- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
506

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forsikring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ulykke vil træffe; vidste man det, var ingen F.
mulig. Men Erfaringen (Statistikken) lærer os, at
der f. Eks. bl. saa og saa mange Mennesker
aarlig indtræffer saa og saa mange
Ulykkestilfælde, at der i en vis Befolkning aarlig
indtræder et lidet varierende Antal Dødsfald, ell. at
der af et vist Antal Huse ell. Skibe aarlig henh.
brænder ell. forliser en temmelig konstant
Procentdel. Og jo talrigere den Befolkning, det
Antal Huse ell. Skibe o. s. v. er, man har haft
Lejlighed til at iagttage, des større er
Sandsynligheden for, at Afvigelserne fra det erfarede
Antal uheldige Begivenheder i Fremtiden
vil være ringe. Det er herpaa, F. bygger;
det er først herigennem, at det bliver muligt
at forudberegne de Tab, der vil falde paa en vis
Kreds af Forsikrede, og dermed ogsaa de
Præmier, som disse F. skal udrede. Jo bedre den
Statistik er, der staar til F.’s Raadighed, des
sikrere er F.’s hensigtsmæssige Gennemførelse.
Ikke alle Forsikringsgrene er i saa Henseende
lige gunstigt stillede — bedst er Livsforsikringen
udrustet.

Forsikringspræmiens Størrelse
retter sig — foruden naturligvis efter
Forsikringssummens Højde og de forsk.
Forsikringsbetingelser — efter den større ell. mindre
Sandsynlighed, der er for den Begivenheds Indtræden,
der betinger Forsikrerens Pligt til at udrede
Erstatning. Den Præmie, der faktisk betales af
den Forsikrede, kaldes Bruttopræmien,
ell., naar den beregnet for Enheder af
Forsikringssummer findes opført i særlige
Præmietabeller (Tariffer), Tarifpræmien. Denne
Bruttopræmie bestaar forsikringsteknisk set af
forsk. Dele, nemlig Nettopræmien, der
efter de valgte Forudsætninger netop er
tilstrækkelig til Dækning af den overtagne Risiko,
Omkostningstillægget, der skal dække
de med F.’s Gennemførelse forbundne
Omkostninger, og Sikkerhedstillægget,
der fortrinsvis skal tjene til Dannelsen af forsk.
Reserver, Kapitalreserver,
Sikkerhedsfonds, til Imødegaaelse af saadanne
ekstraordinære Tab, der hidrører fra
uberegnelige Udsving fra de som Grundlag for F. gjorte
Forudsætninger. I Livsforsikringen, hvor
Præmierne uanset den med Alderen stigende Risiko
af praktiske Grunde oftest er ansat til et i hele
Forsikringstiden uforanderligt aarligt Beløb, og
hvor Præmien derfor i de første Aar er større,
i de senere Aar derimod mindre end nødvendigt
til Dækning af Risikoen, maa der af de første
Aars Præmier reserveres visse Dele til
Supplering af de senere Aars Præmier. Det Fond, der
herved dannes, kaldes Præmiereserven.
Det samme Udtryk benyttes i Skadesforsikringen
em de Præmiebeløb, der ved et Regnskabsaars
Udløb overføres til næste Aars Regnskab, som
Dækning for de ved Aarets Slutning ikke
udløbne F. Ved Skadesreserven endelig
forstaar man de Beløb, der ved Regnskabsaarets
Afslutning afsættes til Dækning af saadanne
Skader, der vel allerede er indtrufne, men som
endnu ikke er regulerede.

Forsikringsssummen danner
Maksimumsgrænsen for Forsikrerens Forpligtelse til
at udrede Erstatning; det er ikke givet, at hele
Forsikringssummen kommer til Udbetaling, da
der jo kan være Tale om blot delvis Skade i
Modsætning til Totalskade, hvor den forsikrede
Genstand er gaaet helt tabt. For
Forsikringssummens rigtige Fastsættelse bliver, hvor en
forsikret Genstand kan objektiv vurderes —
hvilket ikke er Tilfældet med det menneskelige
Liv —, denne Genstands
Forsikringsværdi af Bet. Efter det Forhold, hvori
Forsikringssummen staar til Forsikringsværdien,
fremkommer Over-F. og Under-F. (s. d.).
Spørgsmaalet, om der foreligger Over- ell.
Under-F., har stor Bet. for F.’s Gyldighed og for
Skadens Regulering.

Forsikringsforholdet mellem den enkelte
Forsikrede (Forsikringstageren) og den
organiserede Forsikringssammenslutning (Forsikreren,
Assurandøren) ordnes ved
Forsikringskontrakten, der i fl. Lande — hidtil dog
ikke i Danmark — har været Genstand for
særlig Lovgivning. Der udstedes i Alm. — paa
Grundlag af Forsikringstagerens i hans
Begæring om F. givne Oplysninger og paa Grundlag
af Forsikrerens alm. Forsikringsbetingelser —
af Forsikreren et skriftligt Bevis, en Police,
der præciserer Parternes gensidige
Forpligtelher, henh. Præmiernes Udredelse og
Erstatningsydelsernes eventuelle Erlæggelse. Da
Forsikringen overtages i Tillid til, at de af
Forsikringstageren givne Oplysninger er rigtige, er
Forsikreren løst fra sin Forpligtelse, hvis disse
Oplysninger med ell. uden Forsikringstagerens
Vidende viser sig at være urigtige, for saa vidt
som de har haft Bet. for Risikoens
Bedømmelse.

F. kan inddeles efter forsk. Karaktermærker.
Man taler saaledes om Social-F., naar F. af
sociale Grunde ved Statens Indgriben fastlægges
for de mindre bemidlede Befolkningslag,
saaledes som det i mange Lande er sket med
Ulykkes-, Syge-, Alderdoms- og
Invaliditetsforsikring. Undertiden betegner man ogsaa denne
F. som Stats-F. Mere alm. er det dog ved
Stats-F. at forstaa saadan F., hvor Staten
selv optræder som Udøver af
Forsikringsvirksomhed, i Modsætning til Privat-F., hvor
F. gennemføres ved Private. Med
Udgangspunktet i F.’s Genstand kommer man til Inddelingen
efter Forsikringsgrene (jfr foran) ell.
til den meget alm. Inddeling i to
Hovedgrupper: Person-F. (Livs-F.) og Skades- eller
undertiden Elementar-F. (Brand-, Sø-,
Glas- og Tyveri-F. o. s. v.). Ogsaa taler man
om Immobiliar-F. (Bygninger) og
Mobiliar- ell. Løsøre-F. Som Hjælper for alle
mulige Forsikringsgrene optræder Gen-F.,
gennem hvilken de Risikoer, der af den enkelte
Forsikrer findes alt for betydelige for egne
Kræfter alene, delvis overføres til andre
Forsikrere.

F. i sin nuv. tekn. og økonomisk saa højt
udviklede Skikkelse er et Resultat af en
aarhundredelang Udvikling. Man finder allerede
hos Oldtidens Grækere og Romere
forsikringslignende Institutioner, og til Middelalderens
Gilder og Lav var der hyppig knyttet Brand-,
Kvæg- og Begravelseskasser, der kan betragtes
som Forløbere for den moderne F. Det er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0541.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free