ell. den anden Retning paa et Haandhjul og
ved at dreje paa et Haandsving.
F. W.
Formmasse, fedt Sand, tørt Sand,
indeholder mere Ler end Formsand, er modsat dette
kun undtagelsesvis et Naturprodukt og adskiller
sig fra dette i Brugen navnlig derved, at det
altid efter Formningen maa tørres, stærkere i
samme Grad, som det er lerholdigt, for at blive
porøst. F. anvendes navnlig til »Kerner«, der
nedlægges i Sandformen i de Fordybninger,
som er frembragte af Modellens Anvisere. F.
kaldes i Støberiet simpelt hen Masse (Mas).
F. W.
Formning kaldes ikke Tildannelse af en
Form i Alm., men Tildannelsen af den plastiske
Form, i hvilke Metaller, først og fremmest da
Støbejern, skal støbes. Efter Formmaterialets
forsk. Natur skelnes mellem Sandformning,
Masseformning og Lerformning, men baade
Formsandet, Formmassen og Formleret maa
være tilstrækkelig plastiske til at give en Form,
som leverer skarpe Aftryk, være usmeltelige
ved Støbetemperaturen og uden kem.
Indvirkning paa Metallet, endelig faste nok til at
modstaa dettes Tryk, men dog porøse nok til
at lade Luft og Gasarter, som udvikler sig
under Støbningen, gaa igennem sig.
Formmaterialet renses for fremmede Indblandinger (Sten,
Rødder o. s. v.), tørres, males ofte paa
Stenmøllen (s. d.), sigtes og blandes derpaa ofte
med Kul ell. Kokes, som er pulveriseret i
roterende Tønder med Kugler. I de fleste
Tilfælde formes over en Model, ved Lerformning
navnlig anvendes dog ogsaa Skabeloner.
Modellen kan være forloren, altsaa af plastisk
Materiale, navnlig hvor kun een Genstand af
samme Art skal fremstilles; ønskes fl., er
Træmodellen paa sin Plads, og ved
Masseproduktion navnlig af Smaating anvendes Modeller af
Metal (Støbejern, Messing ell. Bronze). Ved
Modellerne maa tages Hensyn til, at Støbegodset
svinder ved Afkølingen, de udføres derfor efter
Svindmaalestokken, hvor 1 m svarer til 1,0104
m paa Normalmaalestokken ved Jernstøbning.
Træmodeller udføres af tørt Træ og samles
paa Kryds og tværs for ej at kaste sig. De
færdige Modeller ferniseres for bedre at
bevares og bedre at slippe Formen. Modellen maa
ikke alene ikke være underskaaren, men for
at kunne slippe Formen, naar den skal løftes
op af denne, endog hælde 1/36 — Slippet —
mod Formens Overflade; kun naar Formmaskine
bruges, kan Slippet undværes, og Fladerne paa
Modellen staar under 90° med Formens
Overflade. Modellerne er ikke alene af dette Hensyn,
men ogsaa for at faa lettere F. delte i fl. Dele,
som ved Tapper holdes i rigtig indbyrdes
Stilling. Ufuldstændige Modeller, f. Eks.
til store Tandhjul, anvendes af Hensyn til større
Lethed og Billighed, hvor Støbestykket kan
tænkes at være en Gentagelse af den samme Del;
herpaa er Maskinformning (se
Formmaskine) ofte baseret. Ufuldstændige Modeller
danner Overgangen til Skabeloner, som
frembringer Formen ved at trækkes hen over
Formmaterialet ell. drejes rundt i dette. Modellerne
til Kernerne er ofte tvedelte og kaldes p. Gr. a.
deres Form Kernekasser. Undtagelsesvis
anvendes Modeller pusserede i Voks ell. støbte
af Stearin, som bringes til at forsvinde, naar
Formen tørres, idet de smelter bort; saaledes
Modellerne til Delfinerne paa Metalkanonerne.
De plastiske Former kan kun undtagelsesvis
staa ene, de maa styrkes, hvilket kaldes
armeres. Ved F. i Sand og Masse anvendes en
ydre Armering ved Formkasser, ved F. i Ler
en indre Armering af Skinner og Baand af
Jern. Ved F. i Sand henlægges først et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
