Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Formning - Formodning - Formol - Formonitril - Formosa, argentinsk Territorium - Formosa (By) - Formosa, Taiwan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Formbræt paa Gulvet, som er opfyldt med
Formsand, Undermodellen lægges med sin
Skilleflade paa Brættet, Underkassen stilles udenom,
med Skovl ell. Hænder fyldes fugtigt, sigtet Sand
om Modellen, og det stoppes passende fast med
Stødere; naar Underkassen er fuld, stryges den
af med en Retskede af Træ, et Formbræt
lægges ovenpaa, og Kassen vendes mellem begge
Bræder; det Formbræt, som nu er øverst,
aftages, Underformens Skilleflade pudres med
tørt Sand ell. Teglstensmel, Modellens
Skilleflade pustes ren med en lille Spidsbælg,
Overmodel og Overkasse sættes paa, der fyldes Sand
paa og stampes mindre fast end i Underformen;
med Luftpinden, en lang Naal, stikkes
Vindpiber, Fyldehuller frembringes
ved, at der stikkes koniske Stokke ned til
Modellen ell., naar fl. Modeller formes i samme
Kasse, til Skillefladen. Stokkene trækkes op,
Overformen stryges af, løftes op fra Underformen,
vendes og stilles ved Siden af denne,
Modelstykkerne udtages hver af sin Halvdel. Formdelene
eftergaas, Indløb skæres fra Fyldehullet, naar
fl. Dele skal støbes i samme Kasse fra samme
Fyldehul, Formstifter indstikkes, hvor
det behøves. Endelig pudres Formen med en
Pose, der indeholder Trækulstøv, og Kernerne
indsættes paa Anvisernes Pladser. Kernerne
bestaar ofte af et Jernrør, omvundet med
Halmbaand og beklædt med Formmasse ell. Ler; de
er tørrede i egen Ovn. Ved
Patentformning sidder de to Modeldele hver paa sin Side
af Formbrættet, dette sidder mellem begge
Kasser, indtil Modellen fjernes; man former først
i den ene Kasse, vender, former i den anden
Kasse, tager den fra og tager Formbrættet fra
den første Kasse.
Masseformning foregaar omtrent som
Sandformning, men Formen maa tørres før
Støbningen.
Lerformning foregaar ofte med
Skabelon ell. falsk Model, og for ikke at gøre
Arbejdet for besværligt, opfører man ved større
Genstande først et Skelet af Murværk; man maa
sørge for Armering, Leret paaføres kun i tynde
Lag ad Gangen, som tørres, før det flg.
paaføres; naar Formen er færdig og skilt fra
Modellen, underkastes den en stærk Tørring; da
den ofte er for stor til at bringes til
Tørreovnen, tørres den paa Stedet, og for at
Metallet ved Støbningen bekvemt kan føres til den,
opføres den i Damgruben (se Formeri).
Statuer formes enten stykkevis i Sand ell.
hele i Ler, idet der først over Kunstnerens
Gipsmodel lægges mange smaa Stykker af magert
Ler, isolerede fra hverandre ved Lykopodium,
og naar de er tørre, større Stykker af federe
Ler paa dem; disse Stykker faar
Gipsbelægning med indstøbte Ankere og passer med
Laase i hverandre. Naar alt er færdigt, skilles
Formen, idet først den ydre Kappe aftages og
Luftkanaler skæres, hvor den støder til den
indre Kappe; derefter aftages denne, den
beklædes med et Lag Ler af Figurens Godstykkelse,
det hele samles om et Jernskelet, og om dette
støbes Kernen af Gips og Teglstensmel med
Hestegødning ell. Fæhaar; efter Kernens
Størkning tages Kappeformen af, Tykkelsen bankes
af den indre Kappe, Formen gaas efter, tørres
og sættes sammen, idet der sørges for
Fyldehuller og Vindpiber.
F. W.
Formodning (jur.). Naar det under en
Proces siges, at F. (Præsumtionen) er for, at
noget forholder sig paa en vis Maade, kan dette
hidrøre fra en almenkendt Erfaring om, hvad
der plejer at ske, ell. fra en Lovregel (nyere
Love opstiller f. Eks. ofte en F. om, at
Skylden for en Paakørsel ligger hos en Jernbane,
en Sporvogn ell. Automobil fremfor hos den
Paakørte) ell. fra en Vedtagelse mellem
Parterne (f. Eks. i en Forsikringskontrakt), eller
fra de under Sagen særlig oplyste
Omstændigheder (f. Eks. tidligere Skik og Brug mellem
Parterne). Den, der saaledes har F. for sig, vil
ofte være gunstig stillet i Processen, saa længe
Modparten ikke oplyser Omstændigheder, der
afkræfter F. Altid er dette dog ikke Tilfældet.
Saaledes vil det f. Eks. i Alm. ikke nytte den,
der søges til at opfylde et af ham givet Løfte,
at han tilvejebringer F. for, at han har opfyldt
Løftet; han maa føre fuldt Bevis derfor. De
Regler, der i saa Henseende er afgørende, er
Reglerne om Bevisbyrden, ligesom det ogsaa er
disse, der maa være vejledende ved
Bedømmelsen af en F.’s Styrkegrad, d. v. s., hvor
meget Bevis der fra Modpartens Side kræves
til at afkræfte den.
E. T.
Formol, se Formaldehyd.
Formonitril, d. s. s. Blaasyre og
Cyanbrinte.
Formosa [får↱måsa], et Territorium
(Gobernacione) i den argentinske Republik,
omfattende Chaco Centrals Sletter og grænsende til
Floderne Pilcomayo og Bermejo, Prov Salta,
Territoriet Chaco og Staterne Bolivia og
Paraguay. 118000 km2 med (1915) 27920 Indb.,
foruden nogle Tusinde Indianere i det af Urskove
opfyldte, lidet udforskede Indre. Kolonisationen
har mest holdt sig til nogle smaa Arealer
langs Floderne Bermejo og Paraguay. Klimaet
er meget hedt; Temp. stiger om Sommeren til
et Maksimum af 40°. Nybyggerne beskæftiger
sig hovedsagelig med Skovhugst, men driver
ogsaa Kvægavl og Agerbrug. Hovedstaden F.,
grundet 1879, ved Paraguay, har over 1000
Indb.
G. Ht.
Formosa (By), se Kahul.
Formosa, europæisk Navn for Taiwan, jap.
Ø, adskilt fra Kina ved F.-Strædet, 35974 km2
med (1912) 3443679 Indb. Øen har en Længde
af 395 km, dens største Bredde er 123 km. I
Henseende til Terrainbygningen falder F. i to
Dele. Den nordlige Del opfyldes af de fra Ø.
til V. i Fortsættelse af Riukiu-Øerne strygende
Domkaku-Bjerge, der hæver sig stejlt op fra
Østkysten og kulminerer i Setsusan (3424 m).
Bjergkæden har en palæozoisk Kerne, medens
det lavere Bakkeland mod N. er af tertiær
Oprindelse. Her ligger den udslukte Vulkan
Taitonsan (1045 m). I den sydlige Del af F.
strækker sig fra N. til S. Niitaka-Bjergene
(Taiwan-Bjergene), et System af parallelle
Foldekæder. Østkysten er stejl, uden gode Havne,
men usædvanlig malerisk, hvilket har givet Øen
Navnet F. (portug.: den smukke).
Strandterrasser og et 50 km højt Koralrev angiver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
