Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forskydning (bot.) - Forskydning af Last (Søv.) - Forskydningsstrøm - Forskydningsstyrken - Forskær - forskære - Forslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det normalt skulde ventes. Hos visse Plantefam.
spiller F. en vigtig Rolle ved Forgreningen, der
netop paa Grund deraf bliver afvigende.
Saaledes hos Natskyggefamilien, Svalerodsfamilien;
det er navnlig ikke sjældent, at (især i Plantens
Blomsterstand) Støttebladene forskydes noget
ud paa de af dem støttede Akselskud, f. Eks.
hos Naalebæger, Stenurt og Nælde.
V. A. P.
Forskydning af Last (Søv.). En daarlig
stuvet Last kan under urolige Vejrforhold ved
Skibets Rulning være Genstand for F., hvorved
Lastens Tyngdepunkt, der opr. laa i Skibets
Diametralplan, flyttes ud til Siden. Skibet vil
derved faa en blivende Krængning, Slagside,
der kan blive saa stor, at det er farligt at
fortsætte Rejsen med det.
H. E.
Forskydningsstrøm (elektr.), se
Elektricitet.
Forskydningsstyrken er en Stangs
Modstand mod Overklipning, naar Saksens Ægge
erstattes med brede, plane Flader, saa den
skærende Virkning udelukkes. F. bestemmes ved
Forsøg som beskrevet, og opgives som en
Spænding pr Arealenhed, idet den forskydende Kraft
divideres med Brudfladens Areal. Spændinger
af lgn. Art kan foranledige Brud i Bjælker af
Træ ell. Jernbeton, og F. kan derfor ogsaa
bestemmes ved Bøjningsforsøg. Kaldes Trækstyrken
St og Trykstyrken Sc findes F. hos Støbejern
1,1 St, smedeligt Jern 0,8 St, Beton 1/6 SC,
Træ 1/4 SC.
E. Su.
Forskær, løs Hammel, der anbringes paa
Vognstangens Forende ved Forspænding med 4
Heste, og til hvis Svingler Forløbernes Skagler
fæstes.
(C. G. B.). O. P.
forskære, blande Vine af forsk. Art med
hinanden ell. med Alkohol, dels for at ophæve Fejl
ved daarligere Sorter, dels for at frembringe en
Vare, der svarer til de paagældende
Konsumenters Smag, og som kan leveres ens fra Aar
til Aar. Se i øvrigt Vin.
K. M.
Forslag. De fleste Forsamlingslove ell.
Forretningsordener indeholder Bestemmelser om
F.’s Fremsættelse. Hvor intet positivt er
bestemt, bør man følge nedenstaaende Regler, der
stemmer med Sagens Natur, og af hvilke de
fleste har Sædvanen for sig.
Et Realitetsforslag bør ikke kunne komme for,
i hvert Fald ikke sættes under Afstemning, naar
det ikke har været forud bekendtgjort ell.
vedrører en anden Sag paa Dagsordenen. Paa
saadanne større Møder, hvor ikke alle
Stemmeberettigede kan ventes at være til Stede, er
denne Regel selvindlysende, idet Afgørelse jo
kun bør kunne træffes i de Sager, som man har
indkaldt Medlemmerne til at fatte Beslutning
om. Men selv hvor alle Medlemmer er til Stede,
vil hvert enkelt af disse, naar det er Sædvane
forud at bekendtgøre Dagsordenen, kunne
forlange som sin Ret, at ingen ny Sag tages for,
som han ikke har haft Lejlighed til at sætte
sig ind i. Undtagelser fra Reglen gøres dog
meget ofte, især paa periodiske Møder m. H. t.
pludselig opdukkende Sager, hvis Afgørelse ikke
taaler Opsættelse. Rigtigst er det dog at
indhente Forsamlingens enstemmige Samtykke.
Naar det ikke bekendtgjorte F. derimod
vedrører en anden Dagsordens-Sag, er det
Sædvane at tilstede F. Adgang som
Ændringsforslag. Det bør dog nøje paases, at
Ændringsforslaget i alle sine Enkeltheder vedrører
Sagen (er relevant), da Ændringsforslagsformen
ikke bør kunne benyttes til Indsmugling af
Beslutning om fremmede Emner. I de fleste
Parlamenter modtages Ændringsforslag ikke,
medmindre de efter nærmere Regler forud er
indleverede og bekendtgjorte. Praksis har med
fuld Føje fulgt den modsatte Regel paa andre
Møder, hvor Ændringsforslaget ofte netop
fremkommer som det naturlige Resultat af den
førte Debat ell. som et situationsreddende
Kompromis mellem modsatte Anskuelser, saa at
det vilde føles som en urimelig Formalisme
at afvise det, blot fordi dets Ophavsmand ikke
har forudset det. Ang. Afstemning over
Ændringsforslag, se Afstemning.
Naar en Forslagsstiller inden Afstemningen
anmelder, at han ønsker at tilbagetage sit
F., falder det bort, medmindre eet ell. fl. andre
Medlemmer ønsker at optage det (ɔ: gøre
det til sit). (Denne Regel anerkendes overalt.
Flere Steder i Udlandet, navnlig i England,
fordres endog til Tilbagetagelse af et F., at et
særligt F. derom sættes under Afstemning og
enstemmig vedtages). Reglen gælder saavel
Hovedforslag som Ændringsforslag og
Formforslag. Den, der optager et F., behøver ikke
at tale ell. stemme for det; undertiden er
Hensigten med Optagelse netop den modsatte:
at tale imod F. og faa det forkastet. Naar et
Hovedforslag ønskes tilbagetaget, og der forinden
er stillet Ændringsforslag dertil ell. Formforslag,
saasom ang. Afvisning (simpel Dagsorden),
Udsættelse ell. Udvalg, da bør først kræves, at
det ell. de saaledes stillede Biforslag ogsaa
tilbagetages uden at optages. Denne Regel
overholdes ikke altid i Praksis, men er utvivlsomt
rigtig, eftersom der i selve Fremkomsten af
saadanne Biforslag nødvendig ligger en
Fastholden af Hovedforslaget som Grundlag.
Mødets Dirigent kan ogsaa — og dette er vistnok
i Danmark det alm. — gaa den Vej straks
efter Anmeldelsen om Hovedforslagets
Tilbagetagelse at rette den særlige Opfordring til
Biforslagsstillerne, om de ønsker som Grundlag
for deres Biforslag at optage Hovedforslaget,
da han i modsat Fald maa betragte ogsaa
Biforslagene som tilbagetagne. Ønsker en
Forslagsstiller at forandre sit F., kan han enten
selv stille Ændringsforslag dertil ell. forsøge at
faa det tilbagetaget. En Forslagsstiller kan
ogsaa tage en Del af sit F. tilbage. Optager da
nogen denne Del ɔ: mislykkes Tilbagetagelsen,
har Forslagsstilleren den Udvej at stille det
Ændringsforslag, at Delen udgaar.
F. bør helst fremsættes skriftlig. Kun denne
Form giver et sikkert Grundlag for Debatten,
saa at dennes Grænser med Bestemthed
afstikkes. Den skriftlige Form er dernæst nødvendig
for, at ikke den fattede Beslutning skal blive
nedskrevet i andre Ord, end F. indeholdt. Ved
Fordring om Skriftlighed opnaas endelig ofte,
at umodne F. kvæles i Fødselen, idet
Forslagsstilleren under Nedskrivningen tvinges til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
