Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forsikring - Forsikringsraad - Forsikringsselskaber - Forsikringstvang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imidlertid først med Statistikkens og
Matematikkens (Sandsynlighedsregningens) Udvikling, at
det nødvendige Grundlag for en rationel F.
kommer til Stede, men saa gaar det ogsaa rask
frem til det nuværende Standpunkt, hvor F.
i sine forsk. Former er udbredt til alle
civiliserede Lande, og hvor i vore Samfund saa godt
som enhver før ell. senere kommer i Berøring
med F. paa et ell. andet Omraade.
Den uhyre Bet., F. har faaet som
Hjælpemiddel i Kampen for den økonomiske Eksistens,
og den Omstændighed, at vide Kredse af
Befolkningerne maa gøre Brug af F. uden at have
den fornødne Indsigt til at kunne bedømme de
ofte indviklede Forsikringsforretninger, har ført
til, at de fleste civiliserede Stater i den nyere
Tid har gennemført et Tilsyn med
Forsikringsvæsenet. Mest nødvendigt er dette Tilsyn paa
Livsforsikringsomraadet, og det er da ogsaa
her, at de fleste Tilsynslove findes, men mange
Lande fører dog Statstilsyn med saa godt som
alle Forsikringsgrene. Herhjemme har vi hidtil
indskrænket os til Livsforsikringen. Tilsynet
indførtes ved Livsforsikringsloven af 29. Marts
1904, der er revideret 1915. Tilsynsmyndigheden
er hos det under Indenrigsministeriet
sorterende Forsikringsraad (jfr Livs-F.). I
Tyskland er Tilsynet hos »Versicherungsamt für
Privatversicherung«, i Schweiz hos »das
eidgenössische Versicherungsamt«, i Sverige hos
»Försäkringsinspektionen«, i Norge hos
»Forsikringsraadet« o. s. v.
Forsikringsvæsenet har fremkaldt en
overordentlig rig Litteratur, hvis videnskabelige
Værd dog næppe staar i Forhold til dens
Omfang, om end der ogsaa paa dette Omraade er
præsteret fremragende Arbejder. En særlig
Forsikringspresse er vokset frem; dels
en Tidsskriftpresse, der helliger sig F. som
Videnskab, og dels en Fagpresse, der væsentlig
behandler F. ud fra populærvidenskabelige og
forretningsmæssige Synspunkter, og som
væsentligst opretholdes af Forsikrerne til Forsvar
af deres Interesser. Der kan selvfølgelig ikke
her være Tale om at give nogen Oversigt over
Udlandets vidtforgrenede Forsikringspresse;
det maa være nok kort at omtale vor egen og
Nabolandenes. Af egl. videnskabelige
Forsikringstidsskrifter har vi hidtil ingen; til
Gengæld er Fagpressen saa meget rigeligere
repræsenteret. Af her i Betragtning kommende Blade
kan nævnes: »Assurancetidende«,
»Assurandøren«, »Dansk Assurance«, »Dansk
Forsikringstidende« og »Forsikringskongressen«. Endelig
kan det nævnes, at fl. af vore større
Hovedstadsblade en Dag ugentlig bringer en Side Stof
hentet fra Forsikringsvæsenet. I Norge har
man kun eet F.-Fagblad, nemlig »Norsk
Forsikringstidende«, i Sverige derimod
»Gjallarhornet« og »Assurans« samt to Tidsskrifter med
mere videnskabeligt Tilsnit:
»Aktuarieföreningens Tidskrift« og »Försäkringsföreningens
Tidskrift«.
Før en Omtale af F. sluttes, bør vel ogsaa lige
nævnes, at der i nyere Tid gøres overordentlig
meget for gennem Foredrag at sprede
Kendskaben til F. i Befolkningen og for gennem
Undervisning at dygtiggøre F.’s Udøvere
til deres Arbejde, og her er der Tale dels om
en højere Undervisning for de Ledende og dels
om en fagmæssig Uddannelse af
Forsikringskontorernes alm. Personale — henlagt
almindeligvis henh. til Univ. og til Handelsskoler. Om F.
i øvrigt henvises til de forsk. Specialartikler og
for et mere indgaaende Studium af
Forsikringsspørgsmaal vil man i Kataloget for det i Kbhvn
for nogle Aar siden oprettede
Forsikringsbibliotek finde en de fleste Krav
tilfredsstillende Litteraturfortegnelse.
Chr. Th.
Forsikringsraad, se Forsikring.
Forsikringsselskaber. Det er sjældent (jfr
dog Lloyds), at Enkeltmand optræder som
Forsikrer; i mange Tilfælde (jfr
Livsforsikringsloven) er dette end ikke tilladt. Grunden er
den, at Enkeltmand forudsættes i fl.
Henseender ikke at byde den fornødne Sikkerhed. Det
stadig mest alm. er, at det er private
Selskaber, der overtager Risikoen ved de
forskellige Arter af Forsikring, men der findes dog
ogsaa — og ikke blot paa Socialforsikringens,
men ogsaa paa den egl. Privatforsikrings
Omraade — adskillige Statsanstalter, der
enten er monopoliserede ell. arbejder i fri
Konkurrence med de private Selskaber (jfr saaledes
vor Statsanstalt for Livsforsikring), og der
spores i nyere Tid en Tendens til at udvide
Statens Virksomhed paa dette Omraade. De private
Selskaber findes m. H. t. Organisationsformen i
to Hovedtyper: Det gensidige Selskab og
Aktieselskabet. I det gensidige Selskab er det
de Forsikrede selv, der ved at indtegne deres
Forsikringer danner Selskabet; de vælger selv
Bestyrelsen, har Ret til Selskabets Overskud,
men har paa den anden Side en Pligt til
Efterbetaling, hvis de forud betalte Præmier ikke er
tilstrækkelige til at dække de indtrædende
Skader. I Aktieselskabet er det derimod en
Kreds af Kapitalister (Aktionærer), der enes om
med Gevinst som Formaal at danne Selskabet;
det er her Aktionærerne, der vælger Selskabets
Bestyrelse, og som med deres Aktiekapital
garanterer de Forsikrede mod Betaling ud over
de forud beregnede og betalte Præmier; til
Gengæld har Aktionærerne her principielt Ret til
Selskabets Overskud, som det dog ogsaa her
under Konkurrencen med de gensidige
Selskaber i mange Tilfælde er blevet Sædvane at give
de Forsikrede Andel i (Bonus). Det Spørgsmaal
har været stærkt debatteret, om man skulde
give det gensidige Selskab ell. Aktieselskabet
Fortrinet som Organisationsform for
Forsikringsselskaber. I al Alm. taget kan man næppe
give den ene Form Fortrinet frem for den
anden. Hvilken Form der rettest bør anvendes,
maa i hvert enkelt Tilfælde afgøres efter de
særlige Forhold paa det Omraade, hvor
Selskabet skal virke. Forskellen mellem de to
Former aftager for øvrigt i Alm. med Selskabernes
Vækst; saa længe et Selskab er nyt, spiller en
Aktiekapital en betydelig Rolle som Garanti mod
Efterbetaling, men naar et gensidigt Selskab har
arbejdet i mange Aar og har samlet betydelige
Reserver, vil Faren for Efterbetalinger ogsaa
her være ringe.
Chr. Th.
Forsikringstvang er den af
samfundsøkonomiske Hensyn ved Lovregler paabudte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
